Nu er det godt nok længe siden du har stillet spørgsmålet, men mit bud ville være, at forforståelsen hos Gadamer og habitus hos Bourdieu, beskriver noget af det samme, nemlig de perceptionsmatricer man sanser og fortolker verden igennem. Perceptionsmatricerne er således fællesnævneren for begrebet, men habitus dækker - så vidt jeg kan se - over en hel del mere (se forklaringen i ordbogen).

Håber du kan bruge det til noget selvom svartiden har været lang :)

Med venlig hilsen
Lars

Jeg tror din sondring er lidt skudt ved siden af Julie :) - en forsker er vel også en social aktør?

Jeg tvivler i hvertfald på, at Bourdieu og Gadamer ville mene, at man som forsker, er frigjort fra habitus eller forforståelse.

Med hensyn til forforståelsen kan man dog gøre sig bevidst om den som forsker og forsøge, at læse en tekst mens man gør sig sine egne forståelsesstrukturer mere eller mindre klart og dermed muliggøre den horisontsammensmeltning som danner grundlaget for den egentlige forståelse.

Dog skrevet i en hurtig vending, så hvis nogen har et bedre bud, så kom endelig med det :)

God weekend til alle :)

(og personligt til dig Julie, så har jeg fundet den, så jeg springer sovsekulør over i denne omgang)

Hej,

Her kommer et bud på en (evt.) forskel mellem habitus og forforståelse.

Forforståelse hos Gadamer er noget man skal blive bevidst om i mødet med teksten. Teksten fordrer, at man bliver bevidst om sin væren i verden i nuet. Teksten skal give mening i den tid, i den væren, man har nu, og ikke forstås ud fra tidligere tiders horisont. Ens egen horisont og tekstens horisont skal smelte sammen i nuet, altså i ens væren i verden i nuet.

Habitus-begrebet er lidt mere konkret (hvis man kan sige det). Det er et generativt princip, som er formet af de objektive strukturer, og samtidigt virker tilbage på disse strukturer gennem praksis. Habitus er altså noget alle mennesker har. Men, mennesket skal ikke blive bevidst om habitus, og forstå sin væren i verden. Habitus er mere skjult - det binder de objektive strukturer og agentens handlinger/praksiser/positioneringer.
Habitus er også bygget op omkring binære koder, såsom elegant/vulgært, smukt/grimt osv. Disse koder afgørende for, hvordan vi agerer overfor andre mennesker og, ikke mindst, hvordan vi opfatter kultur. Habitus er altså en ret konkret størrelse, (for lige at gentage mig selv).

Der er dog også ligheder mellem de to. Det har Lars og Nils (ncw) allerede peget på. (Især, hvordan man møder verden).

Håber mit indlæg har noget på sig - er lidt usikker. For lige at opsummere, så ligger forskellen i bevidstgørelsen.


MVh. Kristian

Ups, jeg mente at der står mere om habitus i artiklen der ligger på denne adresse.

www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php