vil lige tilføje, at jeg tænker, at det her med at vi spiser wokmad og generelt bruger en masse krydderier i vores mad, søger at rejse ikke-turistede steder hen, klæder os med tørklæder omkring livet, haremsbukser osv. er tegn på, at vi forsøger at gøre opmærksom på os selv og selvrealisere os, som Maslow og Lars Hammershøj, kan være tegn på, at der er en ny solidaritetsform, som hverken er som Dürkheims mekaniske eller organiske solidaritet, men er baseret på et ideal om forskellighhed. At man skal være et "radiakliseret" individ, som er interessant og som "de andre" har lyst til at interessere sig for. Denne her nye solidaritetsform gør, at vi kan føle en solidaritet med mennesker, som vi ikke er homogene med, som vi ikke har en fælles historie med og som vi ikke føler et gensidigt afhængighedsbånd til, men som vi til gengæld kan se, at vi kan udvikle vores egen personlighed gennem, fordi deres kultur bringer noget nyt og spændende ind i vores personlighed.

skriv hvis jeg skal uddybe noget. Jeg har prøvet at gøre det kort, fordi jeg går ud fra, at mange af jer kender problematikken til døde.