Hej alle. Er kørt lidt fast i en opgave og tænkte, at der måske var nogen her, som kunne hjælpe mig videre. I en afhandling om ”etnicitet og arbejdsliv” har jeg har ladet mit teoretiske blik informere af diskurspsykologien (herunder Potter & Wetherell samt Staunæs) og derfor også af dele af Foucaults tanker omkring magt og viden.
I mit afsnit om metodekritik har jeg påpeget, at diskurspsykologien nogle steder tenderer til at tale om subjektet som en fast og afgrænset størrelse, hvilket kontrasterer sig skarpt til Foucaults påpegning af at subjektet er ”dødt”. Det jeg meget godt kunne tænke mig et par bud på er:
- Hvad er konsekvensen af at diskurspsykologien ser ud til at genindsætte subjektet?
- Hvad er mulighederne og hvad er begrænsningerne? Hvad kan det diskurspsykologiske perspektiv iagttage/ikke iagttage i forhold til Foucault?

Mange venlige hilsner og på forhånd tak
Christina