Goffman og depressionsramte
Hej, er soc.rdg.stud. og skriver i en psyk-eksamen om depressionsramte og deres møde med forvaltningen. Har besluttet at koncentere mig om Goffmans rollebegreb, og forsøgt at se min "klient" med hans briller. Ku godt bruge lidt input, da jeg har læst temmelig maget litteratur.
Kvinden har en depedent personlighed, og viser da også hvor svært hun har det, bryder ud i tårer meget meget let, og har overladt hele sit liv til sin mand, som møder fast til hendes indkaldelse på forvaltningen, hvor han fører samtalerne fo hende.
Kan nogen se hvordan Goffmans begrever og overlow, kolonisering og andet passer ind på hende? Har ikke svært ved at forstå hans rollebegreber, men det kniber for mig at anvende dem i kvindens tilfælde.
HÃ¥ber nogen kan byde ind med noget.
Kvinden har en depedent personlighed, og viser da også hvor svært hun har det, bryder ud i tårer meget meget let, og har overladt hele sit liv til sin mand, som møder fast til hendes indkaldelse på forvaltningen, hvor han fører samtalerne fo hende.
Kan nogen se hvordan Goffmans begrever og overlow, kolonisering og andet passer ind på hende? Har ikke svært ved at forstå hans rollebegreber, men det kniber for mig at anvende dem i kvindens tilfælde.
HÃ¥ber nogen kan byde ind med noget.
Hej Almaz
Du kunne også tjekke bidragene i: M. Järvinen & N. Mik-Meyer (2003): "At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde". København: Hans Reitzels Forlag. Bogen handler specielt om forholdet mellem "klient" og "system" i forhold til socialforvaltninger. Jeg er sikker på, at du kan finde teoretiske input der.
Mvh.
Mads
Du kunne også tjekke bidragene i: M. Järvinen & N. Mik-Meyer (2003): "At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde". København: Hans Reitzels Forlag. Bogen handler specielt om forholdet mellem "klient" og "system" i forhold til socialforvaltninger. Jeg er sikker på, at du kan finde teoretiske input der.
Mvh.
Mads
Hej Mads
Tak fpor tippet, men havde egentlig allerede læst den. Mest kapitel 7 hvor hans fire stadier indenfor dramaturgien bliver anvendt i forhold til 4 klientsamtaler. Herudover har jeg snuppet lidt i forskellige bøger, og fået brygget en helt ok forståelse af Goffman sammen. Men tak for hjælpen.
Mvh Almaz
Tak fpor tippet, men havde egentlig allerede læst den. Mest kapitel 7 hvor hans fire stadier indenfor dramaturgien bliver anvendt i forhold til 4 klientsamtaler. Herudover har jeg snuppet lidt i forskellige bøger, og fået brygget en helt ok forståelse af Goffman sammen. Men tak for hjælpen.
Mvh Almaz
Hej Almaz
jeg sidder lige og kigger i en af mine studiebøger for at følge dig. Som jeg ser det prøver Goffman ikke på at vise hvor stabil den sociale samhandlingsorden er, men tværtimod hvor skrøpelig den er.
Goffman mener at det er meget vigtigt at læse en klients kropsprog fremfor kun det verbale.
Goffman "Det er mindst lige så vigtig at se på, hvordan det, en person kommunikakerer, modificeres, undergraves, forstærkes eller kvalificeres af den infimation, som kroppen til stadighed ufrvilligt afsender, og som simultant og automatisk opfanges og tolkes af mødets øvrige deltager "
MVH. samrebah
jeg sidder lige og kigger i en af mine studiebøger for at følge dig. Som jeg ser det prøver Goffman ikke på at vise hvor stabil den sociale samhandlingsorden er, men tværtimod hvor skrøpelig den er.
Goffman mener at det er meget vigtigt at læse en klients kropsprog fremfor kun det verbale.
Goffman "Det er mindst lige så vigtig at se på, hvordan det, en person kommunikakerer, modificeres, undergraves, forstærkes eller kvalificeres af den infimation, som kroppen til stadighed ufrvilligt afsender, og som simultant og automatisk opfanges og tolkes af mødets øvrige deltager "
MVH. samrebah
Hej Samrebah
Kom lidt i tvivl over dit indlæg. Kan ikke mindes at jeg havde skrevet noget om at Goffman havde en stabil social samhandlingsorden.
Som jeg har forstået ham mener han at en person med en diagnose anvender forskellige roller til at nyttamksimere sin situtation. At anvende en bestemt strategi, fresmtille sig selv på en bestemt måde, således at han/hun opnår mest muligt uden at ændre på situationen. Den sociale orden er vi som fagpersoner med til at understøtte, da vi ikke ønsker at den anden "taber ansigt". På den måde er får vi også tildelt en anden rolle i vores "frontstage" ligesom klienten er.
Er det ikke det samme vi mener?
Kom lidt i tvivl over dit indlæg. Kan ikke mindes at jeg havde skrevet noget om at Goffman havde en stabil social samhandlingsorden.
Som jeg har forstået ham mener han at en person med en diagnose anvender forskellige roller til at nyttamksimere sin situtation. At anvende en bestemt strategi, fresmtille sig selv på en bestemt måde, således at han/hun opnår mest muligt uden at ændre på situationen. Den sociale orden er vi som fagpersoner med til at understøtte, da vi ikke ønsker at den anden "taber ansigt". På den måde er får vi også tildelt en anden rolle i vores "frontstage" ligesom klienten er.
Er det ikke det samme vi mener?
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
