Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Køkkenhjælp

Skrevet d. 03.10.2005 af Ncw
Hej

Jeg bor på et kollegium, hvor vi er 20 mennesker, om at dele et køkken. Vi er alle enige om, at det er vigtigt at holde køkkenet rent & ryddeligt, men alligevel sker det ikke, og vi har hver eneste gangmøde et punkt, der hedder: Rengøring & oprydning!

Jeg har brug for al den sociologiske hjælp, jeg kan få: Hvorfor er det så svært? Og (ikke mindst) hvordan får man det til at fungere?


På forhånd tak, Nilse
Skrevet d. 03.10.2005 af Ncw
(Før var jeg tit træt & deprimeret.
Så fandt jeg sociologiskforum.dk,
og nu er jeg altid glad og sprængfuld af energi.
Tak sociologiskforum.dk!)
Skrevet d. 03.10.2005 af Mads_Jaeger
Hej Nilse

Sviner folk med deres egne potter/pander/tallerkner eller med fællesgrej? Havde engang samme problem på det kollegie jeg boede, men jeg smed i affekt simpelthen folks (i dette tilfælde eget) service ud i affaldsskakten! Efter at have set deres muselmalede og eva-trio skåle ryge down the drain var der efterfølgende ingen problemer!

Mvh.

Mads
Skrevet d. 03.10.2005 af DennisRoiHansen
Hej Niels

kimen til dine køkkenproblemer skal nok findes i den særdeles velunderbyggede cafe-sociologiske antagelse om at der findes en lille free rider gemt i alle individer. Selv sociologer der har læst spalte op og ned om moralfilosofi og diverse solidaritetsteorier kan ikke finde ud af at holde deres institutkøkken rent, og stjæler partout hinandes instant coffee pulver hvis de kan slippe afsted med det!

løsningen må være at få etableret nogle effektive sanktionsmuligheder - en form for Leviathan eller et monopol på voldsmidler. Jeg har en ven som også bor på kollegi, og her har man et velfungerende strafsystem baseret på ølbøder, måske det var noget.....


/Dennis
Skrevet d. 04.10.2005 af CHellersgaard
Lille sjov sidebemærkning:

Det Dennis her er inde vier os den kommunikative sociologis problem - det er ikke nok vi taler og tænker moralsk (og har læst Kant). Man bliver rent faktisk nødt til at forholde sig til praksis.

Så nilse - tag bourdieu-brillerne på (hvis du ikke har dem må du gerne låne mine!) og kig på praksis i kønnekenet...

Christoph
Skrevet d. 04.10.2005 af Laust
Tror som beboer på et kollegie med også 20 beboere per gang (kan det være det samme), at du bør lytte til Mads og Dennis - Mange tror snak kan løse den slags trivielle problemer, men jeg vil i stedet anbefale følgende: Ting som er forladt og er til gene: smid det ud, naturligvis kun hvis du ved det har en værdi for folk, madrester og klamt service du kender ejermanden til, men ikke selv vil vedkendes det hører kun til et sted og det er i denne persons skuffe eller skab - alternativt hvis du i forvejen har proppet så mange halvspiste leverpostejmadder ned i hans (for ikke at lyde sexistisk kunne det naturligvis også være hendes) skuffe og du orker simpelthen ikke at åbne igen, så lægger du diskret alle disse ting foran vedkommendes dør... Disse strategier tager tid, men til gengæld har de to forcer: 1. De virker, 2. Det er sgu sjovt at se deres udtryk efter at man har brugt timer på at placere den halvspiste leverpostejmad i deres skab, således at den ikke kan undgå at vælte ned idet han/hun åbner lågen...

Sadistiske hilsener
Laust

PS: Ølbøder - som D nævnte - er også et supersystem - især når der bor så mange på en gang... Men husk sådan et system må ikke blive blødsødent. Hos os er straffen for hver ting man ikke har taget i forbindelse med rengøring en øl/vand til alle beboere per dag det ikke er taget...

PPS: I et sociologisk øjemed må vi jo netop huske alt hvad Foucault har lært os (disciplinering, disciplinering, disciplinering ;-)
Skrevet d. 04.10.2005 af Mads_Jaeger
Lad mig i samme ånd som Laust foreslå (flødelegeret eller den klassiske "brune") sauce ind i grisebassens postkasse (hvis I har sådan nogle). Det virkede - omend det er ondt - engang for mig.

Mvh.

Mads
Skrevet d. 04.10.2005 af DennisRoiHansen
Men kan vel også i forlængelse af nærværende debat konstatere at den kære Habermas har skrevet sig ud af den køkken-sociologiske disciplin
Skrevet d. 04.10.2005 af Laust
Ja Habermas hører til et andet sted end på et kollegie hvor der aldrig har eksisteret så meget moral, at det er umuligt at tale om moralsk forfald ;-)
Skrevet d. 04.10.2005 af Lars
En panoptisk konstruktion må der vel til... Sørg for at jeres med-kollegianere ikke ved, hvornår de bliver overvågede og lad installationen af selv-overvågningen tage fat...

Opstil evt. en 1:1 figur af Nilse med hævet pegefinger (og taleboble med ukvemsord kombineret med et diabolsk blik i øjnene - kan laves i Photoshop) i hjørnet af køkkenet. Det kunne evt. kombineres med den panoptiske konstruktion - nogle gange kunne Nilse stå der i stedet for figuren (som skulle laves så end ikke den klogeste i verden kunne se forskel) og andre gange, ja, der ville det så bare være den panoptiske papmaché figur..

Sørg for at de, der ikke tager opvasken får krænket deres anerkendelse...

Sæt små danske flag (ligesom jeg har læst, at nogle villaejere gør med hundelorte på fortovet) oven på - ikke fækalien, forstås, men - tallerkenen..?

Sig at de, der ikke vasker bliver deponeret i et russisk fængsel?

Eller - måske en anden mulighed; lidt omvendt pædagogik.. Sæt dig ind på synderens værelse og begynd at nusse ham eller hende på kinden og begynd derefter at rydde op på værelset og når vedkommende spørger hvad fanden der sker for dig, kan du forklare, at det er som en slags kompensation for den store indsats i køkkenet...

Hmm - vælg selv...

En række - i øvrigt ganske uprøvede - forslag herfra...

hilsen
Lars (der selv bor i bofællesskab (med 5 andre) hvor rengøring og opvask også er et problem)
Skrevet d. 14.05.2006 af Bazy
Har været køkkenchef på i et fællesskøkken på et kollegium ude i Albertslund. Det handler om at have sådan en, som holder lidt øje med folk.

Så laver man en liste over hvem der skal gøre rent hver uge og evt. lidt i løbet af ugen, og hvad der skal gøre. køkkenchefen er undtaget fra denne liste, men skal tilgengæld holde øje med at det bliver overholdt uge for uge.
Bliver det ikke overholdt skriver man en klage. Det virkede selvfølgeligt kun, fordi man efter tre klager blev smidt ud af sit lejemål.

Hvis man vil være lidt large kan man sige, at det er ok, at man ikke lige orker at tage opvaksen med det samme. så havde vi et klemmesystem.Man satte en klemme på sin opvask og så måtte den stå i 24 timer. Ellers var der en klage.

Der var altid pinligt rent og jeg skrev én klage i løbet af al den tid jeg boede der. Skræmmetanken var nok!

måske ikke så sociologisk.... men det er virkeligt irierterende er bo i et køkken, hvor folk ikke gør rent.

Sundhedstyrelsen lukkede et af de andre køkkener på et tidspunkt. AD!
Skrevet d. 16.05.2006 af Aeht18
En lidt mildere version: jeg datede en gang en fyr der boede på et sygeplejekollegium, der havde de den regel at hvis man ikke vaskede op, skulle man tage det snavsede service med ind på sit eget værelse, det blev tilpas hurtigt irriterende at have en kæmpe opvask stående på et forholdsvis lille kollegieværelse, så der blev som regel vasket op. Hvis ikke så slap de andre da for at se på det.

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay