Den motiverende samtale Vs. Bourdieu
Hejsa.
Jeg skal i en opgave på sygeplejestudiet skrive om hvordan jeg får en osteoporose ramt kvinde til at ændre sine livsstilsvaner og begynde at dyrke mere motion. Jeg skal inddrage Bourdieu og den motiverende samtale.
Jeg synes overordnet jeg har nogenlunde styr på teorierne, men savner lige nogle guldkorn det trækker opgaven helt i top.
ANYONE........?????
Jeg skal i en opgave på sygeplejestudiet skrive om hvordan jeg får en osteoporose ramt kvinde til at ændre sine livsstilsvaner og begynde at dyrke mere motion. Jeg skal inddrage Bourdieu og den motiverende samtale.
Jeg synes overordnet jeg har nogenlunde styr på teorierne, men savner lige nogle guldkorn det trækker opgaven helt i top.
ANYONE........?????
Det undrer hvorfor netop de to tilgange. Hvad med at holde fast i selve problemet, i stedet for teorierne? På den ene side fastgroede, ureflekterede vaner, på den anden side appel til fornuft og selvindsigt, som kan bryde vanerne. Er det tanken bag teorierne? Så burde du holde fast i argumentationen - og bruge teorierne som illustration i stedet for som autorisation.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension