I 1978 udgav Edward W. Said bogen ”Orientalism”, som siden har været vidt debatteret og har haft stor indflydelse på manges syn på, hvordan vesten agere i forhold til orienten. Bogen er skrevet i perioden 1975-1976, mens Said var stipendiat ved Centret for videregående studier inden for adfærdsvidenskab på Stanford-universitetet. I bogen fremsætter Said sin teori om vestens forestillinger om Orienten. I denne gennemgår Said udførligt vestens historiske udvikling i forhold til orienten. Said fremlægger begrebet ”Orientalisme”, som en vestlig eller europæisk opfindelse. Dette bygger han på de historiske bånd mellem de europæiske lande og Orienten, som han selv udtrykker det:

”Orienten er ikke kun Europas nabo, men har også en fortid som Europas største, rigeste og ældste kolonier, rummer kilden til dens civilisationer og sprog, er dens kulturelle rival og et af de mest fundamentale og hyppigt forekommende billeder af andetheden.”( Said 2002, p. 27)

Orientalismen er i følge Said frembragt, af en række studier fra vestens side, der så har frembragt en række forestillinger, om Orienten. Det er disse forestillinger eller måske fordomme, der ifølge Said er med til, at opbygge et forvrænget verdensbillede af Orienten, da det placerer den vestlige verden over Orienten, og ikke på lige linie. Orientalismen er altså med til, at fastholde Orienten i en underlegen position overfor Vesten og ses af Said som en metode til, at dominere omstrukturere og få magt over Orienten.

Jo, indlægget er fejlplacret :-)