Hej Ellen,

Du læser Giddens lidt for stringent, sådan som jeg ser det. Ontologisk usikkerhed hænger sammen med den store valgfrihed. Det er i virkeligheden en eksistentialistisk erkendelse: Når du står over for flere valg og du skal vælge ét, så kan det være svært at prioritere. Refleksivitet har en pris, nemlig ansvar - og det kan skabe usikkerhed at bære dette ansvar ene og alene. Bauman opererer med et lignende (og bedre?!) begreb, ambivalens. Valg er altid ambivalente ifølge Bauman. Min pointe er, at også Giddens arbejder ud fra en sådan horisont. Folk "aftraditionaliseres" og valget er op til den enkelte, individualiserede agent. Derfor tror jeg, at du ikke skal lægge for meget i det med barndommen (Giddens er jo ikke pædagog eller psykolog, hehe). Oprindeligt stammer begrebet "ontologisk sikkerhed" fra Laing; tjek ham hellere på Wiki: http://en.wikipedia.org/wiki/Ronald_David_Laing.

Så pointe: Giddens mener ikke, at vi er determinerede af barndommen. Med ontologisk usikkerhed retter han sit blik mod den samfundsmæssige tendens, at individer i dag skal træffe flere valg og dette skaber usikkerhed som "penetrerer selve individets kerne", som Giddens formulerer det et sted.

Mvh. Kristian