kritik af Klafki
Jeg er vejleder for en pædagogikumkandidat.Jeg er humansit og han skriver teopæd i fysik, så det er den rene og skære pædagogiske situation som vi kikker på.( fatter ikke en brik af det faglige når jeg observerer timer.) Eftersom jeg netop har færdiggjort en masterafhandling om dobbeltsprogspædagogik, ja så har jeg fået tjansen med at vejlede ham i hans opgave i teoretisk pædagogikum.Hans hovedteoretikere er Klafki og Piaget. Det vil pynte på opgaven hvis ` vi ` kritiserer disse teoretikere, selv har jeg psykologi, dansk og idræt som fag, så kritikken af Piaget går nok. Klafki kender jeg dog ikke så godt, forbigik ham da jeg arbejdede med masteren. Nu skal hans dannelsesbegreb kritiseres, er der nogle hér der har ideer ?- har før fået SÅ fin hjælp til kritik af Bourdieu, så jeg søger igen- På forhånd mange tak. Hvis man har gode ord (kritiske) om Piaget liggende, ja så er jeg liebhaver
Regitze
Regitze
Hej Regitze,
Blot mine første tanker efter at have læst din tråd:
Der er mange måder, hvorpå man kan kritisere et dannelsesbegreb. Når det kommer til en opgave i teoretisk pædagogikum, mener jeg, at den viden, der produceres skal have en grad af anvendelighed for ens fremtidige arbejde. Derfor synes jeg, at en måde at lægge et kritisk blik kunne være en diskussion af, hvad Klafkis dannelsesbegreb ’kan’ i undervisningen – måske i den fagdidaktiske praksis.
Man kunne derfor skænke Harry Haue et blik, da han er toprelevant i diskussionen af almendannelse ( f. eks. i relation til den nye gymnasiereform). Om almendannelse siger han, at den udvikles i en gymnasial undervisning, der omfatter de almene dele af videnskaber og fag som et samfund har adgang til og brug for med henblik på elevernes udvikling og refleksion over eget forhold til medmennesker og omverden. Han er altså inspireret af Klafki, men du kan muligvis alligevel finde noget kritik i Haue, H. (2003) Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning 1775-2000. Syddansk Universitetsforlag 2003.
mvh
Johanne
Blot mine første tanker efter at have læst din tråd:
Der er mange måder, hvorpå man kan kritisere et dannelsesbegreb. Når det kommer til en opgave i teoretisk pædagogikum, mener jeg, at den viden, der produceres skal have en grad af anvendelighed for ens fremtidige arbejde. Derfor synes jeg, at en måde at lægge et kritisk blik kunne være en diskussion af, hvad Klafkis dannelsesbegreb ’kan’ i undervisningen – måske i den fagdidaktiske praksis.
Man kunne derfor skænke Harry Haue et blik, da han er toprelevant i diskussionen af almendannelse ( f. eks. i relation til den nye gymnasiereform). Om almendannelse siger han, at den udvikles i en gymnasial undervisning, der omfatter de almene dele af videnskaber og fag som et samfund har adgang til og brug for med henblik på elevernes udvikling og refleksion over eget forhold til medmennesker og omverden. Han er altså inspireret af Klafki, men du kan muligvis alligevel finde noget kritik i Haue, H. (2003) Almendannelse som ledestjerne. En undersøgelse af almendannelsens funktion i dansk gymnasieundervisning 1775-2000. Syddansk Universitetsforlag 2003.
mvh
Johanne
Hej Regitze
Ved ikke om du allerede kender til bogen, men nogle seminarielærere fra CVU Fyn har sammen forfattet en bog om Klafki, hvori der også indgår enkelte kritiske synsvinkler. Bogen hedder "Fylde og form" (af Stefan Ting Graf m.fl., 2004).
Mvh.
Ved ikke om du allerede kender til bogen, men nogle seminarielærere fra CVU Fyn har sammen forfattet en bog om Klafki, hvori der også indgår enkelte kritiske synsvinkler. Bogen hedder "Fylde og form" (af Stefan Ting Graf m.fl., 2004).
Mvh.
må man spørge hvilken kritik de benytter?
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension