Hej,
Jeg ved godt, at dette er et sociologisk forum, men jeg sidder og studser over et psykologisk spørgsmål. Da sociologien og psykologien for mig at se ligger tæt op ad hinanden, tillader jeg mig at stille et spørgsmål (eller to).

1) Hvad er forskellen på identitet og selvet som Kierkegaard eksempelvis taler/skriver om.

2) Har I eventuelt en idé om, hvilke psykologer/sociologer der har beskæftiget sig med lige netop dette emne?


På forhånd tak for hjælpen,
Dreamer

Et gæt: identitet er noget vi har i relation til andre mennesker (udadrettet), mens selv peger mere i retning af noget essentielt (indadrettet)? Jf. diskussionen af kultur og natur hos fx Bourdieu. Jeg kender ikke sondringen mellem identitet og selv hos Kierkegaard, men måske kan du finde svaret på dit spørgsmål hos sådan en som Emily van Deurzen (eksistentialstisk psykologi)?

Held og lykke.

Sussie

Jeg sidder selv og arbejder på et projekt om identitet og identitetsdannelse.

Kierkegaard vil jeg ikke indlade mig på, han er jo næsten ligeså svær som Hegel at forstå!!!

Der findes mange idéer og teorier om hvad selvet er og hvad identitet er for en størrelse.

Spejlteorien (Kan ikke lige huske hvem der fandt på det) siger at vi intet selv har da den dannes ved at spejle sig selv i sine medmennesker (Virkelige som imaginære). Idenitet er her også relativ til den sociale kontekst man er i.

Jeg tror du får problemer med at snakke om "Selvet" uden at bevæge dig ud på det mere usikre Psykoanalyse (Ikke fordi jeg kender så meget til den del af psykologien).

Sussie
Tak for dit svar. Jeg tror, at jeg har fundet ud af, hvori forskellen ligger. Identiteten er nemlig noget vi ikke kun kan få skabt ved at vende vrangen indad - den skal så vidt jeg har fundet ud af skabes i i relation til det historiske, kulturelle og samfundsmæssige (Brinkmann). Ligheden mellem identiteten og selvet er, at det er en livslang proces.

Morij
Tak for dit svar. Jeg er nu ikke igang med at skrive en opgave om selvet og identiteten, men det går jeg stærkt udfra, at jeg kommer til at gøre. Jeg har en masse notater til selvet og Kierkegaard, hvis det er noget, du kan bruge. Du er velkommen til at skrive tilbage, hvis det skulle være.
Må jeg eventuelt se, hvilken problemformulering det er du arbejder udfra? Jeg vil som sagt gerne skrive om identiteten og selvet - Det kommer nok til at være om selvet, da jeg jo skal arbejde inden for de psykologiske rammer :)

Hej

Min opgave ligger lidt på grænsen mellem det sociologiske og det psykologiske (Altså det socialpsykologiske).

Min problemformulering ligger ikke fast, men pt. lyder den sådan:

Menneskets opfattelse af sig selv og hans identitet er langt overvejende et produkt af social interaktion. Jeg vil i det følgende undersøge hvad det er for mekanikker, sociale som psykologiske, der ligger til grund for dannelsen af identitet, tilhørsforhold og selvopfattelse.

En identitet er ikke noget der erhverves én gang men er en kontinuerlig og altid fornyende proces. I Det følgende vil jeg forsøge at vise hvad der får et menneske til at knytte sig til en bestemt identitet og gruppe frem for en anden. Dernæst vil jeg undersøge hvad der får folk til at blive i en gruppe og holde fast i sin identitet, selv efter oplevelser der kan virke ubehagelige ( i religiøse grupper kan det være sager om misbrug, i politiske grupper kan det være sager om overtrædelse af loven). Her vil Leon Festingers teori om kognitiv dissonans blive gennemgået i dybden da den af undertegnede menes at have en stor rolle at spille.

Håber du kan bruge den

Hilsen
Morij

Hans identitet? Hm. Hendes!

Hvad med at se på en klassiker som G. H. Mead? Han var også inspiration for Festinger og Berger & Luckmann og Goffmann og hele resten.

Morij

Jeg har et spørgsmål til din problemformulring: Hvordan begrunder du, at menneskets opfattelse af sig selv og sin identitet er et produkt af social interaktion?

Hvilke teoretiker såvel som teorier gør du brug af?

Venlig hilsen og på forhånd tak,
Dreamer

Hej Dreamer

Der bruger jeg G. H. Mead, som også er blevet anbefalet og her kan hans "sindet, selvet og samfundet" varmt anbefales, og Leon Festinger, her er klassikeren "When prophecy Fails" anbefales.

På sprogpsykologi, som er det fag jeg læser, er det også primært den tilgang man har til identitet. Bogen "på sporet af sprogpsykologi" er en antologi der giver forskellige indgange til studiet af mennesker, identitet og sprogpsykologi i det hele taget.

Da jeg ikke er så skarp i de store filosoffer kan jeg desværre ikke henvise til en af dem. Hvis du er interesseret i en mere filosofisk tilgang har jeg en ven som læser filosofi og som netop har skrevet en større opgave om Mead

Hilsen
Morij

morij

Hej igen!
Jeg vil høre, om du eventuelt vil være så rar at sende mig den opgave du har fået skrevet?

Jeg har tænkt mig at gøre brug af Mead og Blumer, men jeg er i tvivl om, hvilke teser jeg skal inddrage i mit oplæg. Er det eventuelt noget du har erfaring med?

Venlig hilsen og på forhånd tak,
Dreamer

Hej med jer!

En noget klassisk, men stadig spændende diskussion. Jeg vil ikke gå ind i den specifikt, men lave en lille ekskurs. Sad tilfældigvis og læste op på Amartya Sens bog: "Identity and Violence: The Illusion of Destiny". Ud over at han tydeligvis er bekendt med sociologers positioner i forhold til identitet, som det at tilhøre en klasse eller gruppe (eks. Bourdieu, som har haft ham inviteret til forelæsninger), så har han en pointe, jeg i lyset af en globalanalyse mener rammer lige plet. Udover at fastslå en selvfølgelighed at: "Identity can be a complicated matter", så argumenterer han for at identitetsforståelse og dannelse der bygger på gruppe katego riseringer (at være bourdieuaner, Luthersk religiøs, akademiker....), både er det som skaber nærhed, sammenhæng og energi på den korte bane, men at analytisk kan en: "solitarist approach [...] be a good way of misunderstanding nearly everyone in the world" og at der i den identitetsdannelse som, man kunne sige, lukker sig om sig selv ligger forklaringen på de globale og lokale kriser og konflikter, da fokuseringen på tilhørsforhold til en sammensat gruppeidentitet altid efterlader nogen eksluderet. Han skærper det ved at minde os om at: "we are indeed influenced to an amazing exstend by people with whom we identify. Activiky promoted sectarian hatreds can spread like wild fire, as we have seen recenty in Kosovo, Bosnia, Rwanda, TImor, Israel, Palestina, Sudan"

Hans vej ud af denne ekskluderende individuelle (men baseret på gruppe karakteristika) identitetsskabelse er; "the role of reasoning in the choice of identity".

CHristian

Jeg kan sagtens sende min opgave til dig. Kan du skrive din mail adresse eller noget i den stil?

- Morij