Hej med jer.
Jeg har netop afleveret bachelor om socialrådgivernes praksis i forhold til implementering af matchkategorisering. Jeg går nu og overvejer hvad jeg kan drage ind til eksamen.
Vi har i projektet påvist, at socialrådgiverne har modvilje mod lovgivningen, og at det gør at de ikke implementerer efter intentionen. Jeg vil så til eksamen perspektivere hvad jeg som nyuddannet kan gøre for at undgå at blive socialiseret ind i den negative indstilling der er og hvad der kan gøre for at øge implementeringen.
Her tænker jeg på, at jeg vil beskrive den negative indstilling ved hjælp af doxa, altså som en ubevidst negativ holdning der ligger i den personale gruppe jeg skal være en del af. Vi mener at have påvist, at socialrådgiverne aldrig har givet matchkategorisering en chance, dette pga. af en på forhånd negativ indstilling til dette.
Jeg vil så diskutere, hvad der kan gøre socialrådgiverne opmærksom på at denne doxa eksisterer. Her har jeg tænkt, at bruge Baumann i forhold til, at jeg mener han siger at vi skal turde stille og undrende overfor det der bare sker. At vi skal stille spørgsmålstegn ved det der anses som værende normen og almindelig praksis for socialt arbejde, som jeg så vil sidestille med Doxa.
Jeg vil så inddrage schôn i forhold til at refkelsion kan være en måde at stille sig undrende overfor praksis. Og her vil jeg så rose os selv, fordi jeg mener det er nødvndigt, at praksis bliver konfronteret med den doxa vi studerende ser hersker på arbejdspladsen. Altså bliver doxa bevidst ved hjælp af vores påpegning, og dermed kan de fælles reflektere over deres praksis i forbindelse med matchkategorisering, og forhåbentlig have knap så meget modvilje næste gang der kommer ny lovgivning.
Ved godt det er forenklet, men jeg håber på, at i vil komme med jeres tanker om de tanker jeg har gjort mig.