Bourdieus sociologiske feltanalyse på begrebet integration
Jeg skal sammen med min gruppe igang med at lave en synopsis i videnskabsteori på mit bachelorstudie. Vi kunne godt tænke os at lave en sociologisk feltanalyse af begrebet "integration", med henblik på den magtkamp der foregår for at fastsætte betydningen af dette begreb - her i forhold til integrationen af indvandrere. Jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig at høre nogle af jer mange Bourdieu specialister derude, om vores følgende overvejelser holder stik:
1) Kan integration anskues som et felt - og dermed være genstand for en sociologisk feltanalyse?
2) Hvike paradigmer tror i kunne være interessante at holde om i mod bourdieu? Vi tænker evt. på diskursteori som vi ser i forlængelse af Bourdieu og eventuelt noget positivisme for at gå helt i den anden grav af paradgmer.
Jeg håber i vil finde tid til at komme med indspark til ovenstående problemfelt, og sætter pris på korte såvel som lange svar.
På forhånd tak til jer alle.
1) Kan integration anskues som et felt - og dermed være genstand for en sociologisk feltanalyse?
2) Hvike paradigmer tror i kunne være interessante at holde om i mod bourdieu? Vi tænker evt. på diskursteori som vi ser i forlængelse af Bourdieu og eventuelt noget positivisme for at gå helt i den anden grav af paradgmer.
Jeg håber i vil finde tid til at komme med indspark til ovenstående problemfelt, og sætter pris på korte såvel som lange svar.
På forhånd tak til jer alle.
Hej
Mht. punkt 1 er jeg i tvivl: Et felt er struktureret om agenter, der kæmper om at definere den symbolske kapital på feltet. I skal altså kunne argumentere for, at nogen kæmper om at definere det eftertragtelsesværdige indenfor integrationsområdet. Derfor bliver I nok nød til at konkretisere, hvad I mener. Man kunne fx forestille sig, at der både foregår kampe om det definere integration på det politiske felt, på det bureaukratiske felt og i et særligt felt af "integrationsarbejdere" - skolelærere i ghettoer, ghettosociologer, integrationskonsulenter, gadeplansarbejdere mm.
Men I skal stille jer selv spørgsmålet, hvornår integration (som begreb, felt eller kampplads) bliver intessant for agenterne i sig selv og hvornår det "bare" fungerer som middel i andre kampe på andre felter...
Christoph
Mht. punkt 1 er jeg i tvivl: Et felt er struktureret om agenter, der kæmper om at definere den symbolske kapital på feltet. I skal altså kunne argumentere for, at nogen kæmper om at definere det eftertragtelsesværdige indenfor integrationsområdet. Derfor bliver I nok nød til at konkretisere, hvad I mener. Man kunne fx forestille sig, at der både foregår kampe om det definere integration på det politiske felt, på det bureaukratiske felt og i et særligt felt af "integrationsarbejdere" - skolelærere i ghettoer, ghettosociologer, integrationskonsulenter, gadeplansarbejdere mm.
Men I skal stille jer selv spørgsmålet, hvornår integration (som begreb, felt eller kampplads) bliver intessant for agenterne i sig selv og hvornår det "bare" fungerer som middel i andre kampe på andre felter...
Christoph
Tusind tak for dit svar Christoph, vi er dog lidt i tvivl om Bourdieus brug af positivisme, hvordan ville du sige han positionerer sig i forhold til positivismen?
Jeg sætter stor pris på et svar fra alle.
Jeg sætter stor pris på et svar fra alle.
Det er et kompliceret spørgsmål. Hvad omfatter `integrationsområdet` egentlig? Som socialt felt må integration bestemmes ved en konstellation af positionersom konkurrerer om de kapitalformer, der er gældende for det bestemte felt. Man kan sikkert godt bestemme asylcentrene som felter - men integrationstemaet handler også bredt om forholdet mellem `etniske danskere` og `indvandrere`. Der er det sværere at afgrænse og analysere feltet. I forhold til det brede integrationstema er der flere alternativer til Bourdieu - f.eks. Alexander`s The Civil Society.
Som jeg læser Bourdieu, står det enhver forsker (studerende) frit for teoretisk set at konstruere sit eget felt til analysebrug. Der findes jo ikke felter i verden som er definerede, udover at vi er enige om at de er feler, og derfor kan man tale omd et littrære felt osv, men de er alle abstrakte konstruktioner. Feltet kan i skabe ud fra en kvalificeret viden om hvad det er i ønsker at undersøge. Det skal være stort nok til, at det indeholder modstridende positioner der er i kamp om de kapitaler der findes i feltet.
Desuden opererer han med eksempelvis Staten som et overordnet magtfelt der virker strukurerende for alle felter.
Men prøv at find ud af hvilke personer og instituioner i kan argumentere for er en vital del af feltet for "integration" eller hvad I vil kalde det. Og så er det også i hans ånd at prøve at historisere feltet.
god vind :)
Desuden opererer han med eksempelvis Staten som et overordnet magtfelt der virker strukurerende for alle felter.
Men prøv at find ud af hvilke personer og instituioner i kan argumentere for er en vital del af feltet for "integration" eller hvad I vil kalde det. Og så er det også i hans ånd at prøve at historisere feltet.
god vind :)
Kære Julie & Molly.
Brems lige lidt op. Selvfølgelig er feltbegrebet en analytisk konstruktion. Men det betyder ikke, at der er frit spil for at `konstruere sit eget felt`. Bourdieu opstiller specifikke kriterier for den analytiske bestemmelse af et felt i Bourdieu & Wacquant.
Brems lige lidt op. Selvfølgelig er feltbegrebet en analytisk konstruktion. Men det betyder ikke, at der er frit spil for at `konstruere sit eget felt`. Bourdieu opstiller specifikke kriterier for den analytiske bestemmelse af et felt i Bourdieu & Wacquant.
Et felt omfatter et sær af objektive historiske relationer mellem positioner, der er forankrede i kapital/magt. Feltteori fokuserer dermed på, hvad der på spil, hvad indsatserne er, hvad aktørerne efterstræber, hvilke midler (våben) man skal bruge for at vinde, hvordan gevinsterne/kapitalen distribueres. Feltets struktur udtrykker den ulige fordeling af kapital blandt aktørerne.
I forhold til `integration` kan det være svært at besvare disse spørgsmål.
Magtkampen for at fastlægge betydningen af `integration` må belyses med kritisk diskursteori, snarere end ved feltanalyse.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension