Hjælp bachelorstuderende fra Aalborg Universitet og vind lækre produkter
[b]Hjælp bachelorstuderende fra Aalborg Universitet og vind lækre produkter[/b]
Vores spørgeskema: http://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=GMAKDL2J1P11
Vi er en studiegruppe fra Aalborg Universitet som læser kommunikation. Vi skriver et projekt om branding og ønsker i den forbindelse et bredt udsnit af den almene danskers syn på branding, reklame og produkter. Vi har derfor lavet et spørgeskema som vi gerne vil bede dig om at udfylde og evt. give linket videre til venner der også kunne være interesserede.
Vi udtrækker 3 vindere af alle der udfylder et spørgeskema, såfremt navn og email-oplysninger udfyldes. Konkurrencen stoppper onsdag den 14. april 2010. Præmierne er fra Obey Your Body
1. Præmie; produkter til en komplet ansigtsbehandling til en værdi af 800,-
2. Præmie; fodplejesæt til en værdi af 325,-
3. Præmie; neglesæt til en værdi af 299,-
Vinderen vil få svar over mail.
På forhånd tak for hjælpen!
Der er et gevaldigt metodisk problem i jeres undersøgelse. I ønsker et [i]bredt udsnit af den almene danskers syn på branding, reklame og produkter[/i] men jeres stikprøve er ikke simpelt tilfældigt udvalgt. Med andre ord vil I ikke kunne sige noget kvalificeret ud fra jeres undersøgelse, fordi resultaterne risikerer blot at indikere skævheder i stikprøve populationens sammensætning.
Hvis man vil sige noget generelt (som I jo, som jeg læser jeres projekt, gør krav på), så kræver det et helt andet metodisk setup end det, I her lægger op til.
Bare så I er klar over det :)
Hvis man vil sige noget generelt (som I jo, som jeg læser jeres projekt, gør krav på), så kræver det et helt andet metodisk setup end det, I her lægger op til.
Bare så I er klar over det :)
Jeg kan i øvrigt se, at jeg mere eller mindre gentager KristianKarlsons kommentar til jeres forrige undersøgelse: http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=1660&svar=1
Problematikken er nøjagtig den samme: Hvis man ønsker at udtale sig generelt om en population duer det ikke, at man sløser med det empiriske og metodiske grundlag for at gøre det.
Problematikken er nøjagtig den samme: Hvis man ønsker at udtale sig generelt om en population duer det ikke, at man sløser med det empiriske og metodiske grundlag for at gøre det.
Hej Lars
jeg mener på ingen måde vi sløser med vores empiriske og metodiske grundlag. sidste spørgeskema fik vi stor ros for, da vi har udvalgt 10 forskellige forums at komme skemaet ud på. vi fik alle høje karakter og fik at vide at vi havde ramt en bred målgruppe. ydermere blev vores undersøgelse nævnt på flere kurser på universitetet.
vi sætter pris på din mening men synes ikke du kan tillade dig at sidde og kalde vores undersøgelse for sløset. vi tager selvfølgelig din kommentar op til diskussion, men eftersom det har virket før er vi overbeviste om at det sagtens kan virke igen.
- Gruppe 36
jeg mener på ingen måde vi sløser med vores empiriske og metodiske grundlag. sidste spørgeskema fik vi stor ros for, da vi har udvalgt 10 forskellige forums at komme skemaet ud på. vi fik alle høje karakter og fik at vide at vi havde ramt en bred målgruppe. ydermere blev vores undersøgelse nævnt på flere kurser på universitetet.
vi sætter pris på din mening men synes ikke du kan tillade dig at sidde og kalde vores undersøgelse for sløset. vi tager selvfølgelig din kommentar op til diskussion, men eftersom det har virket før er vi overbeviste om at det sagtens kan virke igen.
- Gruppe 36
Synes da egentlig kritikken er helt berettiget, ud fra den lille beskrivelse i giver i første indlæg. Der står jo ikke noget om hvor og hvordan i fremskaffer empiri. Og når i samtidig bruger et begreb som [i]"bredt udsnit af den almene dansker"[/i] så synes jeg da også at der er et gevaldigt hul i empiriudvælgelsen, hvis i kun bruger netbaserede surveys som kilde. Der er jo trods alt en stor del af befolkningen som ikke bruger nettet og diverse debatforums aktivt. Hvordan dækker i jer ind i forhold til dem?
Og endelig så må man jo påregne muligheden for at der er nogen der har kommentarer til ens projekt og metode når man vælger sociologiskforum som reklamevæg :-)
Er sikker på at kritikken fra Lars og Kristian var ment som en hjælp.
Bedste hilsner
Christian
Og endelig så må man jo påregne muligheden for at der er nogen der har kommentarer til ens projekt og metode når man vælger sociologiskforum som reklamevæg :-)
Er sikker på at kritikken fra Lars og Kristian var ment som en hjælp.
Bedste hilsner
Christian
Hej Christian
vi benytter os af langt mere end blot nettet (kvalitative interviews, gadeinterviews m.m.) men eftersom 85% af den danske befolkning benytter nettet så mener vi det er validerbart . ydermere har vi på intet tidspunkt bedt jer kommentere på spørgeskemaet, blot udfylde det. vi sætter selvfølgelig pris på jeres kommentarer men I ser kun et lille udsnit af et stort projekt så vi mener bestemt ikke at kritik på denne måde er berettiget.
vi har styr på vores empiri og er løbende i kontakt med vores vejleder. han har ikke haft nogle indvendinger så det må vi jo stole på.
endnu engang tak for jeres bidrag og bekymringer for vores projekt og held og lykke i konkurrencen.
-Gruppe 36
vi benytter os af langt mere end blot nettet (kvalitative interviews, gadeinterviews m.m.) men eftersom 85% af den danske befolkning benytter nettet så mener vi det er validerbart . ydermere har vi på intet tidspunkt bedt jer kommentere på spørgeskemaet, blot udfylde det. vi sætter selvfølgelig pris på jeres kommentarer men I ser kun et lille udsnit af et stort projekt så vi mener bestemt ikke at kritik på denne måde er berettiget.
vi har styr på vores empiri og er løbende i kontakt med vores vejleder. han har ikke haft nogle indvendinger så det må vi jo stole på.
endnu engang tak for jeres bidrag og bekymringer for vores projekt og held og lykke i konkurrencen.
-Gruppe 36
Hej,
Jeg er enig med Uhrenholdt og Lars. Det er forkert at tro, at undersøgelsen er repræsentativ for den "almene dansker" (hvem det så end er). Det vil endda være farligt og uetisk at forgøgle folk sådan noget - især hvis det skal bruges uden for universitetets mure. Stikprøven VIL være skæv. Det følger af helt elementær sandsynlighedsteori. Om I så supplerer med andre undersøgelser ændrer ikke ved, at stikprøven ikke repræsenterer den almene dansker. Der er med andre ord selektionsproblemer (dvs. hvem vælger at deltage?) i jeres undersøgelse, som kan afføde andre problemer i analyser af statistiske sammenhænge, som bredt går under navnet "selection bias", men det skal jeg undlade at komme ind på her.
At stikprøven VIL være skæv er imidlertid ikke ensbetydende med, at I sløser med empirien. Det virker nærmest modsat. I er jo fremme i skoene, når I "triangulerer" med metoder og empiri. Det virker imponerende. Det kan jo være derfor, at jeres vejleder måske ser lidt stort på, om undersøgelsen er "repræsentativ".
Sidst skal det siges, at jeres problem står stort set alle inden for kommunikation og marketing over for. Selv forskere har i dag problemer med at få repræsentative stikprøver, pga. forskerbeskyttelse (især blandt unge i byerne). Én løsning, som jeg har hørt om i marketing-sammenhænge, er, at man udtrækker fx 500 personer med særlige karakteristika, som er den målgruppe, man vil ramme. Fx prøver man via nettet (bl.a. ved at lokke med gaver) at få 500 drenge i 20-25-årsalderen til at vurdere forskellige forbrugsprodukter. Denne strategi anerkender eksplicit, at stikprøven ikke er repræsentativ, men at den er "god nok" til det formål at få viden om forbrugere i en særlig målgruppe.
Men held og lykke med projektet - jeg skal nok besvare spørgeskemaet ;)
mvh Kristian
Jeg er enig med Uhrenholdt og Lars. Det er forkert at tro, at undersøgelsen er repræsentativ for den "almene dansker" (hvem det så end er). Det vil endda være farligt og uetisk at forgøgle folk sådan noget - især hvis det skal bruges uden for universitetets mure. Stikprøven VIL være skæv. Det følger af helt elementær sandsynlighedsteori. Om I så supplerer med andre undersøgelser ændrer ikke ved, at stikprøven ikke repræsenterer den almene dansker. Der er med andre ord selektionsproblemer (dvs. hvem vælger at deltage?) i jeres undersøgelse, som kan afføde andre problemer i analyser af statistiske sammenhænge, som bredt går under navnet "selection bias", men det skal jeg undlade at komme ind på her.
At stikprøven VIL være skæv er imidlertid ikke ensbetydende med, at I sløser med empirien. Det virker nærmest modsat. I er jo fremme i skoene, når I "triangulerer" med metoder og empiri. Det virker imponerende. Det kan jo være derfor, at jeres vejleder måske ser lidt stort på, om undersøgelsen er "repræsentativ".
Sidst skal det siges, at jeres problem står stort set alle inden for kommunikation og marketing over for. Selv forskere har i dag problemer med at få repræsentative stikprøver, pga. forskerbeskyttelse (især blandt unge i byerne). Én løsning, som jeg har hørt om i marketing-sammenhænge, er, at man udtrækker fx 500 personer med særlige karakteristika, som er den målgruppe, man vil ramme. Fx prøver man via nettet (bl.a. ved at lokke med gaver) at få 500 drenge i 20-25-årsalderen til at vurdere forskellige forbrugsprodukter. Denne strategi anerkender eksplicit, at stikprøven ikke er repræsentativ, men at den er "god nok" til det formål at få viden om forbrugere i en særlig målgruppe.
Men held og lykke med projektet - jeg skal nok besvare spørgeskemaet ;)
mvh Kristian
hej Kristian
vi sætter meget pris på dine kommentarer. vi mener nemlig selv, som du også siger, at vi har gjort vores bedste for at opnå en bred holdning, bl.a. ved at komme spørgeskemaet ud på flere forums samt at benytte os af de kvalitative spørgsmål.
sidst vi lagde et spørgeskema ind på dette forum stødte vi på samme problemer, vi valgte at benytte os af minerva modellen for derved at kunne inddele vores respondenter i grupper efter politisk overbevisning og dagligdags holdninger (materialistisk, økologisk osv.) her skal man i følge vores oplysninger benytte minimum fem respondenter for hvert segment og selvfølgelig lige mange fra hvert.
ydermere håber vi på at præmier og emne kan tiltrække den målgruppe vi søger.
og hvornår er en undersøgelse nogensinde repræsentativ?? bare så på de målinger der fortages før valget? selvom flertallet i undersøgelsen viser at Socialdemokraterne vil vinde så vandt Venstre sidste gang. og igen i år snakker de om tilbagegang hos venstre men måske de vinder alligevel?
og til sidst vil vi gerne sige mange tak for de rosende ord for vores metoder og empiri, det sætter vi bestemt pris på. og mange tak fordi du har lyst til at deltage i undersøgelsen :)
fortsat god dag
-Gruppe 36
vi sætter meget pris på dine kommentarer. vi mener nemlig selv, som du også siger, at vi har gjort vores bedste for at opnå en bred holdning, bl.a. ved at komme spørgeskemaet ud på flere forums samt at benytte os af de kvalitative spørgsmål.
sidst vi lagde et spørgeskema ind på dette forum stødte vi på samme problemer, vi valgte at benytte os af minerva modellen for derved at kunne inddele vores respondenter i grupper efter politisk overbevisning og dagligdags holdninger (materialistisk, økologisk osv.) her skal man i følge vores oplysninger benytte minimum fem respondenter for hvert segment og selvfølgelig lige mange fra hvert.
ydermere håber vi på at præmier og emne kan tiltrække den målgruppe vi søger.
og hvornår er en undersøgelse nogensinde repræsentativ?? bare så på de målinger der fortages før valget? selvom flertallet i undersøgelsen viser at Socialdemokraterne vil vinde så vandt Venstre sidste gang. og igen i år snakker de om tilbagegang hos venstre men måske de vinder alligevel?
og til sidst vil vi gerne sige mange tak for de rosende ord for vores metoder og empiri, det sætter vi bestemt pris på. og mange tak fordi du har lyst til at deltage i undersøgelsen :)
fortsat god dag
-Gruppe 36
og så skal det jo lige nævnes at man lærer af fejl og erfaringer. og at vi har et diskussionsafsnit/refleksionsafsnit sidst i projektet hvor vi har mulighed for at reflektere over vores metoder og de problematikker der evt er opstået gennem processen. har kan vi benytte os af jeres indlæg og fortælle at vi er klar over denne "skævhed".
Hvordan man griber en kvantitativ undersøgelse an kommer naturligvis an på, hvilket niveau man beskæftiger sig med det på. Præmissen om udvælgelseskriterier er dog så grundlæggende for den kvantitative metodes forestilling om generaliserbarhed, at det ikke giver mening at ignorere den, jf. KristianKarlsons kommentar ovenfor. Det kan med andre ord godt være, at man får en masse besvarelser, men de er bare ikke særlig brugbare, fordi resultaterne ligeså vel som at afspejle virkeligheden kunne vise sig at være funderet i skævheder i undersøgelsespopulationen.
Men fint at I vælger at forholde jer reflekteret til det i jeres diskussion.
Og til sidst: No offence, men hvis ikke I ønsker at få [i]faglig[/i] feedback på jeres undersøgelsesdesign, men blot at reklamere for jeres undersøgelse (jf. kommentaren [b] "ydermere har vi på intet tidspunkt bedt jer kommentere på spørgeskemaet, blot udfylde det" [/b]), så tror jeg ikke Sociologiskforum.dk er stedet.
Det er trods alt præcis den faglige feedback og diskussionsindlæg, der er formålet (og pointen) med sitet, hvilket denne tråd egentlig blot på fineste vis statuerer et eksempel på :-)
Men fint at I vælger at forholde jer reflekteret til det i jeres diskussion.
Og til sidst: No offence, men hvis ikke I ønsker at få [i]faglig[/i] feedback på jeres undersøgelsesdesign, men blot at reklamere for jeres undersøgelse (jf. kommentaren [b] "ydermere har vi på intet tidspunkt bedt jer kommentere på spørgeskemaet, blot udfylde det" [/b]), så tror jeg ikke Sociologiskforum.dk er stedet.
Det er trods alt præcis den faglige feedback og diskussionsindlæg, der er formålet (og pointen) med sitet, hvilket denne tråd egentlig blot på fineste vis statuerer et eksempel på :-)
hvordan kan man reklamere for sit spørgeskema? :) det jo en undersøgelse. altså vi ønsker svar på vores spørgsmål, og gerne af folk med faglig viden som jer på dette forum. det er hvad vi vil med det. det troede vi stod klart jf vores intro. vi vil have jeres meninger i spørgeskemaet. det er lavet og vi er opmærksomme på eventuelle fejlkilder og problematikker.
kan ikke se hvordan det kan blive til en reklame at vi ønsker jeres holdning.
endnu engang takker vi for bekymringer og deltagelse
-Gruppe 36
kan ikke se hvordan det kan blive til en reklame at vi ønsker jeres holdning.
endnu engang takker vi for bekymringer og deltagelse
-Gruppe 36
Og med den sidste kommentar er vi tilbage ved udgangspunktet for den feedback I har fået af fra flere velmenende brugere i denne tråd. Nemlig spørgsmålet om, hvordan [i]...vi ønsker svar på vores spørgsmål, og gerne af [b]folk med faglig viden som jer[/b] på dette forum...[/i] harmonerer med jeres ønske om at repræsentere [i]den [b]almene[/b] danskers syn på branding, reklame og produkter[/i] ?
I øvrigt kan I jo fuldstændig selv om, hvad I gør med vores feedback (eller [i]bekymringerne[/i] som I vælger at kalde det) og jeg synes det giver fin mening at diskutere det eksplicit i opgaven, som I lægger op til. At være reflekteret om egne metodiske svagheder er god videnskabelig praksis og den slags selvkritik trækker som regel altid en opgave op.
Men lad mig nu endnu engang understrege, at Sociologiskforum.dk er et samfundsvidenskabeligt debatforum, hvorfor metodisk feedback, som den I har modtaget i denne tråd, er yderst forventeligt (ja faktisk er den slags feedback det primære formål med sitet). Med andre ord giver det ikke mening at poste et link til en kvantitativ undersøgelse kun for at bede folk om at deltage uden også at være forberedt på at få et par [i]faglige[/i] kommentarer med på vejen :-)
I øvrigt kan I jo fuldstændig selv om, hvad I gør med vores feedback (eller [i]bekymringerne[/i] som I vælger at kalde det) og jeg synes det giver fin mening at diskutere det eksplicit i opgaven, som I lægger op til. At være reflekteret om egne metodiske svagheder er god videnskabelig praksis og den slags selvkritik trækker som regel altid en opgave op.
Men lad mig nu endnu engang understrege, at Sociologiskforum.dk er et samfundsvidenskabeligt debatforum, hvorfor metodisk feedback, som den I har modtaget i denne tråd, er yderst forventeligt (ja faktisk er den slags feedback det primære formål med sitet). Med andre ord giver det ikke mening at poste et link til en kvantitativ undersøgelse kun for at bede folk om at deltage uden også at være forberedt på at få et par [i]faglige[/i] kommentarer med på vejen :-)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension