Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Konstuktivistisk interaktionisme & (krops)fænomenologi

Skrevet d. 30.09.2010 af Martud
Hej
Jeg skriver speciale indenfor idrætspsykologien og har brug for jeres hjælp. Emnet er mindfulness og et (krops)fænomenologisk perspektiv er derfor uundgåeligt - dvs., at min undersøgelse grundlæggende (videnskabsteoretisk) bygger på tanken om, at der er en bevidsthedsuafhængig verden men at vi kun har adgang til denne via vores subjektive bevidsthed. Denne grundskitse har jeg primært tænkt at mig at tegne via Merleau-Ponty`s kropsfænomenologi (den levede krop). Rent metodisk kunne jeg dog rigtig godt tænke mig at inddrage teorier fra konstruktivistisk interaktionsme, da det primært er den narrative praksisform, jeg har tænkt mig at anvende og således interesserer mig for både indhold og produktion i dataindsamlingen (interaktionen og relationen i interviewene etc). Umiddelbart virket det logisk form mig, at man studerer deltagernes oplevelse af fænomenet (mindfulness), men at dette studie også (i mere eller mindre grad) er en konstruktion som præges af interaktionen. Men der er -så vidt jeg har kunne læse mig til (bl.a. Järvinen&Mik-Meyer)- nogle grundlæggende modstridende tilgange til selvet, da fænomenologien tror på selvet som en forholdvis stabil størrelse og konstruktivismen tror på det flydende, ustabile selv. DERFOR går mit spørgsmål på, [b]hvordan man kan kombinere et (krops)fænomenologisk fundament med en konstruktivistisk metodetilgang?[/b] Det ses jo flere steder at konstruktivismen (eller den tæt-forbundne socialkonstruktionisme) har rødder i fænomenologien, men hvordan løses problmetikken om essens/ikke-essens her??

Jeg håber I kan hjælpe mig - jeg har læst andre tråde og det lyder som om, der er virkelig mange herinde, som har godt styr på tingene :)
Venligst Martha
Skrevet d. 30.09.2010 af Kbisp
Hej Martha

Uden at være filosofiekspert, så tror jeg, at det strengt vidensfilosofisk er svært at overkomme essens/ikke-essens problematikken. Derfor er mit forslag, at du antager en mere pragmatisk position, hvor du siger noget i retning af: ja, den sociale verden er skabt på baggrund af menneskelig aktivitet (anti-essentielt), men det jeg interesser mig for, er, hvordan tingene fremtræder ”her og nu” (essentielt). Derved åbner du op for, at både skabelsen af den sociale verden (interaktionismen) og fænomener i den sociale verden kan studeres. Så vidt jeg husker er det tilnærmelsesvis samme position Berger & Luckmann antager i ”Den samfundsskabte virkelighed”. Derudover kan jeg anbefale Anika Liversage ph.d. ” Finding a Path. Labour Market Life Stories of Immigrant Professionals”, hvor hun netop diskuterer, hvordan man både kan studere interviewpersoners livshistorier som faktisk samtidig med man interesse sig for den kontekst de er gjort i og ud fra.

En anden vej kunne være først at definere, hvad faldgrupperne er ved de to tilgange, for derefter at argumentere for, at elementer fra begge tilgange må kombineres. Fx kunne det (groft sagt) indvendes, at fænomenologien kan forekomme ”naiv” når den tager interviewpersoners subjektive udlægninger for faktiske beretninger/oplevelser (hvem siger ikke, at folk blot vil tage sig godt ud). Omvendt kan interaktionismen beskyldes for blot at interesse sig for kontekst og interviewinteraktion, og dermed overse, hvad folk egentlig fortæller. Derfor må de to tilgange kombineres…. Spørgsmålet bliver selvfølgelig så bare, hvordan skelner man i praksis mellem, hvorvidt interviewpersonernes fortællinger er led i en selvrepræsentation eller hvorvidt det er genuine oplevelser. Tja, det kan vel kun gøres empirisensitivt og ved at ”nå hele vejen rundt”. Med det sidste mener jeg, at man både for skildret de positioner, folk kan tale fra, de accounts (retfærdiggørelsesargumenter) de bruger, osv. og samtidig for udlagt, hvad de egentlig fortæller..

Ved ikke helt om jeg fik svaret på dit spørgsmål, men håber det var til lidt hjælp alligevel..
Skrevet d. 30.09.2010 af Martud
Det er to fremragende forslag - mange tak!
Ifht dit andet forslag, er det helt centralt i mindfulness-teorien, at man har grundlæggende evne til "at observere" egne tankemønstre og jeg tolker dette forhold udpræget essentielt - derfor ville jeg nok sætte en stor forhindring op for mig selv, ved at falde ned på fænomenologiens ("naive") tro på subjetkive oplevelser som faktisk afspejlende virkeligheden. Ifht dit første forslag forstår jeg dog stadig ikke helt, hvordan jeg - selv på pragmatisk vis - kommer uden om, at mit grundlag (fænomenologien) er båret af essentielle forståelser, men min analytiske overbevisning (interaktionismen) af antiessentielle...? Men jeg skulle måske prøve at anskaffe mig de forslåede kilder.
Endnu engang tak!

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay