Definition af en "republik"?
Jeg skriver pt. opgave om udviklingen af demokrati som styreform, hvortil jeg skal diskutere `graden af demokrati i henholdsvis bystater og republikker`.
Definitionen af en `republik` (i modsætning til et demokrati - hvis det altså er en modsætning?) er dog noget uklar for mig - kan nogen hjælpe?
Definitionen af en `republik` (i modsætning til et demokrati - hvis det altså er en modsætning?) er dog noget uklar for mig - kan nogen hjælpe?
Hej!
Et skud fra hoften: Jeg synes umiddelbart, det lyder mærkeligt, hvis du vil se på republikken som en modsætning til demokratiet... såvidt jeg husker er en republik modsætning til monarki, da statsoverhovedet er valgbar og har kun de magtbeføjelser, som konstitutionen giver.
Men når du skriver `bystater`, kommer jeg straks til at tænke `antikke Grækenland` osv. - kan du skrive lidt mere om, hvad dit fokus er? Er det fx demokratiet udvikling i antikken?
HÃ¥ber ikke det kun var til forvirring!
Mvh. Nilse
Et skud fra hoften: Jeg synes umiddelbart, det lyder mærkeligt, hvis du vil se på republikken som en modsætning til demokratiet... såvidt jeg husker er en republik modsætning til monarki, da statsoverhovedet er valgbar og har kun de magtbeføjelser, som konstitutionen giver.
Men når du skriver `bystater`, kommer jeg straks til at tænke `antikke Grækenland` osv. - kan du skrive lidt mere om, hvad dit fokus er? Er det fx demokratiet udvikling i antikken?
HÃ¥ber ikke det kun var til forvirring!
Mvh. Nilse
Hej igen.
Tak for svaret - det hele giver faktisk mere mening for mig nu! Og ja, jeg vil da meget gerne uddybe mit opgavespørgsmål.
Opgaven hedder helt præcis:t "Sammenlign graden af demokrati i den athenske bystat med en af de italienske by-stater (enten Venedig eller Firenze)". Her har jeg så valgt Venedig (fordi dets demokrati varer lang tid).
Jeg har så tænkt mig at fokusere på forskellige elementer, blandt andet borgerstatus (hvem må egnetlig være med i den politiske proces), og hvordan fungerer den politiske proces egentlig. Her er det så, at jeg hele tiden støder ind i begrebet "republik" når jeg læser om Italien...
Mvh. Bendix
Tak for svaret - det hele giver faktisk mere mening for mig nu! Og ja, jeg vil da meget gerne uddybe mit opgavespørgsmål.
Opgaven hedder helt præcis:t "Sammenlign graden af demokrati i den athenske bystat med en af de italienske by-stater (enten Venedig eller Firenze)". Her har jeg så valgt Venedig (fordi dets demokrati varer lang tid).
Jeg har så tænkt mig at fokusere på forskellige elementer, blandt andet borgerstatus (hvem må egnetlig være med i den politiske proces), og hvordan fungerer den politiske proces egentlig. Her er det så, at jeg hele tiden støder ind i begrebet "republik" når jeg læser om Italien...
Mvh. Bendix
Hej Bendix
Hvis du skal have fat i betydningen af republik i de italienske bystater var det måske en idé at gribe til Machiavelli og værket "Discourses on Livy" (hedder lidt forskelligt afhængig af oversættelsen)... har ikke selv læst den, men det skulle være M`s hovedværk om republikanisme!! Ja og du tager vel fat på Aristoteles til Grækenland - Platon interesserer sig mere for en lidt anden stat - selv om den engelske oversættelse rent faktisk er "The Republic" (men der kan muligvis være noget guf og hente der alligevel - det er der jo altid hos Platon)... Nå men håber det hjalp lidt ;-)
Mvh
Laust
Hvis du skal have fat i betydningen af republik i de italienske bystater var det måske en idé at gribe til Machiavelli og værket "Discourses on Livy" (hedder lidt forskelligt afhængig af oversættelsen)... har ikke selv læst den, men det skulle være M`s hovedværk om republikanisme!! Ja og du tager vel fat på Aristoteles til Grækenland - Platon interesserer sig mere for en lidt anden stat - selv om den engelske oversættelse rent faktisk er "The Republic" (men der kan muligvis være noget guf og hente der alligevel - det er der jo altid hos Platon)... Nå men håber det hjalp lidt ;-)
Mvh
Laust
Hej Bendix
Mht. definitioner: Montesquieu (som nok ikke rammer helt plet ift. de perioder, du skriver om) betragter republikken som en styreform, der kan underinddeles i hhv. demokrati (hele folket regerer) og aristokrati (en del af folket regerer). Republikken er defineret ved, at magten er flere i hænde i modsætning til monarkiet og despotiet, hvor én regerer. En republik er altså slet og ret et styre ved mere end én.
(jf. The Spirit of Laws, book II, ch. 1 - findes også i dansk oversættelse, selvom den ikke bygger på M.s originale version - men det er nok lige meget til dit formål).
Ellers vil jeg anbefale David Helds introducerende "Models of Democracy", hvis ikke du kender den. Han diskuterer også republikanisme o.m.a.
Vh Anders
Mht. definitioner: Montesquieu (som nok ikke rammer helt plet ift. de perioder, du skriver om) betragter republikken som en styreform, der kan underinddeles i hhv. demokrati (hele folket regerer) og aristokrati (en del af folket regerer). Republikken er defineret ved, at magten er flere i hænde i modsætning til monarkiet og despotiet, hvor én regerer. En republik er altså slet og ret et styre ved mere end én.
(jf. The Spirit of Laws, book II, ch. 1 - findes også i dansk oversættelse, selvom den ikke bygger på M.s originale version - men det er nok lige meget til dit formål).
Ellers vil jeg anbefale David Helds introducerende "Models of Democracy", hvis ikke du kender den. Han diskuterer også republikanisme o.m.a.
Vh Anders
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
