Giddens og handlemuligheder
Jeg er ved at skrive en opgave om individets handlemuligheder, hvor jeg vil inddrage Giddens. Jeg er dog blevet i tvivl om hvorledes han ser på individets handlefrihed. På den ene side betoner han den "knowledgeable agent" besiddende en praktisk sans, der aktivt strukturerer sit liv.
På den anden side skurrer hans begreb om ontologisk sikkerheds lidt i mine ører. Pga. den øgede refleksivitet og kompleksitet i moderniteten er tillid til ekspertsystemer afgørende for et individs handlemuligheder. Denne tillid beror på den ontologiske sikkerhed der grundlægges (eller ikke grundlægges...) i barndommen. Således bliver individets handlemuligheder i mine øjne, på næsten freudiansk vis, determineret af barndommen?
Er der nogle kloge hoveder der kan hjælpe med en afklaring (eller en afretning af en vildfaren forståelse af Giddens...) ?
Mvh. Ellen
På den anden side skurrer hans begreb om ontologisk sikkerheds lidt i mine ører. Pga. den øgede refleksivitet og kompleksitet i moderniteten er tillid til ekspertsystemer afgørende for et individs handlemuligheder. Denne tillid beror på den ontologiske sikkerhed der grundlægges (eller ikke grundlægges...) i barndommen. Således bliver individets handlemuligheder i mine øjne, på næsten freudiansk vis, determineret af barndommen?
Er der nogle kloge hoveder der kan hjælpe med en afklaring (eller en afretning af en vildfaren forståelse af Giddens...) ?
Mvh. Ellen
Hej Ellen,
Du læser Giddens lidt for stringent, sådan som jeg ser det. Ontologisk usikkerhed hænger sammen med den store valgfrihed. Det er i virkeligheden en eksistentialistisk erkendelse: Når du står over for flere valg og du skal vælge ét, så kan det være svært at prioritere. Refleksivitet har en pris, nemlig ansvar - og det kan skabe usikkerhed at bære dette ansvar ene og alene. Bauman opererer med et lignende (og bedre?!) begreb, ambivalens. Valg er altid ambivalente ifølge Bauman. Min pointe er, at også Giddens arbejder ud fra en sådan horisont. Folk "aftraditionaliseres" og valget er op til den enkelte, individualiserede agent. Derfor tror jeg, at du ikke skal lægge for meget i det med barndommen (Giddens er jo ikke pædagog eller psykolog, hehe). Oprindeligt stammer begrebet "ontologisk sikkerhed" fra Laing; tjek ham hellere på Wiki: http://en.wikipedia.org/wiki/Ronald_David_Laing.
Så pointe: Giddens mener ikke, at vi er determinerede af barndommen. Med ontologisk usikkerhed retter han sit blik mod den samfundsmæssige tendens, at individer i dag skal træffe flere valg og dette skaber usikkerhed som "penetrerer selve individets kerne", som Giddens formulerer det et sted.
Mvh. Kristian
Du læser Giddens lidt for stringent, sådan som jeg ser det. Ontologisk usikkerhed hænger sammen med den store valgfrihed. Det er i virkeligheden en eksistentialistisk erkendelse: Når du står over for flere valg og du skal vælge ét, så kan det være svært at prioritere. Refleksivitet har en pris, nemlig ansvar - og det kan skabe usikkerhed at bære dette ansvar ene og alene. Bauman opererer med et lignende (og bedre?!) begreb, ambivalens. Valg er altid ambivalente ifølge Bauman. Min pointe er, at også Giddens arbejder ud fra en sådan horisont. Folk "aftraditionaliseres" og valget er op til den enkelte, individualiserede agent. Derfor tror jeg, at du ikke skal lægge for meget i det med barndommen (Giddens er jo ikke pædagog eller psykolog, hehe). Oprindeligt stammer begrebet "ontologisk sikkerhed" fra Laing; tjek ham hellere på Wiki: http://en.wikipedia.org/wiki/Ronald_David_Laing.
Så pointe: Giddens mener ikke, at vi er determinerede af barndommen. Med ontologisk usikkerhed retter han sit blik mod den samfundsmæssige tendens, at individer i dag skal træffe flere valg og dette skaber usikkerhed som "penetrerer selve individets kerne", som Giddens formulerer det et sted.
Mvh. Kristian
Hej Kristian!
Tusind tak for dit svar! Det var dejligt med lidt afklaring. Jeg havde egentlig også forstået den ontologiske usikkerhed som en reaktion på den øgede refleksivitet i moderniteten, men tænkte jeg ville sætte det hele lidt på spidsen, da jeg synes anvendelsen af begrebet indskrænker agentens handlefrihed en smule...
Er der for resten nogen der ligger inde med referencer til tekster hvor Giddens specifikt skriver om "the knowledgeable agent"?
Mvh. Ellen
Tusind tak for dit svar! Det var dejligt med lidt afklaring. Jeg havde egentlig også forstået den ontologiske usikkerhed som en reaktion på den øgede refleksivitet i moderniteten, men tænkte jeg ville sætte det hele lidt på spidsen, da jeg synes anvendelsen af begrebet indskrænker agentens handlefrihed en smule...
Er der for resten nogen der ligger inde med referencer til tekster hvor Giddens specifikt skriver om "the knowledgeable agent"?
Mvh. Ellen
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
