Gode råd til artikeldebut?
Jeg har netop færddiggjort mit sociologiske speciale og barsler nu med tanken om at prøve at få publiceret en (forsknings)artikel på baggrund af specialet. Men da det er min artikeldebut vil jeg høre om der er nogen herinde, der har nogle gode råd til artikelskrivning eller evt. henvisning til litteratur om emnet?
På forhånd tak.
På forhånd tak.
Hej,
Prøv: http://akademiskboghandel.dk/index.php?id=154&no_cache=1&user_abf_varenummer=9788759312377. Den er udmærket. Howard S. Becker har vel også en del bøger, hvor han levende fortæller, hvordan sociologer bør skrive (jeg kan ikke huske titlerne).
Gode råd:
Find allerførst det tidsskrift, du har tænkt dig at komme i. Lav derefter en grundig analyse af den måde, nyere artikler i tidsskriftet er komponeret på (struktur, type af indledning, længde litteratur-review, fordeling af empiri/metode/teori/resultater og ikke mindst sprog). Det tager i sig selv lang tid at lave en tidsskriftsanalyse, men afkastet skulle gerne være derefter.
Hvis du vil skrive på engelsk, er det en god ide at tage kurser i skrivning på akademisk engelsk, fordi det er noget anderledes end det, vi danskere lærer herhjemme (anderledes end både akademisk dansk og litterært engelsk). Selv hvis man er nogenlunde flydende på skriftlig engelsk, så kan den akademiske variant stadig være en udfordring, fordi den logiske opbygning af teksten typisk skal involvere nogle særlige trin (som fx framing-struktur og logiske betingelser). Selvom jeg ikke selv kan finde ud af det, så kan man - hvis man er god til at lure tidsskrifter af - også lære sig stilen af den vej. Så er man godt kørende ;)
Den sidste ting: Begrænsningens kunst er vigtig. I et speciale er der plads til udfoldede argumenter over flere sider. I en artikel skal disse argumenter kortes ned, typisk ved at bruge referencer strategisk. Refererer man fx til kendte forskeres artikler, så behøver man ikke bruge en side på at forklare deres pointe. Det er nok i sig selv indirekte at antage, at læseren (dvs. din fagfælle) allerede kender til de kendte forskeres artikler. Det gør formen mere kompakt, og det er der selvsagt fordele og ulemper ved, men det er den eneste udvej, hvis man vil videre med en artikel.
Det var mine råd. Og tag dem for hvad de er: En ung sociologs første forståelse af det at skrive artikler ;)
mvh Kristian
Prøv: http://akademiskboghandel.dk/index.php?id=154&no_cache=1&user_abf_varenummer=9788759312377. Den er udmærket. Howard S. Becker har vel også en del bøger, hvor han levende fortæller, hvordan sociologer bør skrive (jeg kan ikke huske titlerne).
Gode råd:
Find allerførst det tidsskrift, du har tænkt dig at komme i. Lav derefter en grundig analyse af den måde, nyere artikler i tidsskriftet er komponeret på (struktur, type af indledning, længde litteratur-review, fordeling af empiri/metode/teori/resultater og ikke mindst sprog). Det tager i sig selv lang tid at lave en tidsskriftsanalyse, men afkastet skulle gerne være derefter.
Hvis du vil skrive på engelsk, er det en god ide at tage kurser i skrivning på akademisk engelsk, fordi det er noget anderledes end det, vi danskere lærer herhjemme (anderledes end både akademisk dansk og litterært engelsk). Selv hvis man er nogenlunde flydende på skriftlig engelsk, så kan den akademiske variant stadig være en udfordring, fordi den logiske opbygning af teksten typisk skal involvere nogle særlige trin (som fx framing-struktur og logiske betingelser). Selvom jeg ikke selv kan finde ud af det, så kan man - hvis man er god til at lure tidsskrifter af - også lære sig stilen af den vej. Så er man godt kørende ;)
Den sidste ting: Begrænsningens kunst er vigtig. I et speciale er der plads til udfoldede argumenter over flere sider. I en artikel skal disse argumenter kortes ned, typisk ved at bruge referencer strategisk. Refererer man fx til kendte forskeres artikler, så behøver man ikke bruge en side på at forklare deres pointe. Det er nok i sig selv indirekte at antage, at læseren (dvs. din fagfælle) allerede kender til de kendte forskeres artikler. Det gør formen mere kompakt, og det er der selvsagt fordele og ulemper ved, men det er den eneste udvej, hvis man vil videre med en artikel.
Det var mine råd. Og tag dem for hvad de er: En ung sociologs første forståelse af det at skrive artikler ;)
mvh Kristian
Tusind tak, Kristian - nu er der da et sted at starte :-)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension