Hej,

Jeg er ved at skrive projekt om svært overvægtige unge kvinder. Min vinkel var oprindeligt noget i stil med hvordan svært overvægtige unge kvinder oplever og håndterer en hverdag med en kronisk, til tider stigmatiserende lidelse. Nu er jeg dog kommet en smule i tvivl, om hvordan jeg skal gribe det an. Det jeg oprindeligt fandt spændende ved emnet var de mange undersøgelser, som viser at svært overvægtiges selvvurderede livskvalitet er langt lavere end normalvægtiges og at de svært overvægtige oplever høj grad af stigmatisering fra forskellige fronter (arbejde, uddannelse, privatlivet). Det, som jeg så egentligt gerne ville undersøge er hvordan man egentligt oplever og håndterer et liv som umiddelbar "outsider" (stigma, Goffman). Og oplever alle egentligt overvægten på denne måde, eller er det muligt at have "det gode liv", selv som svært overvægtig? nu er jeg bare kommet en smule i tvivl, tror jeg har stirret mig fuldstændig blind på det, for kan lige pludseligt ikke se hvad nyt og spændende der er i det - og føler egentligt emnet er diskuteret så mange gange. Nogen der kender til en spændende vinkel på "fedme"problematikken? det skal være ift. unge kvinder (25-30 år).

Derudover er jeg i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an; min vejleder mener at Aaron Antonovsky er lige i skabet ift. problematikken, det forstår jeg bare overhovedet ikke, så hvis der er en venlig sjæl som kan forklare mig hvorfor han ville være god til at belyse problemstillingen, vil jeg være yderst taknemmelig :)

Håber at høre fra nogen, kunne virkeligt godt bruge noget sparring :)