Hmm - ved ikke om jeg er "godt inde i stoffet", men et skud fra hoften er vel ok?

I udgangspunktet (dvs. Bentham) kan den utilitaristiske moral sagtens tillade særlove over for mindretal, sålænge det bare kan godtgøres at disse særloves positive virkning for flertallet ophæver den negative virkning for mindretallet.

Mill reviderer Benthams synspunkt ved at skelne mellem de kvantitative og kvalitative aspekter ved lykke; Mill mener ikke, at man blot kan opregne for & imod fx en lov, men at man også skal tage hensyn til, hvilken slags lykke, denne lov vil styrke hhv. hæmme.

Såvidt jeg husker, mener Mill fx, at det er en kvalitativt set bedre lykke at nyde finkultur end den lykke, der opnås, idet man nyde mad (han er jo selv vel placeret i det engelske samfund...). Hvis du vil finde ud af, om Mill ville sige for eller imod et givent forslag (fx særlov-eksemplet), må du finde ud af, om det medfører virkninger, der vil hæmme hhv. styrke BÅDE de kvalitativt set gode OG de kvalitativt set dårlige lykkeaspekter hos både mindretallet og flertallet.

Det blev alligevel en længere smøre...
Mvh. Nilse

Den overordnede overvejelse Mill indfører (ud over Bentham) er hvorvidt indførelsen af en regel eller en lov overordnet set øger mængden af gode konsekvenser. Der kan f.eks. på kort sigt være gode konsekvenser ved at indføre særlove, mens der på langt sigt opstår flere problemer end der løses.