Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Hvad er taylorisme?

Skrevet d. 20.02.2004 af Kia
Er der ikke nogen, der ved, hvad taylorisme er?
Det står ikke i denne ordbog, ej heller kan jeg finde det i mine egne papir-ordbøger, leksika m.v.
Skrevet d. 20.02.2004 af Amir
Hej Kia

Jeg har kopieret dette fra en side på "Leksikon for det 21. århundrede" (http://www.leksikon.org/index.php)

Taylorisme:

Begrebet taylorisme stammer fra den nordamerikanske ingeniør Frederick Winslow Taylor, som bl.a. ud udgav bogen «The principles of Scientific Management» i 1913. Taylor var blandt dem der bidrog stærkest til at systematisere og videnskabeliggøre produktionsteknikken. Før århundredeskiftet var arbejdsformer og organisationer præget af erfaring, tradition og produktionsteknisk set af tilfældigheder. Taylorisme indebar en videreudvikling af tids- og metodestudier samt jobanalyse. Dels med udgangspunkt i hvorledes de dygtigste og hurtigste arbejdere udførte et arbejde, dels ved syntetiske metodestudier. (Se MTM). Taylor lagde stor vægt på at standardisere og specialisere arbejdet - både for arbejdere, formænd og planlæggere - og på betydningen af øget kvalitetskontrol. Sammen med praktikeren, bilfabrikanten Henry Ford, var Taylor blandt dem der bidrog stærkest til udviklingen af den kapitalistiske storindustri (se Masseproduktion).

Taylor tog udgangspunkt i, at den industrielle vækst var afhængig af en omfattende overføring af arbejdere fra de primære erhverv til industrien. Dette var arbejdere uden industriel erfaring. Det gjorde det hensigtsmæssigt med en stærk specialisering og streng styring, som skulle overlade mindst muligt til tilfældighederne. Men Taylor hævdede også, at de fleste arbejdere er dovne og dumme, kun interesserer sig for lønnen, og at de derfor vil trives bedst uden ansvar og med det enklest mulige arbejde. Taylorismen har i dag en dårlig klang, måske netop fordi den bidrog til at skabe et selvopfyldende profeti. Med udgangspunkt i antagelsen om at arbejdere er dovne og dumme, skabte man kedelige og jobs, der ikke gav mulighed for udvikling. Arbejderen reagerede naturlig nok ofte med passivitet i en sådan situation. Dette fik arbejdsgiveren til at blive bestyrket i sin tro på arbejdernes manglende evner, og forstærkede styringen yderligere. Den form for arbejde som er blevet udviklet udfra disse retningslinier, har kraftigt bidraget til fremmedgørelsen i industrien.

Megen af kritikken mod F. W. Taylor er uberettiget. Han bidrog alene til at systematisere og formulere synspunkter som lå i tiden, og som var et udtryk for produktionens klassekarakter. Efter den russiske revolution fik Taylor en stor tilhænger i Lenin, der betragtede taylorismen som et redskab til at øge den sovjetiske produktion.

Håber at det hjælper lidt på spørgsmålet.

Hilsen Amir
Skrevet d. 09.03.2004 af Mads_Jaeger
Taylor og de andre af samme skuffe er fantastisk underholdende men lidet brugbare. Afficinados vil også huske Henry Fords berømte udtalelse "The Americans can have their car in any colour they want, as long as it`s black". Så meget for standardisering ;-)

Mads
Skrevet d. 17.03.2004 af Søren Nielsen
At Taylor er lidet brugbar er nok en sandhed med modifikationer. Taylorismen har stadig indpas i struktureringen af organisationer, omend vi idag nok mere betegner sådanne organisationer som bureaukratier. Kendetegnede er at fokus er på rutiner, rationel effektivitet og forudsigelighed. Teorien kaldes også scientific management, hvor fokus er på design af individuelle jobs.
Tag blot McDonalds. Ansatte er trænet til at modtage kunder på bestemte måder, handlinger er planlagt minutiøst. Trenden idag er at kalde tankegangen for "macdonalisering"
Taylors teorier gjorde at han i USA blev kaldt arbejderens fjende nummer 1. Han måtte endog lidt den tort at skulle forsvare sine tanker overfor kongressen. Men selv om han hører til blandt de mest udskældte organisatonsteoretikere, er han også blandt de mest indflydelsesrige for strukturering af arbejdesopgaver i industrien i første halvdel af det 20 århundrede.

Taylor opstillede 5 simple principper for arbejdsorganisering:

1) Ansvar for organisering af arbejdet overlades til lederen. Arbejderen skulle ikke tænke. Det havde man ansat lederne til.

2)Brug videnskabelige analysemetoder til effektivitetsmålinger, for at skabe præcise anvisninger for hvordan arbejdet skal udføres.

3) Find den bedste arbejder til pladsen.

4)Oplær arbejderen til at udføre arbejdet effektivt

5)Kontroller arbejderen for at følge op på at procedurerne følges og resultaterne skabes. Tids og bevægelsesstudier var kontrolgrundlaget

Vi oplever idag at ovenstående tanker også anvendes indenfor proffesionsmiljøer som eksempelvis
hospitaler.
Skrevet d. 07.04.2004 af Laura kieler
Til Sørens udmærkede forsvar af taylorismens fortsatte gyldighed i dag, vil jeg knytte en henvisning - for dem der er interessede i at læse mere om McDonaldization- til George Ritzers essay herom.
Den kan findes i hans Sociological Theory (2000, McGRAW-HILL International Editions: Singapore).
laura.

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay