Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Hæmmende eller fremmende for realisering af mål

Skrevet d. 09.01.2008 af Mikkelq
Jeg skal til at skrive eksamensopgave i sociologi, men er lidt usikker på hvad jeg ska vælgel af teori. Derfor vil jeg være taknemmelig for lidt gode inputs - såfremt nogle har nogle gode ideér.

Konkret ønskes der i opgaven på baggrund af en kort redegørelse for den overordnede politiske målsætning( ved regeringens "noget for noget" princip udgivelse fra 2004) og med udgangspunkt i en eller flere sociologiske teorier en diskussion af, hvilke samfundsmæssige forhold der kan tænkes at virke hæmmene eller fremmende for realiseringen af denne målsætning.

Er der nogen der har nogle forslag til hvilke teorier der kunne være relevante i forhold til ovennævnte? Pensum er: Durkheim, Weber, Foucault, Bourdieu, Habermas, Luhmann, Mikrosociologi, Giddens & Beck, Althusser og Zizek og Boltanski & Chiapello.

Denne målsætning er kort fortalt, at regeringen ønsker at påskønne/belønne borgere, virksomheder og institutioner der yder en ekstraordinær indsats, dvs. påskønne (motivere, rose, præmiere, gode eksempler) dem der yder noget ud over det sædvanlige og gør sig umage til gavn for samfundet. Samt straffe/sanktionere dem der blæser på de fælles regler. Altså gøre op med konsekvensløshed uden at dræbe ildsjælene og uden at sætte egoisme i system. Ønsket er at få samfundet til at hænghe bedre sammen, blive mere effektive, bruge ressourcerne bedre, få folk til at leve op til lovene og samfundets krav og gerne mere osv.

På forhånd mange tak
Mikkel

Skrevet d. 10.01.2008 af Radil
Det er en typisk Foucault, ville jeg sige! Prøv at læse "Overvågning og Straf". Den er nem at læse, og den giver et godt indblik i, hvordan man kan analysere de ting, du nævner. Foucaults gamle ven Althusser kan muligvis også bruges til at illustrere nogle pointer.

Skrevet d. 10.01.2008 af Mikkelq
Hej Radil.

Mange tak for dit svar. Jeg vil straks læse "Overvågning og Straf".

På hvilke områder er det at Althusser kan illustrerer nogle pointer?

Vedr. Foucalt har jeg tænkt følgende:
- At hvis individerne internaliserer overvågningen og kontrollen af dem fra statens side vil det virke fremmende for realiseringen af regeringens målsætninger. Overvejer også at nævne Deleuzes kontrolsamfund. Men på den anden side er der vel også en slags modmagt fra individernes side.
Ved bare ikke hvordan denne modmagt kunne tænkes at foregå ud fra Foucaults teori?
Er ovenstående overvejelser helt ude i skoven?

Desuden overvejer jeg at bruge Luhmann og Habermas sammen med Foucault.
- Luhmann da der intet metasystem er som kan gribe ind i det andre systemer - dette vil virke hæmmende på regeringens forslag?
- Habermas nævner systemets kolonisering af livsverdenen. Det kan måske bruges her?
Skrevet d. 11.01.2008 af Svenne
Hjælp dog den stakkels mand ;) ...
Og mig...
Foucault og Luhmann lyder fornuftigt...
Skrevet d. 11.01.2008 af Sørland
Vældigt spændende spørgsmål - og din gengivelse af spørgsmålet er klarere end i den anden tråd om det.
Hvad er MÅLSÆTNINGEN med denne politik?
og
hvilke samfundsforhold er bestemmende for om den lykkes?
Hold fast i emnet.
Umiddelbart lyder det som om noget-for-noget-politikken bygger på en stimulus-respons-model samt en funktionalistisk teori om social differentiering og integration. De mere komplekse teorier kan så bruges til at kritisere og diskutere forudsætningerne for noget-for-noget-politikken.
Skrevet d. 12.01.2008 af Mikkelq
Hej Sørland.

Mange tak for dit svar.
Jeg har besluttet mig for at bruge Foucault og Luhmann.

I forbindelse med Luhmann har jeg et spørgsmål:
Hvorfor er det helt præcist, at det politiske system har svært ved at styre de andre delsystemer og organisationssystemer helt efter intentionen?

Og er en strukturel kobling mellem delsystemer, og også i forhold til organisationer, altid en fysisk ting som fx penge, love osv.?

Skrevet d. 12.01.2008 af Sørland
Spørgsmålet har en dobbeltadresse. Hvorfor mener Luhmann, at.... og hvorfor mener du selv at.... Luhmanns svar går vel i retning af påpege at systemerne er differentierede og autopoietiske, men det er dybest set tautologisk eller en cirkelslutning. Man kunne besvare det ved at henvise til, at de forskellige systemer i et demokrati er præget af forskellige magtforhold og interesser. For eksempel kan fagforeningernes solidariske politik gå imod regeringens hensigt.
Måske et banalt svar, men de små grå er ved at gå stand by efter en hamregod chili og et glas rødvin.
Skrevet d. 14.01.2008 af Sørland
En strøtanke uden relevans for eksamen: Hvorfor begynder regeringen ikke oppefra med sin noget-for-noget-politik? Hvorfor begynder man ikke med kongehuset og ministrene?

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay