Hvis du stadig kan nå det, vil jeg foreslå dig at låne bogen "Structuration" af John Parker. Dette er en introduktionsbog til strukturationsbegrebet, hvor både Giddens` og Bourdieus teori herom diskuteres og sammenlignes med den kritiske realisme (Margaret Archer o.a.).

... der er IKKE en klar sammenhæng. Men det har du sikkert fundet ud af

Hej Kristian,

Ja, det er korrekt. Men G. og B. har da to helt forskelligeartede udgangspunkter i videnskabsteorien. Hvor B. opererer med illusio-begrebet, arbejder G. i strukturationsteorien med den diskursive bevidsthed. Det kan da ikke blive mere forskelligt!

Strukturation er jo nødvendigvis ikke reproduktion... tvært imod

vh
Martin

Hej....
Nu er jeg helt forvirret over den her Giddens>

lige lidt videre på Kristians bevidsthedsnivauer.... de to andre er den praktiske bevidsthed og de ubevidste motiver.... disse to størrelser udgø langt størstedelen af (fundamentet for) menneskets handlen. den diskursive bevidsthed er langt mindre vigtig i menneskets daglige praksis end disse... så jeg vil da mene at de to herrer har en del til fælles når det kommer til reproduktion af strukturer;-)

mvh
Laust

Hej,

Jo - dine to sidste linier rammer ret godt den diskussion, man kan have med de to.
Men fokuser måske ikke så meget på "diskursiv bevidsthed" , men på et begreb som individualisering hos Giddens (og evt. Ulrich Beck). Man kan nemlig diskutere, hvad individualisering er for en størrelse. Hos Bourdieu vil det være en form for strategi, således at de dominerende kan blive ved med at dominere (aka mere strukturelt orienteret tilgang). Hos Giddens er individet mere "frisat" og skal vælge mere og mere. Diskussionen mellem de to vil altså gå på, om mennesket virkelig er frisat eller om det blot er nye magtstrukturer, der gør sig gældende (dette er en diskussion, man møder igen og igen i forskellige sociologiske sammenhænge).

Jeg undskylder min korte udredning.

Mvh. Kristian

Hej,

Det er en lidt mere tricky forklaring. Her kommer den på kort form. Samfundet er delt op i forskellige sociale klasser. Disse klasser er karakteriserede ved forskellige habitusser (dvs. kognitive og kropslige dispositioner) og dermed er der også forskellige dynamikker imellem dem. Bourdieu mener, at den øverste klasse (overklassen om man vil) undertrykker de andre klasser. Undertrykkelsen er dog ikke eksplicit, men `symbolsk`: Overklassen har nemlig definitionsmagten til at definere, hvordan man skal opfatte det gode, grimme, ophøjede, distingverede. Men netop deres klassificeringer udtrykker forskellen på fx det brillante og vulgære, hvor overklassen ser dem selv som brillante, mens der implicit heri ligger, at de andre klasser er vulgære. Det handler om DISTINKTION (titlen på en af Bourdieus hovedværker), som igen er en KAMP OM ANERKENDELSE (eller prestige eller social ære) i det sociale rum, hvor forskellige kapitalformer er på spil. Men undertrykkelsen kommer ikke kun til udtryk i sproget, nej - også hele uddannelsessystemet reproducerer klassestrukturerne (det er netop derfor sådan noget som "social arv" er svært at komme til livs).

Og nu til "individualisering som strategi": Individualisering med Bourdieu kan ses som en ny strategi, som overklassen anvender i deres evige stræben efter anerkendelse eller distinktion. Det, individualisering gør, er, at lægge ansvaret og valget over på det enkelte individ, hvorfor fiasko (eller succes i fx uddannelsessystemet) opfattes som noget den enkelt har skyld i. (Det er netop dette Giddens siger). Men hvad nu, hvis disse fiaskoer ikke er så individuelle, som det lader til - måske er der strukturer, systemer eller sammenhænge, som "går over hovedet på individets egen orientering i livet". Strategien er altså, at man "fragmenterer" de andre klasser (de lavere klasser) ved at lade folk tro, at de problemer, de oplever, er helt personlige og unikke - men i virkeligheden er de det ikke.

Det er sådan cirkus, det jeg mener, når jeg siger, at individualisering bliver endnu en strategi.

Jeg har forsimplet Bourdieu en smule her - og det er langt tid siden, jeg har arbejdet med ham, hvorfor der er måske er tilsnigelser hist og her. Men håber du kan bruge det.

Mvh. Kristian