Måske skulle jeg tilføje at det er de ontologiske, epistemologiske og metodologiske forskelle jeg ikke helt ved hvad er. Kan man evt. læse om paradigmerne på nettet?

Hej,

For lige at tilføje en smule: Konstruktivisme er et meget bredere paradigme end kritisk teori. Konstruktivisme vil normalt sættes over for realisme (som modsætning). Kritisk teori, sådan som jeg kender til det, er en retning, som primært kommer fra den tyske frankfurterskole, og som fx Habermas er fortaler for (vær dog opmærksom på, at kritisk teori bevæger sig langt ud over det tyske).

Min tilføjende pointe er, at det er svært at sammenholde kritisk teori og konstruktivisme - så skulle man nærmere stille spørgsmålet: hvor meget konstruktivisme er der i kritisk teori? (Og hvilken kritisk teori)? (Og hvilken slags konstruktivisme?)

Jeg uddyber gerne min tanke, hvis det er.

Mvh. Kristian

Er der nogen forslag blandt forummets brugere? :o)

Hej,

jeg ved ikke om det er at bringe noget videre nyt til hvad der er sagt eller om det er noget der kan bruges til noget, men nu skriver jeg det bare.

I forhold til om hvor meget kontruktivisme der ligger i den kritiske teori tror jeg ikke at man kan finde SVARET, men jeg vil gerne give mit bud (... længe leve relativismen!).

Som jeg forstår den kritiske teori handler det i høj grad om at tage et normativt standpunkt i forhold til en samfundsmæssig problemstilling eller orden (alt efter hvad man vælger at kalde det), og derfra give en løsning eller et svar på dette; man kan altså sige at den kritisk teoretiske forskning er interventionsminded.

Hvis jeg husker rigtigt er den kritiske teori inspireret af Marx og hans kritiske sans - i hvertfald i en eller anden grad.

Jeg vil i hvertfald sige at det indenfor den kritiske teori, som Laust også var inde på, er muligt at arbejde med et essensbegreb eller en opfattelse af, hvad der er godt og forkert. Noget der ikke er så ligetil indenfor konstruktivismen.

For lige at samle lidt op på dette meget rodede forsøg på en tilføjelse til hvad der allerede er sagt, vil jeg sige at jeg ser den kritiske teoris standpunktstagen, hvis man dog kan kalde det det, som et særligt element i forhold til den holdningsrelativistiske konstruktivisme, hvor normativitet, og nogle ville endda måske kalde det objektiviteten, ikke er noget man stræber efter.

Det var godt nok firkantet sagt.. men pyt!