Bourdieu, Durkheim, Weber og Marx
Hej!
Jeg er ved at skrive speciale, hvor jeg benytter mig af Bourdieu som primær teoretiker. Jeg studerer spansk og ved ikke djævlens meget om sociologi.
Jeg er ved at lave et afsnit om Bourdieus primære inspirationskilder. Indtil videre har jeg lagt mig fast beskrive hvilke dele af hhv Durkheim, Weber og Marx´s teorier Borudieu har ladet sig inspirere af og hvilket teorier han tager afstand fra.
Nogen der har nogle guldkorn?
Jeg er ved at skrive speciale, hvor jeg benytter mig af Bourdieu som primær teoretiker. Jeg studerer spansk og ved ikke djævlens meget om sociologi.
Jeg er ved at lave et afsnit om Bourdieus primære inspirationskilder. Indtil videre har jeg lagt mig fast beskrive hvilke dele af hhv Durkheim, Weber og Marx´s teorier Borudieu har ladet sig inspirere af og hvilket teorier han tager afstand fra.
Nogen der har nogle guldkorn?
Hej,
Lige lidt om "arven" fra Marx og Weber:
Det er især den sociale stratificerings principper, som Bourdieu overtager fra de to. Den "sociale ære", som vi kender fra Weber, fordeler sig i standsordenen. Den kan sidestilles med begreber som prestige og anerkendelse - noget Bourdieu gør meget ud af ("kampen om anerkendelse i det sociale rum"). Fra Marx er den økonomiske orden (som Weber lægger et anderledes fokus på). Den "økonomiske kapital" har også noget at sige for tegningen af det sociale rum/samfundet.
Lidt fra Durkheim:
Det strukturelle som tænkt i `relationer` (altså relationelt) er en central pointe, som B. henter fra Durkheim. Han skriver det eksplicit i en af sine tekster (kan ikke huske hvilken).
NÃ¥, det var bare lige et par stikord. Jeg har skrevet en mindre opgave om arven fra Weber hos Bourdieu, hvis det var noget (er ca. 7-8 normalsider lang).
Mvh. Kristian
Lige lidt om "arven" fra Marx og Weber:
Det er især den sociale stratificerings principper, som Bourdieu overtager fra de to. Den "sociale ære", som vi kender fra Weber, fordeler sig i standsordenen. Den kan sidestilles med begreber som prestige og anerkendelse - noget Bourdieu gør meget ud af ("kampen om anerkendelse i det sociale rum"). Fra Marx er den økonomiske orden (som Weber lægger et anderledes fokus på). Den "økonomiske kapital" har også noget at sige for tegningen af det sociale rum/samfundet.
Lidt fra Durkheim:
Det strukturelle som tænkt i `relationer` (altså relationelt) er en central pointe, som B. henter fra Durkheim. Han skriver det eksplicit i en af sine tekster (kan ikke huske hvilken).
NÃ¥, det var bare lige et par stikord. Jeg har skrevet en mindre opgave om arven fra Weber hos Bourdieu, hvis det var noget (er ca. 7-8 normalsider lang).
Mvh. Kristian
Hej Marie,
Jeg har også lidt fra en eksamensopgave om det - mail mig, hvis du er interesseret...
vh
Lars
Jeg har også lidt fra en eksamensopgave om det - mail mig, hvis du er interesseret...
vh
Lars
Tusinde tak for hjælpen!!!
Jeg vil meget gerne læse de opgaver i har liggende. Det ville være virkelig fint. Kan I mon maile dem til mig som vedhæftede filer? min mailadresse er: rygemarie@hotmail.com
Jeg er bosat i Buenos Aires i øjeblikket og derfor MEGET alene med mine tanker. Jeg har jo desværre ikke den fysiske mulighed at kigge forbi min vejleders kontor, når jeg lige lyster.
MVH Lærke (Marie Ryge)
Jeg vil meget gerne læse de opgaver i har liggende. Det ville være virkelig fint. Kan I mon maile dem til mig som vedhæftede filer? min mailadresse er: rygemarie@hotmail.com
Jeg er bosat i Buenos Aires i øjeblikket og derfor MEGET alene med mine tanker. Jeg har jo desværre ikke den fysiske mulighed at kigge forbi min vejleders kontor, når jeg lige lyster.
MVH Lærke (Marie Ryge)
Har sendt dig en fil nu :)
Hvad skal du skrive speciale om?
vh
Lars
Hvad skal du skrive speciale om?
vh
Lars
Min problemformulering lyder - som den ser ud lige nu :-)
"Hvordan har statsbankerottet i Argentina i 2001og den efterfølgende økonomiske krise påvirket idrætsdeltagelsen i henholdsvis hockey, fodbold og boksning."
Jeg bruger altså disse tre sportsgrene (hockey er primært en overklassesport, fodbold for alle klasser og boksning primært en sport for underklasen) som kulturelle manifestationer.
Formålet er at finde ud af, hvordan kulturen i et samfund reagerer i en situation, hvor samfundets økonomi falder sammen (den økonomiske kapital devalueres)
LIGE ET SPØRGSMÅL MERE:
Jeg har lidt svært ved at give Bourdieus forskellige teoritilgange navne i min opgave:
Når han beskriver feltets opbygning, kan jeg så kalde den "feltteorien"?
Når han beskriver, hvorfor folk vælger det det gør (fx hockey frem for boksning), kan jeg så kalde den livsstilsteoorien....eller praksisteorien....?
MVH Lærke
"Hvordan har statsbankerottet i Argentina i 2001og den efterfølgende økonomiske krise påvirket idrætsdeltagelsen i henholdsvis hockey, fodbold og boksning."
Jeg bruger altså disse tre sportsgrene (hockey er primært en overklassesport, fodbold for alle klasser og boksning primært en sport for underklasen) som kulturelle manifestationer.
Formålet er at finde ud af, hvordan kulturen i et samfund reagerer i en situation, hvor samfundets økonomi falder sammen (den økonomiske kapital devalueres)
LIGE ET SPØRGSMÅL MERE:
Jeg har lidt svært ved at give Bourdieus forskellige teoritilgange navne i min opgave:
Når han beskriver feltets opbygning, kan jeg så kalde den "feltteorien"?
Når han beskriver, hvorfor folk vælger det det gør (fx hockey frem for boksning), kan jeg så kalde den livsstilsteoorien....eller praksisteorien....?
MVH Lærke
Det lyder spændende, men jeg har lige et par kommentarer:
Er du sikker på, at de sportsgrene fordeler sig socialt, på den måde du antager?
Det at samfundets økonomi falder sammen betyder vel ikke nødvendigvis, at den økonomiske kapital devalueres? Hvis folk mangler penge, bliver kunne man vel forestille sig - i kraft af økonomisk kapital som endnu mere "knap ressource" -, at der bliver skruet op for den økonomiske kapital som stratifikationsmekanisme?
Hvad er den metodiske tilgang?
Jeg ville kalde de to du nævner for "feltteori" og "praksisteori"...
Er du sikker på, at de sportsgrene fordeler sig socialt, på den måde du antager?
Det at samfundets økonomi falder sammen betyder vel ikke nødvendigvis, at den økonomiske kapital devalueres? Hvis folk mangler penge, bliver kunne man vel forestille sig - i kraft af økonomisk kapital som endnu mere "knap ressource" -, at der bliver skruet op for den økonomiske kapital som stratifikationsmekanisme?
Hvad er den metodiske tilgang?
Jeg ville kalde de to du nævner for "feltteori" og "praksisteori"...
Ja, sportsgrenene fordeles sig som jeg forskriver. Jeg tager mit udgangspunkt i en rapport om befolkningens motionsvaner, hvor et afsnit netop omhandler de sociale klasse (hvor sociologerne, der står bag rapporten netop bruger Bourdieu som reference, når de bruger begrebet "klasser") Denne del skulle vist være "stueren".
Men den pointe du kommer med omkring, at samfundets økonomi ikke devalueres, men måske i stedet revalueres es god! (Det er det du mente, ikke?) Hvad betyder helt præcist "stratifikationsmekanisme"?
Men den økonomiske kapitalform ændres i hvert fald. Folk får mindre at gøre med. Og hvad sker der så med sporten? Fravælger de den, fordi de ikke længere synes, de har råd til kontingentet til den lokale forening? (det formoder jeg de til en vis grad vil gøre i de økonomisk dårligere stillede klasser) Prioriterer de netop af forsætte med deres sport, fordi det er deres positive holdepunkt? Begynder endnu flere at dyrke sport? Barokken i Spanien er en godt eksemple på, hvordan kulturen blomstrede i en økonomisk og politisk dårlig og ustabil periode.....
Metode:
Jeg vil først gennemgå Bourdieus felt og praksisteori - tak for ordene :-)
Efterfølgende vil jeg lave en "bourdieusk" feltanalyse af idrætsfeltet i Argentina, hvor jeg mere uddybende beskriver hhv. hockeyfeltet, fodboldfeltet og boksefeltet. (Jeg vil gøre dette med Bourdieus egen opskirft - han har lavet sådan en feltanalyse af litteraturfeltet)
Efter dette vil jeg meget kort beskrive statskrakket i 2001 og de efterfølgende samfundsmæssige konsekvenser.
Med udgangspunkt i feltanalysen af idrætten, med den faktuelle viden om statskrakket og kvalitative interviews med eksperter (har forbundene fx. selv gjort noget for at værge medlemmer?) inden for hhv. hockey, fodbold og bokserverdenen vil jeg forsøge at lave en årsagsanalyse.
Er den helt gal????? Kan jeg lave en årsagsanalyse på denne baggrund?
Men den pointe du kommer med omkring, at samfundets økonomi ikke devalueres, men måske i stedet revalueres es god! (Det er det du mente, ikke?) Hvad betyder helt præcist "stratifikationsmekanisme"?
Men den økonomiske kapitalform ændres i hvert fald. Folk får mindre at gøre med. Og hvad sker der så med sporten? Fravælger de den, fordi de ikke længere synes, de har råd til kontingentet til den lokale forening? (det formoder jeg de til en vis grad vil gøre i de økonomisk dårligere stillede klasser) Prioriterer de netop af forsætte med deres sport, fordi det er deres positive holdepunkt? Begynder endnu flere at dyrke sport? Barokken i Spanien er en godt eksemple på, hvordan kulturen blomstrede i en økonomisk og politisk dårlig og ustabil periode.....
Metode:
Jeg vil først gennemgå Bourdieus felt og praksisteori - tak for ordene :-)
Efterfølgende vil jeg lave en "bourdieusk" feltanalyse af idrætsfeltet i Argentina, hvor jeg mere uddybende beskriver hhv. hockeyfeltet, fodboldfeltet og boksefeltet. (Jeg vil gøre dette med Bourdieus egen opskirft - han har lavet sådan en feltanalyse af litteraturfeltet)
Efter dette vil jeg meget kort beskrive statskrakket i 2001 og de efterfølgende samfundsmæssige konsekvenser.
Med udgangspunkt i feltanalysen af idrætten, med den faktuelle viden om statskrakket og kvalitative interviews med eksperter (har forbundene fx. selv gjort noget for at værge medlemmer?) inden for hhv. hockey, fodbold og bokserverdenen vil jeg forsøge at lave en årsagsanalyse.
Er den helt gal????? Kan jeg lave en årsagsanalyse på denne baggrund?
Jeg mener ikke, at samfundets økonomi revalueres, men at den økonomiske kapital som stratifikationsmekanisme (en ulighedsskabende mekanisme) kan tænkes at få endnu mere vind i sejlene, når der (og her kender jeg ikke de specifikke forhold godt nok) bliver færre, der har mange penge og flere, der har færre. Men argumentet kan også vendes om, som du gør idet du antager, at den økonomiske krise har som konsekvens, at den økonomiske kapital bliver mindre aktuel - det er svært at afgøre... Det springende punkt er her, hvordan den symbolske kapital opfører sig: er det anerkendelsesværdigt at ha` mange penge i sig selv eller er det mere anerkendelsesværdigt at spille hockey og dermed "flashe" sit tilhørsforhold til det, der engang (før den økonomiske krise) var en overklasse-sport? Det er i hvertfald noget, du nok skal overveje.
Du taler om årsagsforklaring - prøv at eksplicitere den en gang :)
PÃ¥ baggrund af det, du har skrevet ser jeg det som:
- Tilslutningen til boksning går op når samfundets rigdom går ned
- Tilslutningen til fodbold er uændret når samfundets rigdom går ned
- Tilslutningen til hockey går ned når samfundets rigdom går ned
altsammen størrelser, der kan testes statistisk, men jeg har ikke indtryk af, at du har selvstændig kvantitativ empiri?
En anden kommentar: "Prioriterer de netop af forsætte med deres sport, fordi det er deres positive holdepunkt" - det med det positive holdepunkt er lidt svært at sige noget om, hvis du ikke undersøger de folk det handler om, nemlig dem, der går til boksning, fodbold og hockey..?
vh
Lars
Du taler om årsagsforklaring - prøv at eksplicitere den en gang :)
PÃ¥ baggrund af det, du har skrevet ser jeg det som:
- Tilslutningen til boksning går op når samfundets rigdom går ned
- Tilslutningen til fodbold er uændret når samfundets rigdom går ned
- Tilslutningen til hockey går ned når samfundets rigdom går ned
altsammen størrelser, der kan testes statistisk, men jeg har ikke indtryk af, at du har selvstændig kvantitativ empiri?
En anden kommentar: "Prioriterer de netop af forsætte med deres sport, fordi det er deres positive holdepunkt" - det med det positive holdepunkt er lidt svært at sige noget om, hvis du ikke undersøger de folk det handler om, nemlig dem, der går til boksning, fodbold og hockey..?
vh
Lars
Undskyld det meget sene svar: har ikke været i nærheden af internet i nogle dage. Gode pointer endnu en gang. Er du sikker på du ikke vil skrive specialet for mig? :-)
Årsagsanalyse: Jeg vil undersøge om og i så tilfælde hvordan sportdeltagelsen i de tre idrætsgrene blev påvirket af krakket. Jeg vil vil finde ud af, om medlemstallet steg/faldt efter krakket (disse via tal får jeg fra forbundene - her er den kvalitative emperi - desværre har jeg dem ikke endnu) og så finde ud af, om der er belæg for at sige, at denne ændring har noget med krakket at gøre.
Jeg ved at hockeydeltagelsen steg kraftigt i perionden netop efter krakket: hvis nu jeg gennem min feltanalyse og mine kvalitative interviews finder ud af, at forbundet fx brugte rigtig mange penge på at tiltrække nye medlemmer i perioden og hockey var en sport i fremgang allerede inden krakket, så er dette i hvert fald en stor del af forklaringen på fremgangen, men hvis nu forbundet ikke har ændret kurs efter krakket og hockeydeltagelsen havde ligget stabilt inden krakket, må fremgangen skyldes noget andet udenforstående; nemlig samfundssituationen på daværende tidspunkt.
Jeg kommer ikke ind og diskuterer, hvorfor folk valgte at forsætte med deres sport eller vælge en ny sport i perionden, da jeg ikke vil snakke med udøverne. Dette er gisninger og ikke centralt for min opgave. Men det er spændende spørgsmål.
Årsagsanalyse: Jeg vil undersøge om og i så tilfælde hvordan sportdeltagelsen i de tre idrætsgrene blev påvirket af krakket. Jeg vil vil finde ud af, om medlemstallet steg/faldt efter krakket (disse via tal får jeg fra forbundene - her er den kvalitative emperi - desværre har jeg dem ikke endnu) og så finde ud af, om der er belæg for at sige, at denne ændring har noget med krakket at gøre.
Jeg ved at hockeydeltagelsen steg kraftigt i perionden netop efter krakket: hvis nu jeg gennem min feltanalyse og mine kvalitative interviews finder ud af, at forbundet fx brugte rigtig mange penge på at tiltrække nye medlemmer i perioden og hockey var en sport i fremgang allerede inden krakket, så er dette i hvert fald en stor del af forklaringen på fremgangen, men hvis nu forbundet ikke har ændret kurs efter krakket og hockeydeltagelsen havde ligget stabilt inden krakket, må fremgangen skyldes noget andet udenforstående; nemlig samfundssituationen på daværende tidspunkt.
Jeg kommer ikke ind og diskuterer, hvorfor folk valgte at forsætte med deres sport eller vælge en ny sport i perionden, da jeg ikke vil snakke med udøverne. Dette er gisninger og ikke centralt for min opgave. Men det er spændende spørgsmål.
ok - fair nok :) Synes dog stadig ikke det står heeelt klart for mig, men du skal have held og lykke med på vejen og husk at overveje dine formodede kausuale (hvad er årsag, hvad er virkning) sammenhænge grundigt hele vejen igennem...
JEP!! Det siger min vejleder også. Det er altid en svær balance at finde, altså årsag/virkning. Læste en sjov artikkel i weekendavisen om fænomenet i sep. Jeg kan sende den til dig på mail, hvis du har lyst. Har adgang til infomedia. Lærke
Hej Lærke
Kan du ikke også lige fortælle, hvad det er for en artikel? For det lyder da unægteligt interessant (og så er det vel også en god anledning til at bruge sin InfoMedia-adgang...).
Nils
Kan du ikke også lige fortælle, hvad det er for en artikel? For det lyder da unægteligt interessant (og så er det vel også en god anledning til at bruge sin InfoMedia-adgang...).
Nils
Den hedder "skrækhistorier" og er fra ugen 9-15 sep 2005
God læselyst
God læselyst
Jeg læste også godt artiklen - den er ret fin, den er skrevet af to økonomer ikk?
jo, det mener jeg......den var i hvert fald morsom om ikke andet :-)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension
