Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.
annonce

Brud af den sociale arv i det senmoderne samfund

Skrevet d. 07.12.2010 af AndreaK
Hej alle

Jeg håber, der er nogen, som har lyst til at dele ud af deres viden og diskutere de hæmmende og fremmende faktorer i det senmoderne samfund, når man ser på individets mulighed for at bryde den sociale arv. Jeg er i gang med SRP (eksamensopgave i gymnasiet) og skal arbejde med ovenstående, hvor jeg inddrager Bourdieu (felt, habitus, kapital) og de aspekter Giddens påpeger ved det senmoderne samfund (aftraditionalisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, videnseksplosion osv.) for at analysere et brud af den sociale arv i et skønlitterært engelsk værk. Jeg forestiller mig her især at diskutere begreberne symbolsk vold og symbolsk magt.

Det er enormt spændende, men der er et par ting, som forvirrer mig lidt.

N.B. Man behøver selvfølgelig ikke svare på alle spørgsmålene. Bare skriv, hvilket nr. du/I besvarer:) Mange mange tak for hjælpen.

1. Hvad forstås der helt præcist ved social kapital? (Kulturel kapital forstår jeg som viden og beherskelse af kulturelle koder i et givent felt, og økonomisk kapital som ens økonomiske vilkår og baggrund)
2. Symbolsk kapital? - Er det alle tre tilsammen? Det er jeg ikke helt med på. Sådan virker det, når man søger på nettet og læser sig frem. Men hvad kan begrebet bruges til i en argumentation?
3. Morten Ejrnæs kritiserer jo begrebet "social arv" for at være for bredt og i virkeligheden have hele tre betydninger: Chanceulighed, risikofaktorer i barndommen og videreførelse af sociale problemer fra forældre til børn. Men det er jo i og for sig også sådan, man forstår social arv. Ordenes egentlige betydning - at et barn arver forældrenes problemer - bruges jo nærmest ikke (så vidt jeg har forstået). Gør man det, har man ikke åbnet øjnene for den sociale arvs egentlige betydning; netop den, som Morten Ejrnæs påpeger. Men er det nødvendigt i en opgave om social arv at definere, hvordan begrebet bruges? - At sige, at det bruges ud fra Morten Ejrnæs` definitioner?
4. Som jeg ser symbolsk vold, kan det udtrykkes således: De udfordringer, et individ møder i forsøget på at bryde den sociale arv (f.eks. det at bevæge sig fra en lav social klasse til en højere social klasse ved at tage en universitetsuddannelse), er resultater af den symbolske vold, som uddannelsesfeltet udøver. I alle felter hersker der normer og værdier – spilleregler – som aktørerne skal følge for at kunne begå sig i feltet og opnå en position. Det forholder sig således, at normerne og værdierne i uddannelsesfeltet afspejler middelklassens normer og værdier, hvorved det der sker en selektion af de aktører, som kan træde ind i uddannelsesfeltet. Den klassehabitus, herunder især mængden og typen af den kulturelle kapital, er afgørende for, om individet kan begå sig i feltet, og derfor er det en hæmmende faktor ift. personer fra en lav social klasses muligheder for at få en uddannelse og bryde den negative sociale arv.
Først, ser I det også således? Dernæst, hvordan skelner man mellem symbolsk vold og symbolsk magt? Det er vel to sider af samme sag. Handler det om, at elever fra højere sociale klasser (de dominerENDE) besidder den symbolske magt og udøver den ved at reproducere de normer og værdier, der hersker i uddannelsesfeltet? (Det skal i den forbindelse også nævnes, at de dominerEDE også medvirker til at reproducere feltets struktur ved at anerkende dennes kultur som værende den legitime).

Jeg håber, der er nogen med større indsigt i emnet, som vil hjælpe mig. Er meget interesseret i evt. at diskutere svarene, og de vil blive værdsat meget.

På forhånd mange tak.

Mvh Andrea

Andre læser også

annonce
Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay