Hej....

Når man gennem større volumen af kapitaler får større anderkendelse.....er det fordi dem som har mere magt end de andre, og dermed større anerkendelse, sætter et værdimål for de andre ?
Kan man ikke sammenligne det med Hegels slave/herre moralen.......?
Hvis denne misundelse (hvis ma kan kalde det) hos de mennesker med mindre magt ikke eksisterede, ville det så ikke være...............? HVAD?
Kan det overhovedet eksisterer? Så vidt jeg har forstået er denne form for anerkendelse udsprunget af et behov hos mennesket efter et mål. Målet definerer man i forhold til andre mennesker. Man trækker på andre viden, og lærer af andre mennekser........
ups....jeg tror at jeg måske har besvaret mit eget spørgmål....
(okok kl er jo 03:10)
;-)

Hej,

Magten hos Bourdieu er også en magt til at påtvinge andre sit verdenssyn. Derved bliver dette verdenssyn det legitime. Magten bunder i en fordeling af kulturel og økonomisk kapital, og fordelingen er magtfuld, og kun magtfuld, da det er dem med en høj relativ fordeling af kapital, der bestemmer, at det at have en høj relativ fordeling af kapital, er magtfuld, er det `legitime`. Ved at have retten til at definere det legitme kan menneske så høste den sociale anerkendelse/respekt/prestige/anseelse. En ret sofistikeret logik og Bourdieu bliver ved med at vende tilbage til den.

Årsagen til at de dominerede (altså dem, der påtvinges et verdenssyn af de dominerende) ikke protesterer over denne symbolske vold, der udøves af de dominerende, skal man finde i Bourdieus begreb om den praktiske sans (el. habitus): Mennesket går til verden på en praktisk og fornuftig måde, de opfatter den sociale virkelighed med enkelthed og uden konflikter. Sagt på en anden måde, så er der en bunke ting vi tager for givet, altså kropsliggjorte opfattelser (det være sig holdninger, følelser, præferencer etc). Bourdieus pointe er, at de ting, vi tager for givet, er alt andet end tilfældige. I virkeligheden (hvis den findes) er vores habitus et produkt af kampe, symbolske kampe om det legitime verdenssyn.

HÃ¥ber det hjalp lidt...


Kristian

Kender du Foucault? Jeg tror hans diskursteori ville kunne give dig (et af mange) svar på det du søger.

Bourdieu vil sige, at alle har en praktisk fornuft; det er bare ikke alle forundt at have legitime dispositioner og dermed en legitim praktisk sans.

Vores verdensopfattelse er sammensat af mange ting. Kuhn ville sige, at vi er indlejret i forskellige paradigmer, som strukturerer vores måde at anskue verden på. Foucault ville sige det var forskellige diskursformationer der gør sig gældende på forskellige tidspunkter og man kunne blive ved. Bourdieu skriver sig egentlig ikke op imod disse retninger (bortset nok fra eksistentialismen, utilitarismen og rational choice) men forsøger at give et bud på, hvorfor der er så stor forskel på, hvordan folk orienterer sig i forhold til verden og dette undersøges med udgangspunkt i teorien om det sociale rum og dets principper om kapitalformer, felt, habitus, symbolsk vold etc.

vh
Lars

Jeg er lidt i tvivl om, hvad der egentlig er temaet i denne `debat`. Det er vist rigtigt nok, at Bourdieu i sine skrifter beskæftiger sig med spørgsmålet om anerkendelse og miskendelse i forbindelse med sine undersøgelser af symbolsk vold. Intersubjektiv anerkendelse som filosofisk problem findes beskrevet hos Hegel allerede i sine tidlige "Jenaer Schriften", og så i det berømte kapitel "Selbstständigkeit und Unselbstständigkeit des Selbstbewusstseins; Herrschaft und Knechtschaft" i "Phänomenologie des Geistes". En nyere rekonstruktion af Hegels anerkendelsestema findes bl.a. hos Axel Honneth, Francis Fukuyama og Paul Ricoeur. Måske er Nietzsche inspireret af Hegel i sin redegørelse for slavemoralens genealogi, som den fx kommer til udtryk i "Jenseits von Gut und Böse"?