En videnskab så nært beslægtet med med sociologien kan ikke længere ignoreres...

I det hyperkomplekse samfund har cociologien (læren om kakaomælk) stor forklaringskraft, især i forbindelse med nye bud på den sociale differentiering!

Selvom visse af dens ældre teoretikere kan anses for at være lidt for tendentiøse og videnskabsteoretisk angribelige!
Christoph

PS: What else than witches do you burn...?
MORE WITCHES!!

Hej Nilse,

I dit fyldige indlæg finder jeg to cociologisk interessante ting, som helt klart forbliver uudtalt. Derfor skal denne kritik stå som et forsvar for cociologien.

1) For det første bider jeg mærke i din brug af ordet "internt". Vi ved alle, at ifølge Luhmann, er det netop gennem det interne, at det eksterne kan ses. Systemet er ikke kun lukket, men også åbent, netop fordi det er lukket. Som vi alle ved så arbejder det cociologiske system med koden cocio/ikke-cocio. Senere har den uddifferentieret subsystemet: "cocio-ved-pølsevogn/ikke-cocio-ved pølsevogn". Dette subsystem må forblive i vores forståelse af camfundet, hvis vi skal indfange de cociale magtteknikker, som helt klart udspilles omkring en pølsevogn.

2) Det andet, jeg bider mærke i, er sætningen "... gem det til en fest!" Jeg vil allerede her påpege, at cociologien ikke kan reduceres til et begreb om festivitas, og dermed de subkulturelle og/eller neo-tribale elementer, som det implicerer. Cociologien bevæger sig ud over festen, og indfanger, på mærkværdig vis, både agenten og strukturen (læs: lysten til kakaomælk og selve flasken som urørlig struktur - dvs. i selve grebet om kakaomælken, i selve de flydende bevægelser i munden efter en slurk, opløses struktur/aktør-problemet. Jeg synes personligt, der er klare paralleller til Giddens` strukturationsbegreb).

Det var vist det. Og skæmt var det.


Mvh. Kristian

Man tror det er løgn, men diskussionen om cociologi har nået nye relevans-højder!
I går i "deadline" valgte de at bruge ca fem minutter på at snakke om kildevand, i samme termersom der anvendes i cociologien. Det er ikke til at afvise, at læren om kakaomælk er grebet ud af den blå luft, ikke desto mindre har den genklang helt ind i hjertet af DR2, der jo som bekendt er de intellektuelles kanal. Det må da gælde for noget, når man gerne vil intellektualisere over hvad som helst.
Spørgsmål til dem der så indslaget: Lagde i mærke til HVOR Bourdieu-distinktionsagtig, den mand der talte om "nuanceforskelle" i smagen på forskellige kildevand, egentlig var?
Fint i tråd med det indlæg i debatten jeg har lige ovenover her, sluttede de sekvensen med at konstatere de skyhøje literpriser, det meget image der bliver oparbejdet ved at drikke Ty nant -stilwater og resonnerede derefter følgende: "Vand på flaske, er kommet for at blive".

Tak for kakao siger jeg bare

Anja

Som den beskedne ophavsmand til cociologien som sociologisk begreb (oprindeligt har jeg udviklet det med inspiration fra en retorikers forsøg på samme begrebsdanelse) må jeg afvise, at jeg har nogen forbindelse til cocioproducenterne...

Dog bør det - for de videnskabsteoretisk interesserede - bemærkes, at jeg som storforbruger af desangående drik naturligvis har indtil flere interesser i at henlede opmærksomheden på kakaomælkens verden:

1) hvis det medfører en forbrugstigning eller øjet konkurrence kunne det tænkes, at prisen falder, subsidiært: cocio kommer oftere på tilbud i Netto

2) som Anja allerede har nævnt: den distinktive effekt af at indtage kakaomælk øges

Men risicien er, at kakaomælken vulgariseres yderligere, således at man ikke som selvudnævnt intellektuel længere kan indtage en hotdog m. cocio ved en pølsevogn og tage sig selv alvorligt. Her vil konkurerende teoriretninger og interesse organisationer (m. deres korupte pseudoforskere) kæmpe om risikodefinitionerne (jævnfør Beck).
Heraf må cociologiens rolle være, at repræsentere den almindelige kakaodrikker med pålidelig og saglig viden om kakaomælk...
Det er mere aktuelt end nogensinde før!

Paz
Christoph

glug-glug