Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Habermas/Foucault debatten

Skrevet d. 10.06.2009 af Christian Uhrenholdt
Nu er jeg efterhånden mange gange stødt på henvisninger til debatten mellem Foucault og Habermas ift. kritik og kritikkens rolle. Mit spørgsmål er om der er tale om en reel debat og om der er nogen der kan henvise til bøger og/eller artikler hvor denne behandles, eller om man bruger de to herrer som billeder for to forskellige videnskabteoretiske og kritiske retninger, og dermed ikke en konkret debat.

PFT

Christian
Skrevet d. 11.06.2009 af KristianKarlson
Hej Christian,

Jeg havde en gang for snart en del år siden fingrene i følgende bog: "Foucault Contra Habermas: Recasting the Dialogue between Genealogy and Critical Theory". Se: http://www.amazon.com/Foucault-Contra-Habermas-Recasting-Philosophy/dp/0803977700. Jeg fandt den meget svær at læse, men mon ikke du kan finde noget interessant i indledningen - der må debatten stå skitseret. Noget af de jeg kan huske fra bogen er, at der aldrig var en reel debat mellem de to, fordi Foucault gik hen og døde i mellemtiden.

Efter en mindre googling fandt jeg følgende af Flyvbjerg:
http://flyvbjerg.plan.aau.dk/IdealTheory.pdf
http://www.jstor.org/pss/591310

Jeg kender kun meget lidt til Flyvbjerg, men han er en stor kanon uden for Danmark, og det er alligevel kun de færreste, danske sociologer, der kan bryste sig af det.

Googling gav mig også følgende bog af Kelly: http://books.google.com/books?id=esZXLArzqFsC&hl=da. Den må også kunne give dig svar.

Held og lykke med det. Hvis du finder ud af det nærmere indhold i debatten mellem Habermas og Foucault, kunne det være interessant, hvis du gad udfolde det her på sociologiskforum.dk - så kan andre få glæde af det ;)

vh Kristian
Skrevet d. 11.06.2009 af Christian Uhrenholdt
Hej Kristian

Tak for hurtigt svar. Jeg glæder mig til at læse de to flyvbjerg tekster.

Jens Erik Kristensen behandler også skismaet i foredraget Kritik, krise og diagnose der kan findes på http://sociologi.dk/multimedia/Jens_Erik_Kristensen_Kritik.mp3

Man kan se visse af de samme problematikker i Nicolas Kompridis` kritik Axel Honneth, der blandt andet behandles i Rasmus Willigs bog Til Forsvar for Kritikken.

Jeg skriver lige et opfølgende indlæg på et tidspunkt.

MVH

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay