Hej alle.
The Zeitgeist Movement er en bevægelse, baseret på konspirationsteorier om religion, pengeøkonomi, 9/11 og den amerikanske regering, der ønsker et nyt samfund baseret på teknologi. Et samfund uden love, uden ejendomsret, hvor man pga. teknologi ikke har knaphed på ressourcer og hvor der ikke er pengeøkonomi.
Her ser man skidt på pengeøkonomien, herunder den ekspansive finanspolitik der bliver ført i USA, det at man trykker penge ud af ingenting i Federal Reserve, og derpå låner penge som aldrig kan betales tilbage, hvilket skaber uendelig gæld, hvilket skaber ønsket om profitmaskimering, hvilket skaber uhensigtsmæssig adfærdi i form af korruption og krig.
Det, der kaldes "The Venus Projekt" står også bag ideen om denne samfundsform, der skal løse verdens problemer, såsom fattigdom, miljø, krig osv.
Sociologien bliver bl.a. anvendt, som et argument for, at når der ikke er knaphed på ressourcer, vil menneskelig adfærd ændrer sig så der ikke er konkurrence, dominans og stratifisering i samfundet:
Link 
Der findes en film, Zeitgeist Addendum, som forklarer og forsøger at dokumentere sandheden i det hele.
Hvis nogen, med mere sociologisk erfaring end jeg, har mulighed for at sætte sig ind i det, vil jeg gerne hører faglige meninger om Zeitgeist bevægelsen. Jeg ser det egentligt bare som en ny udvikling inden for Marxismen, og jeg er meget skeptisk og kritisk overfor argumentationen og dokumentationen hos Zeitgeist bevægelsen.
Jeg bryder mig ikke om at sociologien bliver sat i forbindelse med denne bevægelse, da den umiddelbart virker meget uvidenskabelig. Samtidig frygter jeg en spredning af falsk viden om samfundet via disse konspirationsteorier, som folk har en tendens til at tro blindt på.
Kunne være cool hvis nogle har tid til at se på det, og har syn på sagen.
Jeg læser selv sociologi på 3. semester i Aalborg.
Reference til Zeigeist bevægelsen:
Link 