Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Kommodificering

Kommodificering (eller på dansk: vareliggørelse) vedrører den proces, hvor objekter, ideen eller mennesker gøres til varer på et marked. Selvom ordet – etymologisk betragtet – først findes anvendt i 1970’erne er det netop denne proces, som Karl Marx ligger vægt på i sin historisk-materialistiske analyse af kapitalismens opståen og funktion. Denne kommodificeringsproces beskriver Marx fx ganske malerisk i Det kommunistiske manifest (1848):

”Bourgeoisiet har spillet en højst revolutionær rolle i historien. Bourgeoisiet har, hvor det er kommet til magten, ødelagt alle feudale, patriarkalske, idylliske forhold. Det har ubarmhjertigt sønderrevet de brogede bånd, der i feudaltiden knyttede mennesket til dets naturlige foresatte, og har ikke ladet andet bånd tilbage i menneskenes forhold til hinanden end den nøgne interesse, den følelsesløse »kontante betaling«. Det fromme sværmeris, den ridderlige begejstrings, det spidsborgerlige føleris hellige stemning har det druknet i den egoistiske beregnings iskolde vand. Det har opløst den personlige værdighed i bytteværdi, og i stedet for de utallige tilsikrede og velerhvervede friheder har det sat den samvittighedsløse handelsfrihed som den eneste. Det har, kort sagt, i stedet for den udbytning, der tilsløres af religiøse og politiske illusioner, sat den åbne, skamløse, direkte, beregnende udbytning.”

Denne opfattelse af, at sociale relationer bliver til markedsrelationer, er Marx imidlertid ikke alene om, da påpegningen af og beklagelsen over sådanne træk ved den moderne samfund ligeledes kan genfindes hos bl.a. Tönnis, Weber og Simmel.

Kommodificering synes i den almene sociologiske fagterminologi ikke at have én stringent betydning. Det er dog værd at bemærke den danske velfærdsteoretiker, Gösta Esping-Andersen, der i det marxistisk inspirerede værk The Three Worlds of Welfare Capitalism (1990), har introduceret ”de-kommodificering” som grundbegreb for typologiseringen af velfærdsstatslige regimer. Velfærdsregimer kan ifølge Esping-Andersen have forskellige grader af de-kommodificering, forstået som forskelle i hvor høj grad borgerne er afhængig af være tilknyttet (arbejds)markedet. I stærkt de-kommodificerede velfærdsregimer (specielt de nordiske lande) er der ifølge Esping-Andersen tradition for et højt ydelsesniveau, der, i modsætning til de mindre de-komodificerede liberale og konservative regimer (fx hhv. USA og Tyskland), har betydet, at borgernes liv og levned ikke (alene) er hensat til arbejdsmarkeds-tilknytningen.

annonce

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay