Bourdieu overfor Giddens
Hej med jer
- Er der nogen der kan forklare lidt om hvordan Giddens med hans strukturationsbegreb refererer til Bourdieus begreber om felt, kapital og habitus?
Jeg har hørt, at der skulle være en klar sammenhæng som jeg måske kunne bruge som diskussionsgrundlag i en synopsis som skal afleveres (om alt for) snart...
På forhånd tak
Jesper
- Er der nogen der kan forklare lidt om hvordan Giddens med hans strukturationsbegreb refererer til Bourdieus begreber om felt, kapital og habitus?
Jeg har hørt, at der skulle være en klar sammenhæng som jeg måske kunne bruge som diskussionsgrundlag i en synopsis som skal afleveres (om alt for) snart...
På forhånd tak
Jesper
Hvis du stadig kan nå det, vil jeg foreslå dig at låne bogen "Structuration" af John Parker. Dette er en introduktionsbog til strukturationsbegrebet, hvor både Giddens` og Bourdieus teori herom diskuteres og sammenlignes med den kritiske realisme (Margaret Archer o.a.).
Den smutter jeg ud og henter snarest, tak skal du have...
... der er IKKE en klar sammenhæng. Men det har du sikkert fundet ud af
Hej,
Der er da helt klart en sammenhæng. Bourdieu snakker om reproduktion - det samme gør Giddens (men kalder det strukturation). Giddens sætter bare ikke nogen retning på - det gør Bourdieu, thi han kobler det til de sociale klassers dynamik.
Hmmm. Det var et lidt vattet svar; et svar udmøntet af min kropslige viden ;)
Mvh. Kristian
Der er da helt klart en sammenhæng. Bourdieu snakker om reproduktion - det samme gør Giddens (men kalder det strukturation). Giddens sætter bare ikke nogen retning på - det gør Bourdieu, thi han kobler det til de sociale klassers dynamik.
Hmmm. Det var et lidt vattet svar; et svar udmøntet af min kropslige viden ;)
Mvh. Kristian
Hej Kristian,
Ja, det er korrekt. Men G. og B. har da to helt forskelligeartede udgangspunkter i videnskabsteorien. Hvor B. opererer med illusio-begrebet, arbejder G. i strukturationsteorien med den diskursive bevidsthed. Det kan da ikke blive mere forskelligt!
Strukturation er jo nødvendigvis ikke reproduktion... tvært imod
vh
Martin
Ja, det er korrekt. Men G. og B. har da to helt forskelligeartede udgangspunkter i videnskabsteorien. Hvor B. opererer med illusio-begrebet, arbejder G. i strukturationsteorien med den diskursive bevidsthed. Det kan da ikke blive mere forskelligt!
Strukturation er jo nødvendigvis ikke reproduktion... tvært imod
vh
Martin
Hej Martin,
Du har ret. Jeg var vist lidt for hurtigt ude. Jeg ved dog ikke, om det er på et "videnskabsteoretisk" niveau, de adskiller sig - det er vel faktisk på et sociologisk niveau... Den diskursive bevidsthed lægger op til forandring, mens illusio (og den praktiske sans) lægger op til reproduktion. Dog skal det lige nævnes, at Giddens` strukturationsbegreb også indebærer en hel del reproduktion, da Giddens` jo laver en (klassisk) tredeling af bevidstheden (kan sq ikke huske hvad han kalder det), hvor der også indgår prærefleksive elementer.
Nå, anyway. Jeg tror, vi er enige langt henad vejen - det er også en ret ligetil diskussion ;)
Mvh. Kristian
Du har ret. Jeg var vist lidt for hurtigt ude. Jeg ved dog ikke, om det er på et "videnskabsteoretisk" niveau, de adskiller sig - det er vel faktisk på et sociologisk niveau... Den diskursive bevidsthed lægger op til forandring, mens illusio (og den praktiske sans) lægger op til reproduktion. Dog skal det lige nævnes, at Giddens` strukturationsbegreb også indebærer en hel del reproduktion, da Giddens` jo laver en (klassisk) tredeling af bevidstheden (kan sq ikke huske hvad han kalder det), hvor der også indgår prærefleksive elementer.
Nå, anyway. Jeg tror, vi er enige langt henad vejen - det er også en ret ligetil diskussion ;)
Mvh. Kristian
Hej....
Nu er jeg helt forvirret over den her Giddens>
Nu er jeg helt forvirret over den her Giddens>
Hvad vil du gerne vide? ;)
/Kristian
/Kristian
lige lidt videre på Kristians bevidsthedsnivauer.... de to andre er den praktiske bevidsthed og de ubevidste motiver.... disse to størrelser udgø langt størstedelen af (fundamentet for) menneskets handlen. den diskursive bevidsthed er langt mindre vigtig i menneskets daglige praksis end disse... så jeg vil da mene at de to herrer har en del til fælles når det kommer til reproduktion af strukturer;-)
mvh
Laust
mvh
Laust
Mit indlæg blev vist kappet over;-)
Jeg er ved at skrive opgave om AFEL og vil i den forbindelse sige noget om individets handlemuligheder ud fra Giddens og Bordieu. Min forvirring er muligvis forårsaget af, at jeg ikke helt forstår hvad I taler om;-) Jeg er ny i faget!
Havde tænkt mig at sammenligne de to, fordi Bordieu lægger sig i forlængelse af en strukturalistisk tilgang hvor Giddens umiddelbart tillægger individets større handlerum. Eller?
Jeg er ved at skrive opgave om AFEL og vil i den forbindelse sige noget om individets handlemuligheder ud fra Giddens og Bordieu. Min forvirring er muligvis forårsaget af, at jeg ikke helt forstår hvad I taler om;-) Jeg er ny i faget!
Havde tænkt mig at sammenligne de to, fordi Bordieu lægger sig i forlængelse af en strukturalistisk tilgang hvor Giddens umiddelbart tillægger individets større handlerum. Eller?
Hej,
Jo - dine to sidste linier rammer ret godt den diskussion, man kan have med de to.
Men fokuser måske ikke så meget på "diskursiv bevidsthed" , men på et begreb som individualisering hos Giddens (og evt. Ulrich Beck). Man kan nemlig diskutere, hvad individualisering er for en størrelse. Hos Bourdieu vil det være en form for strategi, således at de dominerende kan blive ved med at dominere (aka mere strukturelt orienteret tilgang). Hos Giddens er individet mere "frisat" og skal vælge mere og mere. Diskussionen mellem de to vil altså gå på, om mennesket virkelig er frisat eller om det blot er nye magtstrukturer, der gør sig gældende (dette er en diskussion, man møder igen og igen i forskellige sociologiske sammenhænge).
Jeg undskylder min korte udredning.
Mvh. Kristian
Jo - dine to sidste linier rammer ret godt den diskussion, man kan have med de to.
Men fokuser måske ikke så meget på "diskursiv bevidsthed" , men på et begreb som individualisering hos Giddens (og evt. Ulrich Beck). Man kan nemlig diskutere, hvad individualisering er for en størrelse. Hos Bourdieu vil det være en form for strategi, således at de dominerende kan blive ved med at dominere (aka mere strukturelt orienteret tilgang). Hos Giddens er individet mere "frisat" og skal vælge mere og mere. Diskussionen mellem de to vil altså gå på, om mennesket virkelig er frisat eller om det blot er nye magtstrukturer, der gør sig gældende (dette er en diskussion, man møder igen og igen i forskellige sociologiske sammenhænge).
Jeg undskylder min korte udredning.
Mvh. Kristian
Hej Kristian,
Tusind tak for dit svar - det var rigtig godt. Vil du dog ikke prøve at forklare hva du mener med at individualisering bliver en strategi?
Tusind tak for dit svar - det var rigtig godt. Vil du dog ikke prøve at forklare hva du mener med at individualisering bliver en strategi?
Hej,
Det er en lidt mere tricky forklaring. Her kommer den på kort form. Samfundet er delt op i forskellige sociale klasser. Disse klasser er karakteriserede ved forskellige habitusser (dvs. kognitive og kropslige dispositioner) og dermed er der også forskellige dynamikker imellem dem. Bourdieu mener, at den øverste klasse (overklassen om man vil) undertrykker de andre klasser. Undertrykkelsen er dog ikke eksplicit, men `symbolsk`: Overklassen har nemlig definitionsmagten til at definere, hvordan man skal opfatte det gode, grimme, ophøjede, distingverede. Men netop deres klassificeringer udtrykker forskellen på fx det brillante og vulgære, hvor overklassen ser dem selv som brillante, mens der implicit heri ligger, at de andre klasser er vulgære. Det handler om DISTINKTION (titlen på en af Bourdieus hovedværker), som igen er en KAMP OM ANERKENDELSE (eller prestige eller social ære) i det sociale rum, hvor forskellige kapitalformer er på spil. Men undertrykkelsen kommer ikke kun til udtryk i sproget, nej - også hele uddannelsessystemet reproducerer klassestrukturerne (det er netop derfor sådan noget som "social arv" er svært at komme til livs).
Og nu til "individualisering som strategi": Individualisering med Bourdieu kan ses som en ny strategi, som overklassen anvender i deres evige stræben efter anerkendelse eller distinktion. Det, individualisering gør, er, at lægge ansvaret og valget over på det enkelte individ, hvorfor fiasko (eller succes i fx uddannelsessystemet) opfattes som noget den enkelt har skyld i. (Det er netop dette Giddens siger). Men hvad nu, hvis disse fiaskoer ikke er så individuelle, som det lader til - måske er der strukturer, systemer eller sammenhænge, som "går over hovedet på individets egen orientering i livet". Strategien er altså, at man "fragmenterer" de andre klasser (de lavere klasser) ved at lade folk tro, at de problemer, de oplever, er helt personlige og unikke - men i virkeligheden er de det ikke.
Det er sådan cirkus, det jeg mener, når jeg siger, at individualisering bliver endnu en strategi.
Jeg har forsimplet Bourdieu en smule her - og det er langt tid siden, jeg har arbejdet med ham, hvorfor der er måske er tilsnigelser hist og her. Men håber du kan bruge det.
Mvh. Kristian
Det er en lidt mere tricky forklaring. Her kommer den på kort form. Samfundet er delt op i forskellige sociale klasser. Disse klasser er karakteriserede ved forskellige habitusser (dvs. kognitive og kropslige dispositioner) og dermed er der også forskellige dynamikker imellem dem. Bourdieu mener, at den øverste klasse (overklassen om man vil) undertrykker de andre klasser. Undertrykkelsen er dog ikke eksplicit, men `symbolsk`: Overklassen har nemlig definitionsmagten til at definere, hvordan man skal opfatte det gode, grimme, ophøjede, distingverede. Men netop deres klassificeringer udtrykker forskellen på fx det brillante og vulgære, hvor overklassen ser dem selv som brillante, mens der implicit heri ligger, at de andre klasser er vulgære. Det handler om DISTINKTION (titlen på en af Bourdieus hovedværker), som igen er en KAMP OM ANERKENDELSE (eller prestige eller social ære) i det sociale rum, hvor forskellige kapitalformer er på spil. Men undertrykkelsen kommer ikke kun til udtryk i sproget, nej - også hele uddannelsessystemet reproducerer klassestrukturerne (det er netop derfor sådan noget som "social arv" er svært at komme til livs).
Og nu til "individualisering som strategi": Individualisering med Bourdieu kan ses som en ny strategi, som overklassen anvender i deres evige stræben efter anerkendelse eller distinktion. Det, individualisering gør, er, at lægge ansvaret og valget over på det enkelte individ, hvorfor fiasko (eller succes i fx uddannelsessystemet) opfattes som noget den enkelt har skyld i. (Det er netop dette Giddens siger). Men hvad nu, hvis disse fiaskoer ikke er så individuelle, som det lader til - måske er der strukturer, systemer eller sammenhænge, som "går over hovedet på individets egen orientering i livet". Strategien er altså, at man "fragmenterer" de andre klasser (de lavere klasser) ved at lade folk tro, at de problemer, de oplever, er helt personlige og unikke - men i virkeligheden er de det ikke.
Det er sådan cirkus, det jeg mener, når jeg siger, at individualisering bliver endnu en strategi.
Jeg har forsimplet Bourdieu en smule her - og det er langt tid siden, jeg har arbejdet med ham, hvorfor der er måske er tilsnigelser hist og her. Men håber du kan bruge det.
Mvh. Kristian
Hej igen...
Tusind tak, det hjalp. Jeg har nogenlunde styr på Bordieu, så det er fint - sku bare lige forstå det med individualisering som strategi rigtigt, før jeg kunne formulere det;-)
Det passer helt perfekt ind i min opgave -er virkelig taknemmelig for hjælpen.
Godt Nytår
Tusind tak, det hjalp. Jeg har nogenlunde styr på Bordieu, så det er fint - sku bare lige forstå det med individualisering som strategi rigtigt, før jeg kunne formulere det;-)
Det passer helt perfekt ind i min opgave -er virkelig taknemmelig for hjælpen.
Godt Nytår
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
