Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Eksamenshjælp

Skrevet d. 24.05.2005 af Kristian Kelme
Hej alle sociologer
Jeg er ny bruger herinde, og læser kun på første år. Vi fik igår udleveret vores eksamensspørgmål hvor vi blev bedt om "redegør og diskuter hvilke forhold og dynamikker der indvirker på dannelse afselv og identitet i moderne samfund ud fra en eller flere teori, som du selv vælger (begrund dit valg).

Jeg har valgt at beskæftige mig med Bourdieu og Giddens i dette spørgsmål da jeg synes kontrasten er meget åbenlys. Bourdieu som strukturalist og Giddens som primært aktør dreven. Jeg vil høre om I andre havde andre forslag
Skrevet d. 24.05.2005 af Lars
Jeg skal ikke kunne sige om pensum er ændret siden vi havde almen, men hvis I harhaft George Herbert Mead ville han da også være oplagt. Dette kunne kobles med fx Axel Honneth og Durkheim (betoningen af socialitetens tvingende nødvendighed - især Honneth) for skabelsen og opretholdelsen af en stabil selvidentitet.

Dette var lige et ultrakort og hurtigt bud - dine egne er også gode. Er det de sædvanlige 10 sider I har at gøre godt med?

vh
Lars
- happy writing :)
Skrevet d. 24.05.2005 af Kristian Kelme
Hej Lars
Tak for dit hurtige svar.

Vi har i denne opgave 15 sider at intellektuelt udfolde os på.

Jeg kender kun honneth fra denne website men synes prospektet er meget positivt.

Overordnet set vil min opgave basere sig på at fremstille: 1: identitet og selv af individet selv gennem refleksion, her med Giddens i tankerne. Grunden til at jeg vil beskæftige mig med Giddens er desuden også at han har nogle positive bud på moderne samfunds dynamiske karakter.

Bourdieu vil her udgøre "forhold" delen af spørgsmålet, da han modsat Giddens ikke giver individet megen mulighed for selv dannelse og identitet.

I min diskussion har jeg tænkt mig at bruge Foucault som "det bløde mellempunkt", at de kontekstuelle forhold---->danner historiske subjekter, men at disse subjekter så realiserer sig i den givne historiske kontekst.

Foucault synes jeg giver et godt mellem standpunkt.

Det andet spørgsmål jeg skal skrive om lyder således: Redegør for Habermas`tese om livsverdenens kolonialisering. Vurder hvad der taler for og imod denne tese, teoretisk og empirisk,,

Er der nogen af jer der har nogle gode konkrete empiriske forslag til hvad der empirisk kan tale for eller imod?

Tusind tak for hjælpen håber der er flere der vil!

Kelme
Skrevet d. 24.05.2005 af Julie
Hej Kristian.

Jeg ville bare lige minde om, at jeres eksamen vist nok er eksamen i pensum, og du derfor nok ikke skal komme for godt igang med Honneth(jo, altså det skader jo ikke, men det skal jo bare heller ikke fjerne fokus fra pensum). Men ellers held og lykke!

mvh Julie
Skrevet d. 26.05.2005 af Ncw
Hej Kristian

Empirisk for-tale: Psykologer, Echelon, brug af straffeattester ved ansættelser, terrorlove, effektiviserings-orienterethed...

Empirisk mod-tale: Religiøs-åndelig interesse, chatrum, psykologer...


Blot tanker, Nilse

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay