Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Signifikanstest ved caseundersøgelser?

Skrevet d. 12.11.2007 af Fwj
Det er ved at være lang tid siden, at jeg har beskæftiget mig med statistik og mit spørgsmål bunder muligvis i en forglemmelse. Men mit spørgsmål omhandler brugen af signifikans test i forbindelse med brugen af statistik ved casestudier. Et tænkt eksempel. Jeg fortager en brugertilfredshedsundersøgelse på en skole eller arbejdsplads. Mit udgangspunkt er jo ikke en tilfældig stikprøve, men som udgangspunkt hele populationen (virksomheden/skolen). Jeg har muligvis misforstået, men en signifikanstest viser vel sandsynligheden for resultatet som en tilfældighed eller en signifikant sammenhæng set i perspektivet – sample overfor en hel population. Hvis ikke alle har svaret – så er det jo umiddelbart mere interessant at se på, om der er en systematisk skævhed i det forhold, at nogle af personerne ikke har svaret.

Men hvis jeg må forholde mig til et datasæt, der ikke har en besvarelsesprocent på 100, men jeg samtidig er interesseret i sammenhængene mellem forskellige variable – igen et tænkt eksempel – fx oplevelsen af mulighed for medindflydelse på egen arbejdstid blandt kvinder og mænd. Gamma kan vise styrken ved sammenhængen – men hvad med signifikansen af sammenhængen? Styrken af gammaværdien er vel ikke meget værd, hvis ikke sammenhængen samtidig er signifikant? Men er signifikanstest relevant ved case undersøgelser, hvor man som udgangspunkt måler på hele populationen? Hvis svarprocenten ikke er 100, så kræver den manglende besvarelse jo en nærmere undersøgelse, og hvad kan man så sige om den data, man har til rådighed og de sammenhænge man forsøger at belyse?

Håber nogen kan hjælpe mig med dette spørgsmål.

Hilsen
Flemming
Skrevet d. 14.11.2007 af KristianKarlson
Hej Flemming,

Hvis du arbejder med hele populationen har du ikke meget fejl. Den eneste fejl er vel i og for sig, at folk ikke har svaret korrekt eller, at den skala, du bruger til at fange virkelighedens variation med, ikke fanger variationen perfekt. Kort sagt: sidder du med populationen kan du med god grund tro på dine estimaters værdier, således at en stærk gamma rent faktisk er stærk osv. Hvis dine estimater er tæt på nul så kan du jo pege på, at sammenhængen ikke er særlig stærk. Du behøver ikke teste, om den lige så godt kunne være nul, da en meget svag sammenhæng netop vidner om et estimat tæt på nul. Sådan ville jeg tænke det. Og så ville jeg eventuelt stille høje krav til mine estimater, fx arbejde med et lavt signifikansniveau (alfa). Jeg ved, at der er noget statistisk teori om "superpopulationer", dvs. en mængde af populationer, som din population er udtrukket fra. Men hvordan det lige hænger sammen, aner jeg intet om.

Er der folk, som ikke har svaret, så er det vigtigt at finde ud af, om det er tilfældigt eller systematisk. Typisk kan det være svært at undersøge, da man netop ikke har informationer om dem, der ikke har svaret. Hvis du imidlertid har baggrundsinformation (fx køn og alder), så kan du lave en regressionsanalyse eller bare en tovejstabel, hvor du ser på, om der er forskel på mænd og kvinder og forskel mellem aldersgrupperne når det kommer til bortfald (kod fx bortfald som en 0/1-variabel).

For at lave dine analyser skal der helst ikke være for meget systematik i bortfaldet. Hvis det er meget voldsomt, kan det være nødvendigt at vægte din stikprøve, så alle får "lige meget at sige". Det er lidt mere tricky og jeg ville kun gøre det med meget systematik i bortfaldet. Dette afhænger igen af, hvor mange respondenter, du arbejder med.

vh Kristian
Skrevet d. 15.11.2007 af Fwj
Hej Kristian

Tusinde tak for din besvarelse.

Vh

Flemming

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay