Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Habermas vs. Weber

Skrevet d. 02.05.2010 af Hansen2600
Hej allesammen

Vi er ved at skrive en afhandling om Max Weber.
En del af opgaven består af, at trække paraleller mellem Weber og Habermas. Hertil vil vi gerne finde ud af hvordan Webers studier konkret har påvirket Habermas.
Vi håber på at få hurtigt repons, på forhånd tak.

Mvh. Kristian og Thomas
Skrevet d. 02.05.2010 af KristianKarlson
Hej,

En ledetråd er legitimitetsspørgsmålet. Weber taler jo meget om legitimitet, når han taler om herredømmeformer. Der er helt sikkert noget at komme efter der - så I må læse de klassike sider af Weber om herredømmer igen! Det kunne i det hele taget blive spændende at høre, hvilke paralleller I finder der.

Kristian
Skrevet d. 02.05.2010 af Christian Uhrenholdt
Jeg tror helt sikkert også at Habermas har skelet til Webers beskrivelse og kritik af den herskende målrationalitet, i hans egen beskrivelse af systemverden og livsverden.
Skrevet d. 02.05.2010 af KristianKarlson
God pointe af Christian. Og til det kan man (måske) også lægge Webers snak om værdisfærer. Weber så jo netop rationaliseringen af værdisfærerne som en af de mest centrale kendetegn ved opkomsten af det moderne samfund. Så det supplerer Christians pointe om målrationalitet og system/livsverden fint.

I øvrigt faldt jeg over dette link: http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&ct=res&cd=2&ved=0CBEQFjAB&url=http%3A%2F%2Fwww.staff.hum.ku.dk%2Fsangild%2Fdownload%2FTrines%2520opsummering.doc&ei=ApHdS7KCNMeUOL_-nLgH&usg=AFQjCNH8ZHSCERJwWZocyogt3rX44_zA9w&sig2=1nXCUbWV82rYxwKByINU_w.

Kristian
Skrevet d. 02.05.2010 af Hansen2600
Mange tak for hjælpen, det er afgjort nogle interessante sammenhænge, som vi vil kigge nærmere på.

Kristian og Thomas
Skrevet d. 02.05.2010 af Christian Uhrenholdt
Ved ikke hvad jeres fag er, men hvis det har interesse giver Helge Hvid en uddybet beskrivelse af Habermas` weberske inspiration i hans bog Arbejde og Bæredygtighed. Men det er, som titlen antyder, mest omkring arbejdet. Anyway brug det hvis i vil (s. 63-88)

@Kristian

Hvor har du fundet noterne. De virker ret gode og opsummerende, men man vil jo gerne vide hvem der har skrevet dem :-)

Link til Helges bog:
http://www.williamdam.dk/samfund/samfund_div/arbejde_og_baeredygtighed_1464806_da.html

MVH
Skrevet d. 02.05.2010 af KristianKarlson
Det var bare nogle noter, jeg googlede mig frem til. Kan du ikke søge på en sætning i dokumentet og se om du kan finde det?

mvh Kristian
Skrevet d. 02.05.2010 af Christian Uhrenholdt
De er, såvidt jeg kan se, fra Lit. videnskab på Københavns Universitet

MVH

Christian
Skrevet d. 03.05.2010 af Sørland
I Habermas` Theorie des kommunikativen Handelns bd 1, II, fremstiller han Webers rationaliseringsteori som kernepunkt. Slutbetragtninghen i værket ser til age på Webers moderniseringsteori, som fokuserer på formålsrationalitet i kapitalistiske samfund.

Betragter man den moralsk-strukturelle krise i det globale økonomiske system, som i danske medier benævnes `finanskrisen`, eller betragter man den økonomiske politik på Island, eller i Grækenland har Habermas en stærk pointe i kritikken af både Webes formålsrationalitet og i kritikken af den funktionmalistiske fornuft. De åbner ikke for at stille spekulationskapital til et samfundsetisk ansvar. Så Habermas` diskussion af Weber har en meget aktuel pointe.
Skrevet d. 03.05.2010 af Hansen2600
Tak for noterne, de fungerer rigtig godt som grundlag og kommer godt ind omkring de forskellige aspekter.

Og Sørland, det var rart med nogle konkrete eksempler.

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay