Konstruktion af identiteter i skolen - teoretikere?
Hej :)
Jeg er i færd med, at skrive en opgave om konstruktion af identiteter i skolen, og i den forbindelse skal jeg komme ind på hvordan dette fænomen kan forstås vha. sociologisk teori.
Jeg håber, at der er nogen der har et godt indspark mht. hvilke teoretikere, der kan anvendes!
Opgaven tager udgangspunkt i et bilag, Laura Gilliam`s "De umulige børn og det ordentlige menneske...", hvoraf det fremgår, at lærernes kategorisering af eleverne, som hhv. "ballademagere" og "gode elever/mennesker", internaliseres og bliver en del af deres selvforståelse.
Jeg har overvejet at anvende Michel Foucault. Hans begreber om disciplinering forekommer vigtigt ift. skolen (Panoptikon-teorien). Også Foucaults magtbegreb virker relevant idet lærerne/skolen besidder en "definitionsmagt" til at bestemme hvilken kategori børnene tilhører, hvilket bliver afgørende for deres identitetsdannelse. Ballademagerne problematiseres hvorfor Foucaults problematiseringsbegreb også må være anvendeligt. Også de diskurser som kategoriseringen af eleverne er udtryk for lugter af Foucault.
Men jeg har et par spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af Foucault: Kan man overhovedet benytte Foucault, når det kommer til identitetsdannelse? - Jeg tænker på, at han jo ikke anerkender, at der findes individer (eller gør han?). Hvordan kan hans begreber om subjektivering og polyvalens evt. abdiceres på casen?
Af andre teoretikere har jeg overvejet Pierre Bourdieu. Hans teori om det sociale rum kan måske anvendes i den forstand, at skolen cementerer de positioner, som bestemte sociale grupper allerede har i det sociale rum. Således kategoriseres indvandrerdrengene som ballademagere mens de danske børn bliver kategoriserseret som "det gode menneske / den gode elev".
I den forbindelse er jeg imidlertid i tvivl om hvorvidt det er plausibelt, at antage at indvandrerdrengene skulle besidde særligt lav kulturel og økonomisk kapital uden, at det fremgår af bilaget. Hvad mener I, er Bourdieu en oplagt teoretiker for mig?
En sidste overvejelse: Erwing Goffmans mikrosociologi forekommer relevant pga. stigmatiseringsbegrebet; "ballademagerne" stigmatiseres netop som sådan, hvilket nødvendigvis må have implikationer for identitetsdannelsen. Imidlertid forekommer kun dette buzzword, "stigmatisering", relevant fra Goffmans teori. Bilaget giver ikke anledning til at komme ind på facework, "backstage"/frontstage" etc. og så er det vel et ret tyndt grundlag at anvende hans teori på?
Jeres kommentarer og indspark imødeses!
Mvh.
Nexus One
Jeg er i færd med, at skrive en opgave om konstruktion af identiteter i skolen, og i den forbindelse skal jeg komme ind på hvordan dette fænomen kan forstås vha. sociologisk teori.
Jeg håber, at der er nogen der har et godt indspark mht. hvilke teoretikere, der kan anvendes!
Opgaven tager udgangspunkt i et bilag, Laura Gilliam`s "De umulige børn og det ordentlige menneske...", hvoraf det fremgår, at lærernes kategorisering af eleverne, som hhv. "ballademagere" og "gode elever/mennesker", internaliseres og bliver en del af deres selvforståelse.
Jeg har overvejet at anvende Michel Foucault. Hans begreber om disciplinering forekommer vigtigt ift. skolen (Panoptikon-teorien). Også Foucaults magtbegreb virker relevant idet lærerne/skolen besidder en "definitionsmagt" til at bestemme hvilken kategori børnene tilhører, hvilket bliver afgørende for deres identitetsdannelse. Ballademagerne problematiseres hvorfor Foucaults problematiseringsbegreb også må være anvendeligt. Også de diskurser som kategoriseringen af eleverne er udtryk for lugter af Foucault.
Men jeg har et par spørgsmål i forbindelse med anvendelsen af Foucault: Kan man overhovedet benytte Foucault, når det kommer til identitetsdannelse? - Jeg tænker på, at han jo ikke anerkender, at der findes individer (eller gør han?). Hvordan kan hans begreber om subjektivering og polyvalens evt. abdiceres på casen?
Af andre teoretikere har jeg overvejet Pierre Bourdieu. Hans teori om det sociale rum kan måske anvendes i den forstand, at skolen cementerer de positioner, som bestemte sociale grupper allerede har i det sociale rum. Således kategoriseres indvandrerdrengene som ballademagere mens de danske børn bliver kategoriserseret som "det gode menneske / den gode elev".
I den forbindelse er jeg imidlertid i tvivl om hvorvidt det er plausibelt, at antage at indvandrerdrengene skulle besidde særligt lav kulturel og økonomisk kapital uden, at det fremgår af bilaget. Hvad mener I, er Bourdieu en oplagt teoretiker for mig?
En sidste overvejelse: Erwing Goffmans mikrosociologi forekommer relevant pga. stigmatiseringsbegrebet; "ballademagerne" stigmatiseres netop som sådan, hvilket nødvendigvis må have implikationer for identitetsdannelsen. Imidlertid forekommer kun dette buzzword, "stigmatisering", relevant fra Goffmans teori. Bilaget giver ikke anledning til at komme ind på facework, "backstage"/frontstage" etc. og så er det vel et ret tyndt grundlag at anvende hans teori på?
Jeres kommentarer og indspark imødeses!
Mvh.
Nexus One
Syntes helt sikkert at Foucaults magtbegreb vil være meget relevant i denne sammenhæng, samtidig med Gofmanns stigmatisering. Du kunne jo eventuelt lave et aktør-struktur-perspektiv. Hvad er omfanget af din opgave, og hvilke tanker har du ellers omkring hvordan du får ledet de forskellige sociologer sammen?
@ sebold: Tak for dine kommentarer!
Goffmans stigmatiseringsbegreb virker umiddelbart oplagt; men er der reelt så meget mere i Goffmans mikrosociologi end det ene buzz-word, stigmatisering, som vil være anvendeligt på casen?
Hvordan tænker du dette aktør-struktur-perspektiv? Det lyder interessant.
Goffmans stigmatiseringsbegreb virker umiddelbart oplagt; men er der reelt så meget mere i Goffmans mikrosociologi end det ene buzz-word, stigmatisering, som vil være anvendeligt på casen?
Hvordan tænker du dette aktør-struktur-perspektiv? Det lyder interessant.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension