Hej!

Jeg har tænkt over, om man ikke kan forstå Foucaults governmentalitetsanalyse som en analyse af mekanismerne ifm. positiv frihed.

Positiv frihed er - som bekendt? - "at være i stand til" modsat den negative friheds "at være uhindret til". Derfor bliver opdragelse, dannelse & empowerment en nødvendig baggrund for, at mennesker kan være positivt frie. Det er hurtigt tydeligt, at der ud fra idéen om positiv frihed udspringer en situation, hvor mennesker bliver ufrie, nemlig dersom at opdragelse, dannelse & empowerment kammer over og bliver til indoktrinering, hjernevask & formynderi. Hvor går grænsen?


Min tanke var nu, at F.s analyse netop viser, at i al opdragelse, dannelse & empowerment ligger der også magt. Magten er produktiv, idet den skaber positiv frihed for mennesker, men den er også med til at reducere kompleksiteten således, at folk ikke kan tænke anderledes, ikke kan tale uden for diskurserne.

Man kan måske sige, at F. påpeger, at godt nok skaber magt positiv frihed, men da verden (altså den sociale verden) konstitueres via samme magt, så kan man ikke fremelske positiv frihed uden samtidig at producere negativ ufrihed!

Tanker, Nilse

Så det, du siger er, at der med F er en positiv frihed (forstået som et handlerum) men at det handlerum er defineret på forhånd? Det er da sandt nok, men jeg ved ikke hvor interessant jeg synes det er (læs: en triviel pointe måske)..?

god jul :)
Lars