Hvad er den præcise sammenhæng mellem Bourdieus kapitalformer og habitus? Har fundet denne lille fine formel (habitus x kapital) + felt = praksis.
Men hvad med sammenhængen mellem habitus og kapitalformer? Habitus bliver skabt gennem din opvækst, men den er vel også i konstant udvikling i forhold til den nuværende kapitalsammensætning, ikke? Habitus når man er 20 år, studerende og vil rede verden, er vel ikke den samme som habitus når man er 45 år, har fået børn og paracelhus og penge på lommen? Bare som et eksempel. Der er det vel den ændrede kapitalsammensætning (fra man er 20 til man er 45) der er den primære årsag til den ændrede habitus eller?
Hvem har nogle spændende guldkorn? :-)

Jeg kan godt se, hvor du vil hen, men jeg tror ikke, at pointen er voldsomt Bourdieu relateret. Det faktum, at folks livsstil og præferencer ændrer sig over tid på den måde som du beskriver er vel snarere et resultat af, at folk (fx mens de er studerende) befinder sig i et felt, hvor det giver en høj symbolsk (og social) kapital at ville redde verden, mens de senere i livet indgår i et felt, hvor det ikke er lige præcis den slags, der i så høj kurs. Ligefrem at tale om en egentlig ændret habitus

Når du er logget ind kan du:
- Slå habitus op i ordbogen
- Søge på Google efter habitus.

Luk denne boks 

er derfor nok for voldsomt vil jeg mene.

Lars, tak for dit svar! Fantastisk!
Jeg er med på at habitus er en størrelse, som er iboende og forankret i den enkeltes historie, miljø - altså en slags kulturel ubevidst kode, der er indlejret i den enkelte agent - og som får ham eller hende til at agere på en bestemt måde.
MEN jeg har også læst at habitus hele tiden skabes og reguleres gennem den enkeltes agents møde med omgivelserne (det man oplever i dag er historie i morgen og bliver en del af dig) Det er HER, jeg synes at habitus og kapitalformer på en eller måde burde spille sammen i en eller anden interessant måde? Er habitus i konstant forandring eller ej og hvordan forandrer habitus sig gennem livet, hvis det ikke har noget med den enkelte agents ændrede kapitalsammensætning at gøre ( fra man fx er 20 til man er 45 år?)

Tænk på habitus som personlighed, dvs. som noget der formes tidligt, er relativt konstant i individet, men som godt kan ændre sig marginalt gennem miljøinteraktioner. Habitus - og de handlinger som habitus afstedkommer - skaber (eller skaber ikke) de forskellige former for kapital individet besidder. Kausaliteten er ikke den anden vej rundt.

Begrebet habitus hos Bourdieu, Elias m.fl. skal næppe opfattes som knyttet til et individ, selvom det selvfølgelig har individer som bærere. Det skal snarere betragtes som knyttet til positionerne i et felt. Når en agent er sat i en position i et felt vil man tillægge sig visse handlemåder som bliver rutinemæssige og man vil anlægge et bestemt syn på feltet og ens egen position. Hvis man ikke tillægger sig de nødvendige rutiner og synsmåde, blir man sanktioneret. Det er kernen i argumentet. Dette kan analysere mange feltsituationer. Men betragtningen tager ikke hensyn til feltets dynamik. Det har for eksempel ikke blik for legitimeringskriser og magtkampe i et felt.

Det skal tilføjes, at habitus ikke nødvendigvis har individer som bærere, men også kan konstrueres i forhold til sociale grupper, familier eller klasser. En af de bedste introduktioner til diskussionen finder du i Broadys "Sociologi och epistemologi" (der desværre ikke længere kan købes).
Habitus eller det system af dispositioner, der konstrueres som habitus i feltet(feltanalysen), kan antage forskellige udtrykformer og det giver teoretisk bedst mening at artikulere det som værende dynamisk og uafhængig af et bestemt felt (som fx uddannelsessystemet), om end Bourdieus egne analyser ikke altid lægger op til denne fortolkning, hvor habitus også fremlægges som produktet af hele den biografiske erfaring. Opsummering: Den habitus som folk har i 40`erne er væsentligt forskellig fra den habitus de har i 20`erne, men i praksis kan det meget vel tænkes, at den i et overordnet perspektiv (dvs. set i forhold til systemets struktur, gerne formuleret matematisk) ikke har ændret sig særlig meget. Man kunne måske sige, at det er Heidegger som stadig spøger i denne udlægning af Bourdieus sociologi, men det er en helt anden diskussion...

Der er en dobbelthed i Bourdieus habitus `socialiseret subjektivitet`. Feltet strukturerer habitus, som er produktet af kropsliggørelsen af feltets immanente nødvendighed; samtidig er habitus en kognitiv konstruktion, som gør feltet til en maningsfuld verden. (Bourdieu & Wacquant: An invitation to reflexive sociology 1992 pp 126-127.)