Her er du : sociologiskforum.dk : arkiv over månedens bøger
9. september 2010
SØG
INTERNATIONALT SITE
Sociologically.net
BRUGEROMRÅDE
Liste over brugere
Brugerfeeds
i
Opret bruger
Log ind
Glemt adgangskode?
FORUM
Se oversigt
Teoretikere og teorier
Sociologi i bred forstand
Køb og salg
Fra Pensum.dk
Kvantitativ metode
Kvalitativ metode
Fri debat
Studiejobs
Andet
Nyheder
RSS feeds
Opret ny tråd
ORDBOG
Se oversigt
Tilføj ord
ANDET
Sitemap
Om siden
FAQ / OSS
Kontakt
Tip en ven
Links
august 2010
Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier
Lise Justesen m.fl.
ISBN: 9788741253800
160 sider
248 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2010
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier
Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er en metodebog til studerende og forskere. Bogen præsenterer fire hyppigt anvendte kvalitative metoder inden for organisations- og ledelsesområdet: - interview - fokusgrupper - deltagerobservation - dokumentstudier Metoderne præsenteres med udgangspunkt i eksempler fra centrale områder inden for organisation og ledelse, bl.a. HRM, marketing, CSR og forvaltningsrevision. Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er skrevet som lærebog, og hvert kapitel afsluttes med en række øvelsesspørgsmål, som vil være velegnet at diskutere i undervisningen. Desuden præsenteres metoderne i forhold til tre videnskabsteoretiske retninger - realisme, fænomenologi og konstruktivisme - så man som læser får en mere indgående forståelse af arbejdet med kvalitative undersøgelser. Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer er hhv. adjunkt og lektor ved Institut for Organisation, CBS.
juli 2010
Metoder i statskundskab
Bente Halkier m.fl.
ISBN: 9788741253138
0 sider
498 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2010
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Metoder i statskundskab
Som studerende og forsker i statskundskab er man interesseret i at opnå en systematisk forståelse af samfundsmæssige og politiske forhold. Nøglen er en metodisk stringent praksis. I enhver undersøgelse er det afgørende dels at vælge en metode, der passer til den pågældende problemstilling, dels overveje, hvilke forståelser og konklusioner den pågældende metode kan give anledning til. Metoder i statskundskab er skrevet af førende eksperter på området og gennemgår statskundskabens mest centrale metoder i fire dele: - planlægning af undersøgelsen - indsamling og analyse af kvalitative data - indsamling og analyse af kvantitative data - fra analyse til færdigt produkt De forskellige metoder gennemgås med henvisning til konkrete studier, hvor de er blevet anvendt. Desuden diskuterer bogen, hvilke erkendelser metoderne kan give anledning til, og hvordan man bedst muligt formidler sine resultater. Lotte Bøgh Andersen er lektor ved Aarhus Universitet, Kasper Møller Hansen er professor ved Københavns Universitet, og Robert Klemmensen er lektor ved Syddansk Universitet.
juni 2010
Interview i praksis
Jan Drost m.fl.
ISBN: 9788741254142
120 sider
198 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2010
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Interview i praksis
Interview er en udbredt praksis i forbindelse med forskning, opgaveskrivning, kommunikation, journalistik og på arbejdspladser ved bl.a. ansættelse. I alle tilfælde er hensigten at opnå systematisk og brugbar viden om de områder, man spørger ind til. Men interviewet er en kompleks genre med mange faldgruber, og derfor er det afgørende at planlægge det grundigt og følge en stringent metodisk praksis.
Interview i praksis giver praktiske redskaber og guidelines til udførelse af kvalitative personlige interview – også kaldet dybdeinterview eller uformelle interview. Bogen gennemgår interviewets stadier fra forberedelse over selve interviewet og til den efterfølgende bearbejdning og formidling. Ud over at give praktiske guidelines sætter bogen fokus på en række spørgsmål, der opstår i forbindelse med interviewet, bl.a. praktiske forhold som stedet for interviewet og brug af båndoptager samt spørgsmål om etik, tavshedspligt og interviewpersonens ret til at afbryde interviewet. Interview i praksis henvender sig til studerende, forskere og projektmedarbejdere samt til fagfolk, der har interviewet som del af deres dagligdag. Jan Trost er professor emeritus i sociologi ved Uppsala Universitet. Lise Jeremiassen er ansat ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Univeristet.
maj 2010
Frygens ret
Peter Høilund
ISBN: 9788741253947
200 sider
248 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2010
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Frygens ret
De seneste år er der sket markante forandringer i retssystemet i Danmark og resten af den vestlige verden. Fænomener som terror, globalisering og finanskrise er blevet mødt med hårde, konsekvente retlige svar, som ofte er blevet vedtaget med smalle flertal og uden inddragelse af civilsamfundet – fordi truslerne er blevet vurderet som så alvorlige, at akut handling har været nødvendig uanset konsekvenserne.
Frygtens ret sætter fokus på, hvad der sker, når frygt bliver en bestemmende faktor i politik og lovgivning. Bogen analyserer konkrete eksempler som tunesersagen, reglerne om vistationszoner og lømmelpakken, hvor man fra politisk hold har grebet resolut ind og vedtaget hårde straffe for forseelser, der normalt regnes for relativt harmløse – fordi man har frygtet konsekvenserne af at lade være. Desuden udvikler bogen en ny retsfilosofisk ramme om frygtens ret med udgangspunkt i tænkere som Carl Schmitt, Michael Foucault og Giorgio Agamben.
Peter Høilund er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet flere bøger om bl.a. socialret og anerkendelse og forsker aktuelt i frygt, sikkerhed og undtagelsestilstand.
april 2010
Klassisk og moderne pædagogisk teori
Lars Jakob Muschinsky m.fl.
ISBN: 9788741202105
752 sider
525 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Klassisk og moderne pædagogisk teori
Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere.
Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele:
Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse
Del 2: Nationalstat og globalisering
Del 3: Fag, viden og undervisning
Del 4: Kulturelle og sociale forskelle
Del 5: Perspektiver og deres betydning
Del 6: Socialt og pædagogisk samspil.
Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier.
Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk.
Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.
marts 2010
Kvalitative metoder - En grundbog
Svend Brinkmann m.fl.
ISBN: 9788741252551
560 sider
425 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2010
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Kvalitative metoder - En grundbog
Kvalitative metoder belyser, hvordan mennesker oplever og beretter om verden, hvordan de agerer, og hvordan menneskelige fænomener fremtræder og udvikler sig i komplekse sammenhænge. Metoderne er på forskellig vis egnede til at beskrive, forstå, fortolke og analysere den menneskelige erfarings mange nuancer og kvaliteter. De kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne i de seneste ca. 25 år, og forskere har på tværs af faggrænser udviklet et væld af forskellige teknikker, tilgange og perspektiver. Denne bog er den første på dansk til at samle de mangeartede kvalitative metoder i ét værk. Bogens forfattere er alle erfarne kvalitative forskere, der for langt størstedelens vedkommende har base i Danmark. Bogens 24 kapitler giver en indføring i de kvalitative metoders teori, men lægger først og fremmest vægt på konkret at beskrive den håndværksmæssige kunnen, som præger indsigtsgivende kvalitative studier. Bogen vil derfor være velegnet for både studerende og erfarne kvalitative forskere.
Svend Brinkmann og Lene Tanggaard er begge professorer ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
februar 2010
Mediekultur, mediesamfund
Jostein Gripsrud
ISBN: 9788741253107
388 sider
398 DKK
Udgave: 2.
Udgivelsesår: 2010
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Mediekultur, mediesamfund
Medier fylder meget i hverdagslivet og er med til at definere os som individer og som samfundsborgere. De indgår i økonomiske, politiske og kulturelle processer og omfatter et væld af forskellige genrer – fra reklamer, sport, nyheder og politisk debat til radiodokumentar, sitcoms, soap operas, komedier, webcams, romaner, digte, action film m.m.
Mediekultur, mediesamfund er en grundbog i medievidenskab, der forener et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og historisk perspektiv. Med udgangspunkt i den enkeltes relation til massemedierne præsenteres feltets centrale områder: identitet, påvirkning, sociale forskelle, semiotik, hermeneutik, retorik, narratologi, offentlighed og demokrati, produktion m.m. Grundlæggende teoretiske perspektiver præsenteres sammen med konkrete analyser og eksempler. Medievidenskaben afspejler det komplekse område, der definerer faget, og mange af bogens kapitler vil derfor også være af interesse for folk, der studerer beslægtede emner.
JOSTEIN GRIPSRUD er professor i medievidenskab og institutleder på Institut for Informations- og Medievidenskab, Universitetet i Bergen. Han er forfatter til en lang række norske og internationale bøger og artikler og har igennem en årrække været en markant stemme i den skandinaviske medie- og samfundsdebat. Førsteudgaven af bogen modtog i 2001 Meltserprisen for fremragende formidling. Bogen er siden blevet en klassiker på sit område og er oversat til både svensk og engelsk
januar 2010
Mellem mennesker
Birgitte Refslund Sørensen, Kirsten Hastrup mfl.
ISBN: 9788741253299
323 sider
398 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Mellem mennesker
Mellem mennesker stiller skarpt på den etiske dimension i kvalitativ forskning og spørgsmålet om, hvordan man på én gang kan forholde sig videnskabeligt og etisk til de mennesker, man studerer. Bogen er baseret på praktiske eksempler og viser gennemgående, at en etisk praksis ikke alene er mere ansvarlig over for de mennesker, der studeres. Den giver også anledning til en mere dybtgående forståelse.
Mellem mennesker er skrevet som en grundbog i antropologi, men er særdeles relevant for alle studier, hvor kvalitative undersøgelser spiller en rolle.
Kirsten Hastrup er professor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet.
december 2009
Michel Foucault - En introduktion
Roddy Nilsson
ISBN: 9788741252797
208 sider
249 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Michel Foucault - En introduktion
Med denne bog foreligger en første introduktion til Michel Foucault – muligvis efterkrigstidens mest indflydelsesrige samfundsteoretiker. Bogen giver et overblik over en række af de vigtigste begreber i Foucaults arbejde, bl.a.:
- diskurs
- magt
- guvernementalitet
Bogen er skrevet i en tilgængelig stil og med et skarpt blik for de komplekse detaljer i Foucaults arbejde. Den er oplagt læsning for studerende på alle uddannelser, hvor Foucaults teorier spiller en rolle. Oversat fra svensk af Ole Thornye. Roddy Nilsson er docent i historie og lektor i kriminologi ved Växjö Universitet, Sverige.
november 2009
Biopolitikkens fødsel
Michel Foucault
ISBN: 9788741252537
376 sider
398 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Biopolitikkens fødsel
Biopolitikkens fødsel er en række forelæsninger, som Michel Foucault holdt ved Collège de France i 1979. Bogen ligger i forlængelse af hans forelæsninger fra året før, Sikkerhed, territorium, befolkning, og giver en uddybning af begrebet biopolitik – et af de vigtigste og mest epokegørende begreber i Foucaults forfatterskab.
Biopolitik betegner en form for politisk styring, der på en uformel måde præger alle dele af livet. Foucault analyserer, hvordan der med opblomstringen af liberalismen i 1700-tallet bliver etableret en sådan form for gennemtrængende politisk styring eller guvernementalitet, der ikke arbejder med eksplicit håndhævelse af regler, men til gengæld bliver så meget desto mere effektiv ved at kategorisere visse forhold og fænomener som ”naturlige”.
Ud over at analysere de principper, der kendetegner biopolitikken, ser Foucault nærmere på en række mere nutidige former for liberalisme, hvor man genfinder denne form for uformel politisk styring – f.eks. hos nyliberalistiske tænkere som Friedrich von Hayek og Milton Friedman.
Oversat fra fransk efter Naissance de la biopolitique af Peer F. Bundgård.
oktober 2009
Refleksiv sociologi i praksis
Ole Hammerslev m.fl.
ISBN: 9788741252834
240 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Refleksiv sociologi i praksis
Pierre Bourdieu er en af de mest indflydelsesrige samfundstænkere nogensinde. Men hans teorier er samtidig temmelig komplekse, og det kan være vanskeligt at se, hvordan de kan bruges i det praktiske arbejde. Det råder denne bog bod på.
Igennem bogen gives der en række bud på undersøgelsesmetoder baseret på Bourdieus arbejde. Hver metode er eksemplificeret ved en case, hvor den har været taget i brug, og dermed lægger bogen sig i forlængelse af Bourdieus egen ambition om at knytte tætte bånd mellem teori og praksis.
Ole Hammerslev er lektor på Juridisk Institut, SDU. Jens Arnholtz Hansen er forskningsassistent på Sociologisk Institut, KU. Ida Willig er lektor på journalistuddannelsen, RUC.
september 2009
Politik og historie - En tekstsamling
Quentin Skinner
ISBN: 9788741252674
275 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Politik og historie - En tekstsamling
Politik og historie er den første bog på dansk af den britiske politolog og idéhistoriker Quentin Skinner, hvis arbejde i disse år vinder stadig større udbredelse inden for samfundsvidenskab og humaniora. Skinner har markeret sig med en række banebrydende arbejder, hvor han har påvist, at politisk tænkning ofte ikke handler så meget om at undersøge almengyldige fænomener, men nærmere om at positionere sig i en historisk kontekst. I forlængelse af det har han udviklet en enestående metode til at analysere den måde, politiske udsagn og andre samfundsrelaterede ideer bliver til i relation til de givne omstændigheder. Bogen indeholder to sider af Skinners arbejde. For det første samler den en række af hans vigtigste metodetekster, bl.a. ”Mening og forståelse i idéhistorien”, som må betegnes som en af efterkrigstidens absolut vigtigste tekster om historisk metode og kvalitativ analyse. For det andet rummer bogen en række af Skinners analyser af frihedsbegrebet, bl.a. forholdet mellem statsmagten og den individuelle frihed. Skinner viser sig her som en af vor tids vigtigste politiske teoretikere. Politik og historie giver både et indblik i Skinners forfatterskab og mere generelt en indføring i samfundsvidenskabelig metode.
Bogen henvender sig til studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser og på mellemlange uddannelser.
Oversat fra engelsk af Morten Visby. Quentin Skinner er mangeårig professor i statskundskab ved Cambridge University, England. Han har været hovedfigur i den såkaldte Cambridge-skole, der især har sat fokus på sprogets betydning i politisk tænkning. Fra 2008-2009 er han ansat som professor i humaniora ved Queen Mary, University of London. Frank Beck Lassen og Mikkel Thorup er henholdsvis ph.d-studerende og adjunkt ved Afdeling for Idehistorie, Aarhus Universitet.
juli 2009
Udenfor eller indenfor - Sociale marginaliseringsprocessers
Jørgen Elm Larsen & Niels Mortensen
ISBN: 9788741252742
239 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Udenfor eller indenfor - Sociale marginaliseringsprocessers
Udenfor eller indenfor – sociale marginaliseringsprocessers mangfoldighed diskuterer gennem en række forskellige perspektiver begreberne inklusion, eksklusion og marginalisering. Bogens ærinde er at belyse især de former for marginalisering, som begrænser menneskers livsudfoldelse. Marginalisering betegner en social tilstand, hvor den marginaliserede befinder sig i yderkanten af det, der er normalt eller gængs i et givent samfund. Samtidig er det en pointe, at marginalitet hverken er et entydigt fænomen eller knytter an til et bestemt, afgrænset socialt fænomen, men afhænger også af øjnene der ser og perspektivet der anlægges.
Antologiens bidragydere repræsenterer et bredt udsnit af samfundsforskere, og perspektiverne dækker bredt: marginalisering og levekår, marginalisering på arbejdsmarkedet, etniske grupper og marginalisering, internettet og marginalisering, unge og marginalisering, marginaliseringsprocesser i daginstitutionen, kriminelle og marginalisering, marginalisering som patologi og frihed m.m.
Bogen består af to dele. Første del indkredser marginalisering ud fra en teoretisk position - anden del i forhold til empiri.
Bogen henvender sig til studerende og forskere ved de sociale højskoler og ved en række universitetsinstitutter, hvor der forskes i sociale forhold, samt til praktikere inden for det sociale område.
Bogen er redigeret af Jørgen Elm Larsen, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet og Nils Mortensen, lektor emeritus ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
juni 2009
Umyndiggørelse - Et essay om kritikkens infrastruktur
Rasmus Willig
ISBN: 9788741253084
160 sider
198 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Umyndiggørelse - Et essay om kritikkens infrastruktur
"Det er blevet en bog, som man læser med en stigende følelse af indre alarm, for beskrivelserne af det pædagogiske arbejdsliv er decideret hjerteskærende."
Johanne Mygind, Information
Hvorfor er det vigtigt at kunne forholde sig kritisk til sit arbejde? Og hvilke konsekvenser har det, når ens kritiske røst bliver undertrykt? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i "Umyndiggørelse", hvor der stilles skarpt på en gruppe pædagogers stadig ringere mulighed for at kritisere og påvirke deres arbejdsplads.
Bogens centrale pointe er, at den manglende mulighed for at kritisere hænger nært sammen med en mere generel umyndiggørelse, som forringer pædagogernes tilværelse, såvel professionelt som privat. I en række analyser viser forfatteren, hvordan den pædagogiske profession de seneste ca. 15 år har ligget under for en række umyndiggørelsesprocesser. Gennem interview med pædagogerne vises det, hvordan disse processer har resulteret i en udbredt følelse af afmagt og handlingslammelse.
Bogen henvender sig til alle, som vil have begreber på deres fornemmelse af, at det bedre kan betale sig at tie end at sige sin mening – en udbredt fornemmelse i en tid, hvor flere grupper i det offentlige, fra sygeplejersker til lærere, pædagoger og politifolk, melder om øget politisk kontrol og manglende tolerance over for kritiske røster. Bogen tager fat på de uformelle normer, der bestemmer vores mulighed for at kritisere i langt højere grad end formelle, lovsikrede rettigheder som ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed.
maj 2009
Bruno Latour - Hybride tanker i en hybrid verden
Anders Blok, Torben Elgaard Jensen
ISBN: 9788741251424
278 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Bruno Latour - Hybride tanker i en hybrid verden
Denne bog er en introduktion til den franske sociolog og filosof Bruno Latour. Bogen er en indføring i Latours forfatterskab og de discipliner, han har beskæftiget sig med og medvirket til at udvikle – f.eks. STS (Science, Technology, Society) og ANT (aktør-netværks-teori).
Bogen tager afsæt i en af Latours grundlæggende antagelser, nemlig at det ikke giver mening at betragte natur og kultur som adskilte fænomener – hvilket ikke desto mindre ofte bliver gjort. Denne antagelse har vigtige konsekvenser inden for f.eks. natur- og samfundsvidenskaberne, fordi de objekter, man arbejder med, hverken kan betragtes som helt igennem naturlige eller socialt konstruerede. Tværtimod må vi ifølge Latour anerkende, at fænomener som ”videnskabelige kendsgerninger” og ”samfundsmæssig orden” opstår i et komplekst netværk, hvor naturlige og kulturelle elementer væver sig ind i hinanden. Opgaven bliver her at identificere disse netværk og rekonstruere deres måder at opstå på.
Bruno Latour er i dag en af Europas mest nyskabende og indflydelsesrige socialteoretikere, og denne bog er den første danske introduktion til hans forfatterskab og analysemetode.
Anders Blok er ph.d.-studerende på Institut for Sociologi, Københavns Universitet. For tiden er han gæsteforsker på Harvard University, USA. Torben Elgaard Jensen er lektor ved Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse, DTU.
august 2009
Klassisk og moderne politisk teori
Jørn Loftager, Lars Bo Kaspersen
ISBN: 9788741251158
1274 sider
598 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Klassisk og moderne politisk teori
Klassisk og moderne politisk teori er en bred, autoritativ indføring i den politisk teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Aristoteles til Derrida.
Klassisk og moderne politisk teori præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner. Et omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning.
Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af Jørn Loftager, lektor, ph.d., Aarhus Universitet og Lars Bo Kaspersen, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.
april 2009
Biopolitik - En introduktion
Thomas Lemke
ISBN: 9788741252087
160 sider
248 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Biopolitik - En introduktion
Begrebet biopolitik var indtil for nylig kun kendt af få fagfolk. I dag vækker det stadig større genklang, og begrebet bruges efterhånden om så forskellige ting som asylpolitik, AIDS-prævention, abortlovgivning, medicinsk forskning, aktiv dødshjælp og befolkningstilvækst – områder, hvor det biologiske menneske bliver genstand for politisk magtudøvelse. Mere generelt bruges begrebet ofte om politiske mekanismer, der favoriserer visse livsformer og udsondrer andre.
I denne bog giver Thomas Lemke en indføring i biopolitik. Der sættes fokus på begrebets udvikling og betydning i forskellige samfundsteorier – bl.a. hos tænkere som Michel Foucault og Giorgio Agamben. Desuden diskuterer Lemke en række områder, hvor sammenhængen mellem biologi og politik er særlig fremtrædende, f.eks. inden for erhvervslivet, hvor fænomener som ”vidensbaseret bioøkonomi” og forskning i det menneskelige genom regnes som væsentlige økonomiske og politiske konkurrenceparametre.
Biopolitik er en medrivende og øjenåbnende introduktion til et begreb, hvis relevans bliver stadig mere iøjnefaldende i disse år. Bogen henvender sig til studerende på samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser og mellemlange uddannelser samt andre med en interesse i krydsfeltet mellem biologi og politik. Oversat fra tysk af Lars Christiansen.
Thomas Lemke er seniorforsker ved Institut for Socialforskning, Frankfurt Universitet. Han har især beskæftiget sig med krydsfeltet mellem politisk tænkning og gen- og reproduktionstalent.
Forelæsning om biopolitik ved Thomas Lemke d. 28. maj kl. 16-18 på Københavns Universitet.
Arrangementet afholdes på Institut for Folkesundhedsvidenskab, lokale 5.2.46, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K.
Bliv opdateret om arrangementet ved at skrive til av@ga-forlagene.dk
marts 2009
Sociologiske tænkere
Espen Jerlang (red.)
ISBN: 9788741252773
200 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Sociologiske tænkere
Sociologiske tænkere er en samling af en række af efterkrigstidens vigtigste sociologiske tekster.
Bogen rummer bidrag af:
Zygmunt Bauman
Peter L. Berger & Thomas Luckmann
Pierre Bourdieu
Michel Foucault
Anthony Giddens
Axel Honneth
Niklas Luhmann
Hver tekst er suppleret med en introduktion, der opsummerer de vigtigste pointer og giver et overblik over den pågældende teoretikers forfatterskab. På tværs af de forskellige tekster skildrer bogen efterkrigstidens samfundsudvikling og de forskellige modstridende, men også gensidigt supplerende teorier om den.
Sociologiske tænkere er velegnet som lærebog i samfundsfag på gymnasiet, mellemlange uddannelser, f.eks. lærer-, pædagog- og sygeplejeuddannelserne, og andre uddannelser, hvor en introduktion til de vigtigste sociologiske tendenser er del af pensum. Mere generelt er bogen ideel for læsere, der ønsker et overblik over nogle af de seneste 50 års vigtigste sociologiske bidrag.
Espen Jerlang er cand.psyk. og tidligere rektor på Roskilde Pædagogseminarium. Han har skrevet og redigeret flere grundbøger til især de mellemlange uddannelser, bl.a. inden for psykologi.
februar 2009
Kommunikationsteori
Torbjörn Bredenlöw, Jørn Helder, Jens Lautrup Nørgaard
ISBN: 9788741251264
544 sider
525 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Kommunikationsteori
Den kommunikative arena er betragtelig – grænsende til det uoverskuelige!
Kommunikation er et omfattende og indholdsrigt begreb, og litteraturstudier illustrerer mangfoldigheden, men også, at der ikke eksisterer nogen altomfattende supermodel, der alene kan indfange området.
Kommunikationsteori – en grundbog giver en første indføring til et kolossalt stort og meget vanskeligt afgrænseligt område. Denne grundbog behandler på forskellige måder kommunikation mellem aktører i forskellige perspektiver. I overskuelig form præsenteres såvel de forskellige teoretiske som videnskabelige retninger i relation til kommunikation, ligesom en lang række begreber præsenteres, defineres og diskuteres i bogen. Kommunikationsteori kan også anvendes som et opslagsværk; noget man læser i, når man har behov for et hurtigt overblik på et specifikt emneområde for siden at gå videre i originallitteraturen. Bogen giver med sin opbygning en hurtig tilgang til mange forskellige delområder inden for kommunikationsforskningen.
Bogen kan anvendes på forskellige uddannelser og i flere sammenhænge i et studium. Den er ikke specifikt bundet til noget fag eller nogen uddannelse. Bogen er bevidst tilrettelagt så alment og bredt, at den kan bruges på de fleste uddannelser og kurser, hvori kommunikation indgår.
Bogen er bygget op omkring 4 hoveddele bestående af i alt 21 kapitler.
Jørn Helder er ph.d., post doc. ved institut for Ledelse og virksomhedsstrategi, SDU. Torbjörn Bredenlöw er ekon. dr. og tidligere professor ved Ekonomihögskolan i Växsjö. Jens Lautrup Nørgaard er ph.d, regional udviklingschef ved IDEA Sjælland.
januar 2009
Verdenssamfundet
Ole Thyssen
ISBN: 9788741252636
246 sider
278 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2009
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Verdenssamfundet
Globalisering er et af de seneste årtiers mest omdiskuterede emner. Men selv om vi har vænnet os til tanken om, at global integration er kommet for at blive, står det klart, at der ikke er nogen fælles og entydig køreplan. Globaliseringen har ikke, som nogle har forventet, gjort verden til et mere harmonisk sted. Verdenssamfundet rummer krig og konflikt i generøse mængder.
I Verdenssamfundet analyserer Ole Thyssen den globaliserede verden – ”verdenssamfundet”. Bogen sætter fokus på tre ting. Først på den dynamik, som har skabt verdenssamfundet og dets ustyrlighed. Dernæst på hvad det vil sige at leve i verdenssamfundet, når man uundgåeligt er bundet til sin krop og sit sted. Endelig på statens og nationens rolle i verdenssamfundet. Thyssens pointe er her, at de seneste års spådomme om nationalstatens død er forhastede. Nationalstaten er en sejlivet størrelse, som bidrager til at sikre lokal identitet. Samtidig er staten garant for vigtige ydelser såsom orden, velfærd, politisk offentlighed og demokrati. Og har man sagt ”stat”, har man også sagt ”nation”, fordi en verdensstat ikke er i sigte. Vor tids nation er dog ikke 1800-tallets stærke nation, men en svag nation, som ikke kan isolere sig, men konkurrerer med alle andre nationer og dermed forstærker globaliseringen.
Verdenssamfundet er en enestående analyse af vor tids globale verden. Bogen henvender sig til studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser og andre videregående uddannelser samt til læsere, der ønsker en bedre forståelse af den dynamik, der former verden af i dag.
Ole Thyssen er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, Copenhagen Business School. Han har skrevet talrige bøger om bl.a. ledelse og kommunikation.
december 2008
Europa i forandring
Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen, Marlene Wind
ISBN: 9788741252261
472 sider
398 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Europa i forandring
Europa i forandring er en grundbog i studiet af EU skrevet af tre af Danmarks førende eksperter på området. I bogen diskuterer forfatterne bl.a. EU-institutionernes virkemåde, EF-Domstolens betydning i integrationsprocessen, nyere teorier om europæisk integration, EU som international aktør og EU’s traktatudvikling. Ikke mindst sættes der fokus på samspillet mellem EU og medlemslandene, f.eks. de for tiden omdiskuterede forhold mellem EU-retten og de nationale retssystemer, EU’s legitimitetskrise og debatten om EU’s demokratiske underskud.
Et gennemgående omdrejningspunkt i bogen er, at det er nødvendigt at tolke den tætte sammenhæng mellem ret og politik for at forstå EU. Det europæiske samarbejde er baseret på en unik retsorden, som er afgørende for politikken i EU. Samtidig vil det ikke give mening at studere EU’s retlige system uden en grundlæggende forståelse for EU-rettens politiske sider, både mht. vedtagelse af traktater, men i høj grad også, når EU-reglerne skal implementeres af medlemslandene.
Europa i forandring er velegnet som grundbog i EU-studier for studerende på de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser og mellemlange uddannelser samt for almindeligt EU-interesserede læsere, der ønsker en bredere og mere dybdegående indsigt i det europæiske samarbejde og den afgørende betydning, EU har haft for Europas og Danmarks udvikling i efterkrigstiden.
Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen og Marlene Wind er ansat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Tilsammen har de forsket bredt i det europæiske samarbejde og er blandt Danmarks førende eksperter på området.
november 2008
Danmark i verden
Lars Bo Kaspersen
ISBN: 9788741252285
200 sider
249 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Danmark i verden
Hvorfor har Danmark udviklet sig til et af verdens rigeste lande med en slidstærk velfærdsordning og politisk tradition for at inddrage såvel opposition som interesseorganisationer i vigtige beslutninger?
I Danmark i verden analyserer Lars Bo Kaspersen den danske udvikling fra 1815 til i dag. Den gennemgående tese i bogen er, at en stat altid udvikler sig i relation til de stater, den interagerer med. Den såkaldte ”danske model” med omfattende velfærdsydelser og politiske konsensusløsninger udspringer således ikke af en særlig dansk mentalitet, men er i høj grad et resultat af de eksistensbetingelser, omverdenen har skabt for Danmark, og de interne ressourcer, disse ydre betingelser er blevet mødt med.
Igennem bogen sættes der fokus på en række hændelser, der har rystet Danmark og givet anledning til grundlæggende forandringer: Krisen i 1864, hvor den danske stat stod i fare for at blive opløst. De to verdenskrige og Den kolde krig, hvor Danmark som småstat var tvunget til at forholde sig pragmatisk til presset fra omverdenen. Og ikke mindst perioden efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor det stadig tættere europæiske samarbejde og Danmarks deltagelse i ”krigen mod terror” har skabt helt nye betingelser – og muligvis bragt den danske tradition for politiske konsensusløsninger, civile rettigheder, åbenhed og velfærd i krise.
oktober 2008
Lederskab i velfærdsorganisationer
Ingela Thylefors
ISBN: 9788741251998
272 sider
325 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Lederskab i velfærdsorganisationer
Hvordan ser en velfungerende leder- og chefrolle ud i en såkaldt velfærdsorganisation?
Velfærdsorganisationer dækker bredt, men i bogen er der tale om offentlige hospitaler, sociale tjenester, politiet, grundskolen, daginstitutioner, jobcentre blot for at nævne nogle. Fælles for disse organisationer er, at ”råmaterialet” udgøres af mennesker der på forskellige måder skal plejes, stimuleres og påvirkes.
Fælles er også den stærke afhængighed af samfundet når vi taler lovgivning, økonomiske rammer m.m., uanset om velfærdsorganisationen drives i offentligt eller privat regi. Dette og mange andre faktorer stiller specielle krav til både ledere og medarbejdere.
Forfatteren analyserer forudsætningerne for lederskab både ud fra forskning og erfaringer og præsenterer både teoretiske og praktiske tilgange. I fokus står samspillet mellem leder og de ledede.
Bogens målgruppe er professionshøjskoler, hvor diplom, master og andre efteruddannelser udgør dele af pensum om velfærdsorganisationer og ledelse af disse. Også i rekrutterings- og udviklings-øjemed af ledere kan bogen indgå og anvendes som inspiration og værktøj.
Ingela Thylefors er psykolog og docent ved Göteborgs universitet. Hendes forskningsområder er lederskab og tværprofessionelt samarbejde. Derudover arbejder hun som konsulent med organisationspsykologiske problemer.
september 2008
Spørgeskemaundersøgelser
Merete Watt Boolsen
ISBN: 9788741251431
228 sider
248 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Spørgeskemaundersøgelser
Spørgeskemaer er en del af vores hverdag. De anvendes hyppigt – og i mange sammenhænge. Men hvordan laver man dem? Og hvordan læser man dem?
Spørgeskemaundersøgelser er skrevet som en guide til praktikere og studerende, som arbejder med spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med f.eks. opgaver, rapporter, brugerundersøgelser, evalueringer el.lign. Udgangspunktet er, at det er et videnskabeligt håndværk, der kan læres. Trin for trin gennemgås de forskellige led i arbejdsprocessen: Hvordan formuleres spørgsmålene? Hvem skal besvare dem? Hvordan indsamles besvarelserne? Hvordan benytter vi statistikken som værktøj, når data – dvs. svarene på spørgeskemaerne – er indhentet og skal analyseres? Undervejs diskuteres, hvilke videnskabelige krav der stilles, og hvilke juridiske og etiske krav der skal respekteres, for at de resultater der indsamles, og de konklusioner der drages, kan anses for pålidelige og gyldige.
Bogen er skrevet på baggrund af mange års praktisk undervisningserfaring og kombinerer den nødvendige teori med mange konkrete eksempler, der er valgt, så man enten selv kan kontrollere dem, arbejde videre med dem eller overføre dem til andre sammenhænge.
Bogen er suppleret med en hjemmeside med praktiske opgaver, datasæt, forslag til yderligere læsning og andet pædagogisk materiale.
MERETE WATT BOOLSEN er lektor i sociologi og metode på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun har tidligere bl.a. udgivet Forstå statistikken. Fra beregninger til analyse og vurderinger (2003), Fra spørgeskema til statistisk analyse (2004) og på Hans Reitzels Forlag Kvalitative analyser. At finde årsager og sammenhænge (2006).
august 2008
Sikkerhed, territorium, befolkning
Michel Foucault
ISBN: 9788741203560
400 sider
398 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Sikkerhed, territorium, befolkning
I denne række epokegørende foredrag viser den franske idéhistoriker og filosof, Michel Foucault, hvordan moderne stater udøver magt over sine borgere. Den nye styringslogik, ”guvernementalitet”, der bl.a. inspireret af Kirken, voksede frem i 1700-tallet og stadig dominerer vor tids samfund, fokuserer ikke kun på ren magtudøvelse og hårdhændet disciplinering af befolkningen, men søger i stedet at herske over sjælene. Foucault viser, hvordan den undertrykkende stat gradvis bliver til den gode stat, som ved hjælp af ”sociale teknologier” og ”biopolitik” tilskynder befolkningen til at kontrollere egne instinkter, til at regere sig selv. I det nye system er individets autonome frihed således ikke en modstander, der skal knægtes for at sikre lydig underkastelse, men en nødvendig allieret i kampen for at sikre statens sikkerhed og territorium.
Sikkerhed, territorium, befolkning blev holdt som foredrag på Collège de France i foråret 1978, men udkom først i 2004, og betragtes i dag som et hovedværk i Foucaults forfatterskab og i moderne politisk teori.
MICHEL FOUCAULT (1926-1984) hører til blandt vor tids mest indflydelsesrige tænkere. Efter nogle år ved universiteterne i Clermont-Ferrand og Paris-Vincennes blev han i 1970 udnævnt til professor i ”tankesystemernes historie” på det prestigefyldte Collège de France i Paris, hvor han virkede frem til sin død. Blandt hans hovedværker kan nævnes Galskabens historie (1961), Sindssygdom og psykologi (1962), Klinikkens fødsel (1963), Ordene og tingene (1966), Talens forfatning (1971), Overvågning og straf (1975) og det store ufuldendte Seksualitetens historie (1976-1984).
Oversat fra fransk efter Securité, territoire, population af Carsten Sestoft og Peer F. Bundgård.
juli 2008
Hvordan organisationer fungerer
Dag Ingvar Jacobsen og Jan Thorsvik
ISBN: 9788741251370
477 sider
499 DKK
Udgave: 2.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Hvordan organisationer fungerer
2. udgave af denne ”nyklassiker” indeholder omfattende ændringer og justeringer i det faglige indhold. Der er også lagt vægt på at gøre den pædagogiske fremstilling af det faglige stof endnu bedre. Blandt andet indledes hvert kapitel nu med bogens gennemgående case. Denne case er med til at binde de forskellige temaer i bogen sammen.
Bogen er opdateret med den nyeste forskning og teori. Blandt andet behandles flere af de nye fænomener inden for organisationsudvikling i denne udgave, fx virksomhedsstyring ”corporate governance” og virksomhedens samfundsansvar ”corporate social responsibility” m.m.
Gennem hele bogen er der lagt vægt på at holde et kritisk perspektiv hvor der drøftes hvilken form for empirisk fundament de enkelte teorier har.
”Hvordan organisationer fungerer, 2. udg.” henvender sig først og fremmest til studerende og undervisere på videregående uddannelser, herunder Handelshøjskoler, CVU’er og de samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne.
Dag Ingvar Jacobsen er dr. philos, ved Høgskolen i Agder, Norge. Han har gennemført flere store empiriske undersøgelser og publiceret både bøger og artikler om organisation og ledelse, statsvidenskab og metode. Han er en efterspurgt foredragsholder i Norge og det øvrige Norden. Jan Thorsvik er dr.philos. og professor ved Høgskolen i Agder, Norge. Han har udgivet flere bøger og artikler om offentlig administration og politik samt om organisationsteoretiske emner. Også han er en efterspurgt foredragsholder i de nordiske lande.
Oversat fra norsk efter Hvordan organisasjoner fungerer, 3. utgave af Stig W. Jørgensen.
juni 2008
Coaching i perspektiv
Kim Gørtz, Anette Prehn
ISBN: 9788741251417
374 sider
399 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Coaching i perspektiv
I en tid hvor ”coaching” er på alles læber – og bruges i stadig flere sammenhænge – er dette en bog om coaching, som er andet og mere end ”endnu en praksisbog”. Bogen er en grundbog, der sætter coaching ind i et større perspektiv og en bredere sammenhæng.
I bogen favnes coachingfeltet med fokus på tre centrale områder, og bogen består af 19 kapitler. De er overordnet inddelt med ni praksisorienterede artikler fordelt i delen ”Coaching i praksis – retninger og metoder” og ni mere teoriorienterede artikler i delene ”Perspektiver på coaching – refleksioner og forklaringsrammer” samt ”Effekter af coaching – dokumentation og vidnesbyrd”. Antologien afrundes af efterord, der perspektiverer coachingens muligheder og risici fremover.
Bogens målgruppe er deltagere på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for bred lærebog. Virksomheder, som bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen. Foruden alle med interesse for (og undren over) coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig perspektivering og en større forståelse for, hvorfor coaching virker.
Bogen er redigeret af Kim Gørtz, uddannet på Københavns Universitet (1997) i filosofi og psykologi. Har siden efteråret 2005 været tilknyttet Learning Lab Denmark og Nordea som erhvervs-Ph.d. Anette Prehn er erhvervssociolog og indehaver af where2next, der arbejder med lederudvikling. Uddannet coach fra ITS, London og ICF-certificeret coach (ACC).
maj 2008
Legende Magt
Niels Åkerstrøm Andersen
ISBN: 9788741251844
216 sider
248 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Legende Magt
Danske Gymnastik og Idrætsforeninger bruger sportslege med henblik på at løse komplicerede etniske konflikter på Balkan. I forkeskolen laver man mobbespil. I private virksomheder bruger man legekoncepter i forbindelse med ledelse og teambuilding. I den socialpolitiske sektor indgår de i opbygningen af selvværd blandt arbejdsløse.
Hvordan kan det være, at brugen af leg er eksploderet i private, offentlige og frivillige organisationer? Legende magt analyserer de nye organisationslege som et symptom på mere vidtgående forandringer i den måde organisatorisk og politisk magt udøves på i moderne samfund. De hierakiske struktrurer og underordningsforhold er i færd med at forvitre og erstattes af ledelsesformer, der fokuserer på personligheden: medarbejderudviklingssamtaler, kompetencesamtaler, klientsamtaler, forældreklasser, elevplaner, forebyggelsessamtaler, personprofiler og borgerkontrakter.
Bogen viser gennem en lang række eksempler fra forskellige sektorer, hvordan leg i moderne fleksible, omstillingsorienterede organisationer er blevet en magtteknologi. Når man behersker spillet, udøver man magt uden tilsyneladende at anvende magt. Legen gør magtens logik usynlig.
Niels Åkerstrøm Andersen (f. 1964) er professor på Institut for Ledelelse, Politik og Filosofi, CBS.
april 2008
I hjertet af danmark
Hans Raun Iversen, Peter Gundelach, Margit Warburg
ISBN: 9788741251738
272 sider
325 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
I hjertet af danmark
I internatioanlt perspektiv er Danmark en lille, homogen nationalstat, og for en udlænding kan det være svært at skelne en dansker fra især nordmænd og svenskere. Alligevel er de fleste danskere enige om, at deres land er noget særligt; at der er noget, man kan kalde "det danske".
Bogen bygger på interviews med 36 vidt forskellige danskere, der fortæller om deres syn på livet, børn, familie, arbejde, frihed, lighed, tro, engagement, fællesskab osv. Det samlede billede er broget og mangfoldigt. Og umiskendeligt dansk.
marts 2008
Hyldest til bureaukratiet
Paul du Gay
ISBN: 9788741250946
237 sider
279 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Hyldest til bureaukratiet
Bogen fokuserer centralt på en af vores mest basale samfundsinstitutioner i den vestlige verden, nemlig bureaukratiet. Gennem årtier har bureaukratiet været genstand for megen kritik fra alle tænkelige vinkler; samfundsdebattører, filosoffer og den enkelte borger. Denne udvikling går Paul du Gay imod og på en empatisk og saglig måde giver hans sit forsvar for bureaukratiet. Forfatteren fokuserer især på tre retninger, hvorfra kritikken mod bureaukratiet kommer fra.
Den første kritiske retning er det populistiske, hvor bureaukrati på en ofte usaglig måde fordømmes for ikke at kunne "levere varen". Den anden retning er en filosofisk/sociologisk kritik, hvor bureaukratisk rationalitet kritiseres for ikke at kunne håndtere fundamentale menneskelige værdier. Sidst er der den entrepreneurielle kritik, der kritiserer bureaukratitet for sin manglende fleksibilitet og effektivitet.
Paul du Gays forsvar og argumentation er saglig og velunderbygget teoretisk, og han får åbnet op for en belejlig og befriende erkendelse af bureaukratiets ethos. Og det er yderst relevant set i lyset af det sidste årtis New Public Management-bølge (NPM), hvorigennem den offentlige forvaltning er under kraftig reformering. NPM-bølgen har skabt en administrativ kultur, hvor kontraktliggørelse, markedsliggørelse og forretningsgørelse er mantra. Hele dette nye mantra har nogle konsekvenser ikke mindst når talen går på samfundsmoral. En samfundsmoral som er rettet mod objektiv sags- og individ behandling, upartisk omgang med samfundets goder og adskillelse mellem magten og kompetencen.
Bogens målgruppe er forskere, undervisere og studerende på vidergående økonomiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Især uddannelser hvor offentlig forvaltning indgår som hele eller dele af studiet.
Paul du Gay er professor i sociologi- og organisationsstudier ved Åbent universitet i England. Han er adjungeret professor ved Copenhagen Business School i organisationsstudier. Han arbejder p.t. for Economic and Social Research Councils (ESRC) og Centre for Research on Socio-Cultural Change (CReSC). Han er forfatter og medforfatter til en omfattende række af udgivelser inden for emnerne organisation, kultur, bureaukrati og sociologi.
februar 2008
Kritisk diskursanalyse - en tekstsamling
Norman Fairclough
ISBN: 9788741251653
192 sider
225 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2008
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Kritisk diskursanalyse - en tekstsamling
Hvordan repræsenteres begreber som ”vidensøkonomi” og ”globalisering” i det neoliberale og senkapitalistiske samfund? Hvordan transformerer mediediskursen videnskabelige og politiske stemmer i de tekster, vi kan læse i avisen? Er privatsfæren ved at blive overtaget af konsulenter og strategisk kommunikation?
Norman Fairclough har siden 1980’erne været kendt som eksponent for den såkaldte kritiske diskursanalyse, der med inspiration fra både lingvistik og filosofi, analyserer, hvordan samfundets magt- og betydningshierarkier skabes og reproduceres gennem diskursive praksisser. Ved at kombinere en tekstorienteret tilgang med en makro- og mikrosociologisk analyse af sociale praksisser og strukturer afdækkes de sproglige og diskursive fænomener, vi alle dagligt bombarderes med.
Kritisk diskursanalyse præsenterer kritisk diskursanalyse både som en metode og teori. Bogen henvender sig til studerende, forskere og undervisere, der ønsker at blive klogere på dens anvendelse og dens videnskabsteoretiske fundament.
Kritisk diskursanalyse er oversat og forsynet med indledning af Elisabeth Halskov Jensen, informationsmedarbejder i Københavns Kommune og ekstern lektor på CBS, Handelshøjskolen i København.
Norman Fairclough (f. 1941) er professor emeritus, tilknyttet Institute for Advanced Studies, Lancaster University og æresdoktor ved bl.a. Aalborg Universitet.
Oversat fra engelsk efter Discourse and Social Change af Elisabeth Halskov Jensen.
Resumé
Norman Fairclough har siden 1980’erne været kendt som eksponent for den såkaldte kritiske diskursanalyse, der med inspiration fra både lingvistik og filosofi, arbejder på at afdække, hvordan samfundets magt- og betydningshierarkier skabes og reproduceres gennem diskursive praksisser. Bogen henvender sig til studerende, forskere og undervisere, der ønsker at blive klogere på dens anvendelse og dens videnskabsteoretiske fundament.
januar 2008
Magtens former
Nanna Mik-Meyer & Kaspar Villadsen
ISBN: 9788741251332
189 sider
250 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Magtens former
Magtens former. Sociologisk teori og statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren.
De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af statens møde med borgeren.
Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren.
Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde.
Nanna Mik-Meyer, der er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet., er ansat som forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet. Han er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.
december 2007
Feministiske tænkere
Dorte Marie Søndergaard (red.)
ISBN: 9788741223155
390 sider
425 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Feministiske tænkere
De udvalgte tekster repræsenterer hovedspor inden for nyere feministisk teori; den såkaldte tredjebølgefeminisme. Et af de væsentlige omdrejningspunkter er den amerikanske professor Judith Butler, der må betragtes som de sidste 15-20 års mest indflydelsesrige feministiske forsker. Butlers bog Gender Trouble (1990) – hvorfra et uddrag præsenteres i antologien – står som en milepæl i moderne feministisk forskning og er (desværre) ikke tidligere blevet oversat til dansk.
Med Butler som udgangspunkt slår antologiens tekster ned på fire temaer indenfor feministisk forskning, nemlig:
1) forholdet mellem queer-teori og feminisme
2) køn og anderledeshed
3) kvindelig subjektivitet
4) feministisk videnskabsteoris betydning for det øvrige videnskabelige felt
Der vil til hvert af de fire områder blive skrevet en kort introduktion af danske forskere med særlig ekspertise indenfor de respektive felter.
november 2007
Europa i globaliseringens tidsalder
Anthony Giddens
ISBN: 9788741251202
264 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Europa i globaliseringens tidsalder
De europæiske lande er – med rette – stolte af deres sociale systemer, der sikrer sammenhængskraft og holder hånden under de svageste. Men Europas velfærdsstater er under pres i disse år, og frygten for social dumping har ført til en udbredt skepsis over for det
europæiske projekt – senest og mest markant med Frankrigs og Hollands
nej til den nye forfatningstraktat.
I Europa i globaliseringens tidsalder argumenterer Anthony Giddens for, at de europæiske staters velfærdsmodeller skal reformeres og udvikles. England og de skandinaviske lande har vist vejen med hensyn til økonomisk vækst og nedbringelsen af arbejdsløsheden. Men der er stadig langt igen, når det gælder håndteringen de udfordringer, som
globalisering, indvandring, livsstilssygdomme, trafik- og miljøproblemer og en aldrende befolkning fører med sig.
Forandringerne er en forudsætning for fortsat social retfærdighed, og hvis tilliden til det europæiske projekt ikke skal smuldre, skal Unionen demonstrere handlekraft og sikre, at social beskyttelse og økonomisk fremgang fortsat går hånd i hånd.
Anthony Giddens er tidligere direktør for London School of Economics og fellow på King’s College, Cambridge. Han er medlem af Overhuset og var rådgiver for New Labour, da Tony Blair kom til magten. Hans imponerende videnskabelige produktion og stærke politiske engagement har gjort ham til sin generations mest indflydelsesrige britiske samfundstænker.
På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet bl.a. Intimitetens forandring (1994), Modernitetens konsekvenser (1994), Modernitet og selvidentitet
(1996), og debatbøgerne Den tredje vej – socialdemokratismens fornyelse (1999) og En løbsk verden – hvordan globaliseringen forandrer vores tilværelse (2000).
oktober 2007
Vi har aldrig været moderne
Bruno Latour
ISBN: 9788741202174
256 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2006
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Vi har aldrig været moderne
At være moderne er at kunne skelne mellem tro og viden, natur og kultur, ting og menneske. Men hvor skal vi placere fænomener som huller i ozonlaget, genmodificerede planter, reagensglasbørn, skovdød og global opvarmning? Er de naturlige eller menneskeskabte? Lokale eller globale? Begge dele? Moderne videnskab har produceret så mange komplekse teknologier og netværk, hvor kultur og natur er vævet ind i hinanden, at det bliver stadig vanskeligere i praksis at opretholde skellene mellem politik, videnskab, teknologi og natur.
Vi har aldrig været moderne er en blændende analyse af paradokserne i det moderne, oplyste projekts distinktioner mellem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og et forsvar for en tænkning, der er hybrid og kompleks som verden selv.
Latours ambitiøse og provokerende bog udkom første gang på fransk i 1991 og regnes i dag for en videnssociologisk klassisker.
Fandt du denne titel interessant, vil du muligvis også finde
Introduktion til STS
interessant.
september 2007
Den praktiske sans
Pierre Bourdieu
ISBN: 9788741224046
480 sider
398 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Den praktiske sans
Den praktiske sans er et helt centralt værk i Bourdieus store produktion. Her beskriver han den afgørende forskel mellem en befolkningsgruppes umiddelbare forståelse af deres verden og den antropologiske forskers blik.
”Den praktiske sans” betegner det ubevidste system af handlingsmønstre, præferencer og principper for, hvordan man er i den praktiske virkelighed. Den praktiske sans er forskellig fra kultur til kultur, men vi benytter os alle af den. Denne sans er imidlertid sjældent lig med de samfundsregler, forskeren kan identificere med sit udefrakommende blik. Derfor er det vigtigt, at forskeren er bevidst om sin egen rolle.
Bourdieu arbejdede hele tiden med at raffinere sit videnskabelige arbejde. Således er Den praktiske sans (orig. 1980) en gentænkning og nyformulering af de tanker og begreber, han opridser i klassikeren Udkast til en praksisteori (orig. 1972/da. 2005). I begge bøger er udgangspunktet et grundigt feltarbejde i Algeriet, men analyserne og eksemplerne er forskellige. I Den praktiske sans vender Bourdieu desuden tilbage til Béarn i Frankrig, hvor han er vokset op. Her bliver kontrasten mellem hans praktiske sans for sin hjemstavns kultur og det antropologiske forskerblik for alvor blotlagt.
august 2007
Sundhedens veje
Vibeke Steffen (red.)
ISBN: 9788741250205
272 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Sundhedens veje
Sundhedsantropologien – eller den medicinske antropologi som den også kaldes – beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej?
I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling.
Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark.
Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene – sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.
juli 2007
Til forsvar for kritikken
Rasmus Willig
ISBN: 9788741250397
232 sider
248 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Til forsvar for kritikken
Sociologien var i sit udgangspunkt en kritisk videnskab, der påpegede uretfærdigheder og problemer ved de gældende magtforhold i samfundet. Men i stedet for at være en førende kritisk disciplin er sociologien i dag blevet fragmenteret og dermed ude af stand til at levere en samlet, dybdegående samfundskritik.
Til forsvar for kritikken undersøger den aktuelle kritiks tilstand og muligheder. Med udgangspunkt i samfundskritikkens udvikling fra bl.a. Boltanski og Chiapello til bl.a. Honneth, Habermas og Butler diskuteres mulighederne for at bedrive kritik. Desuden skitserer Rasmus Willig en ny kritisk teori, der sigter på en demokratisering af kritikken, således at alle – uanset placering i samfundet – kan blive hørt.
I en tid hvor den kulturradikale kritik lægges for had, hvor ytringsfriheden benyttes som baggrund for politisk kritik, og hvor den satiriske kritik er under pres, bidrager denne bog til på ny at etablere en kritisk metodologi for samfundsvidenskaberne.
juni 2007
Begreber, tid og erfaring
Reinhart Koselleck
ISBN: 9788741250199
269 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Begreber, tid og erfaring
Den tyske historiker Reinhart Koselleck opnåede international anerkendelse for især sin begrebshistorie, der undersøger hvordan sociale strukturer og begreber både betinger og påvirker hinanden. Han var elev af blandt andre Hans-Georg Gadamer, Martin Heidegger og Carl Schmitt, og med talrige skrifter inden for - og på tværs af - historiefagets forskellige grene formåede han gennem mere end et halvt århundrede kontinuerligt at anlægge originale synsvinkler på modernitetens fremkomst og betingelserne for menneskets historiske bevidsthed.
Koselleck argumenterer for, at overgangen til moderne tid i europæisk historie er kendetegnet ved, at folks forventninger til fremtiden bliver løsrevet fra erfaringerne af fortiden. Hvor før-moderne mennesker tænkte, at deres liv i store træk ville forme sig som det forgangne, hersker der hos det moderne menneske en forestilling om, at fremtiden kan skabes. Denne ændring afspejles blandt andet i vores sprog og begreber, eksempelvis i liberalismens eller socialismens forestillinger om en alternativ fremtid. Og da begreberne således griber ind i fremtiden, bliver kampen om at definere fremtiden også en kamp om at definere begreberne.
Begreber, tid og erfaring består af udvalgte tekster fra Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Bogen belyser begrebshistoriens metodiske og erkendelsesmæssige aspekter og giver et solidt fundament til forståelse af Kosellecks historieteori.
Introduktion ved Jeppe Nevers og Niklas Olsen.
REINHART KOSELLECK (1923-2006) var professor i historieteori ved universitetet i Bielefeld og æresdoktor og gæsteprofessor i blandt andet Tokyo, Paris og New York. Blandt hovedværkerne kan nævnes Kritik und Krise. Eine Beitrag zur Pathogenese der bürgerlichen Welt (1959) og Preußen zwischen Reform und Revolution (1967) samt artikelsamlingerne Vergangene Zukunft (1979) og Zeitschichten (2000). Han var sammen med Werner Conze og Otto Brunner hovedredaktør på det store begrebshistoriske leksikon Geschichtliche Grundbegriffe, der udkom 1972-1997 og i dag står som et enestående monument i moderne tysk historieforskning.
JEPPE NEVERS er historiker og ph.d.-stipendiat ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet i Odense. Han har tidligere bl.a. udgivet Kildekritikkens begrebshistorie: En undersøgelse af historiefagets metodelære (2005) og Historiefagets teoretiske udfordring (red. m. Per H. Hansen, 2004).
NIKLAS OLSEN er historiker og ph.d.-stipendiat ved European University Institute i Firenze. Han har tidligere bl.a. udgivet Tyske intellektuelle i det 20. århundrede (red. m. Morten D. Mortensen, 2005) og 1968 - dengang og nu (red. m. Morten B. Andersen, 2004).
maj 2007
Introduktion til STS
Casper Bruun Jensen, Peter Lauritsen, Finn Olesen
ISBN: 9788741250281
240 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Introduktion til STS
Science Technology Society-studier (STS) forsøger at afdække og beskrive de ofte meget brogede relationer mellem mennesker, ting, videnskab, teknologi og organisation. Der er tale om en forholdsvis ny videnskabelig strømning, der går på tværs af en række traditionelle skillelinjer. Fællesnævneren er, at der ikke sættes skarpe skel mellem videnskab, teknologi og samfund. STS-studier bliver således mere og mere aktuelle i en tid, hvor blandt andet it, bioteknologi og nye organisationsformer ændrer vores måde at opfatte verden på.
Introduktion til STS er den første danske grundbog om dette nye felt. Bogen giver en pædagogisk introduktion til STS-studier og den forskelligartede og ofte vanskelige primærlitteratur, der kendetegner feltet. Forfatterne præsenterer blandt andet socialkonstruktivistiske tilgange til videnskab og teknologi, gennemgår aktør-netværksteori og beskriver etnometodologiske, feministiske og posthumanistiske perspektiver på STS-studier.
Introduktion til STS henvender sig til undervisere og studerende inden for en bred vifte af fag - fra ingeniør- og sundhedsuddannelserne over sociologi og samfundsfag til filosofi, psykologi og kulturstudierne på universitetet.
april 2007
Klassisk og moderne samfundsteori
Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.)
ISBN: 87-412-5034-6
808 sider
525 DKK
Udgave: 4.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Klassisk og moderne samfundsteori
Større ændringer er tilføjelsen af et kapitel om civilsamfund, medborgerskab og social kapital (kap. 28), der erstatter et tidligere kapitel om samfundsteori, moral og civilsamfund. Kapitlet om den tyske sociolog Georg Simmel (kap. 7) er blevet nyskrevet. Kapitlet om stat, nation og national identitet (kap. 29) er kraftigt revideret set i lyset af de sidste ti års forskning i nationsbegrebet. Endvidere har en række tilføjelser været nødvendige i kapitlet om Frankfurterskolen (kap.10). Litteraturlisterne i forbindelse med ovennævnte fire kapitler er alle opdateret.
Med disse ændringer og nyskrevne kapitler vil bogen fortsat kunne fungere som opslags- og undervisningsbog en række år fremover.
HEINE ANDERSEN, professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. LARS BO KASPERSEN, professor ved International Center for Business and Politics, Copenhagen Business School.
marts 2007
Religionssociologi - en grundbog
Inger Furseth og Pål Repstad
ISBN: 87-412-5021-4
344 sider
375 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2007
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Religionssociologi - en grundbog
Religionssociologi
giver en bred introduktion til religionens rolle i samfundet. Den indkredser religionen som fænomen og giver en oversigt over sociologiske teorier om religion fra Karl Marx til Zygmunt Bauman. Derefter analyseres religionens rolle i det offentlige rum, det enkelte menneskes religiøsitet samt religiøse organisationer og bevægelser. Religionens betydning for social sammenhængskraft og konflikt gennemgås, og der fokuseres på etniske og kønsmæssige problemstillinger. Bogen afsluttes med en refleksion over forholdet mellem sociologi, teologi og religiøs tro.
Denne grundbog henvender sig til religion- og teologistuderende og studerende på sociologi, antropologi og samfundsvidenskab generelt. Den kan desuden bruges på en række humanistiske fag og på de sociale og sundhedsfaglige uddannelser.
Inger Furseth er sociolog, dr.polit. og forsker ved Stiftelsen Kirkeforskning, Oslo. Pål Repstad er dr.philos. og professor i religionssociologi ved Høgskolen i Agder.
februar 2007
Udkast til en selvanalyse
Pierre Bourdieu
ISBN: 8741203534
147 sider
175 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2006
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Udkast til en selvanalyse
Den franske sociolog Pierre Bourdieu indlagde sig store fortjenester med sine analyser af, hvordan sociale forskelle reproduceres fra generation til generation. Paradoksalt nok var han selv skoleeksemplet på en mønsterbryder. Hans far var postbud i en lille landsby i provinsen, men selv endte han som professor på det prestigefyldte Collège de France i Paris.
Udkast til en selvanalyse er Bourdieus intellektuelle testamente, skrevet, mens han vidste, at han var alvorlig syg. I bogen gør han sig selv til genstand for sociologisk refleksion og skildrer det, han kalder sit ”videnskabelige amokløb” op igennem efterkrigstidens akademiske felt, hvor hans sociale baggrund og anderledes uddannelsesforløb skilte ham ud fra mængden.
Bogen er skrevet med Bourdieus vanlige polemiske brod mod akademisk forfængelighed og hykleri, men er samtidig en hommage til fagfæller som bl.a. George Canguilhem, Fernand Braudel og Raymond Aron, som han livet ud stod i personlig og intellektuel gæld til.
Pierre Bourdieu (1930-2002) var en meget produktiv forsker og skribent og en af de vigtigste stemmer i den franske og internationale debat. Hans teorier vinder i disse år stadig mere terræn inden for hele det samfundsvidenskabelige felt.
januar 2007
Social kapital
Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svend
ISBN: 8741250176
208 sider
248 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2006
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Social kapital
Danmark er som en humlebi, der i teorien ikke kan flyve, men gør det alligevel. Den offentlige sektor er enorm, skatterne er tårnhøje og de økonomiske incitamenter svage. Alligevel hører vi sammen med de øvrige skandinaviske velfærdsstater til blandt verdens rigeste lande. Hvorfor?
Svaret kunne være "social kapital", dvs. summen af det ofte helt uformelle samarbejde, der finder sted dagligt på kryds og tværs borgerne imellem, og som bygger på tillid og fælles normer opbygget over generationer. Mistillid og kontrol skaber bureaukrati og koster penge. Et velfungerende civilsamfund derimod, som alle føler sig ansvarlige for, er en produktiv kraft, der gør samfundet mere smidigt og effektivt.
Social kapital er den første danske introduktion til et begreb, der i disse år får stadig mere international opmærksomhed inden for både økonomisk teori og samfundsvidenskaberne generelt. Bogen afdækker begrebets rødder og gennemgår de forskellige teoretiske tilgange til feltet – fra Bourdieu og Coleman til Robert Putnam – og viser med en række konkrete eksempler fra bl.a. andelsbevægelsen og sports- og idrætsbevægelserne, hvordan social kapital har udgjort en afgørende produktionsfaktor i det danske samfund.
Gert Tinggaard Svendsen er professor i offentlig politik, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Gunnar Lind Haase Svendsen er lektor ved Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet, Esbjerg.
december 2006
Magt og modmagt
Ulrich Beck
ISBN: 8741223896
432 sider
398 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2006
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Magt og modmagt
I Rikosamfundet formulerede Ulrich Beck de helt centrale udfordringer for 90’erne, i
Magt og modmagt i den globale tidsalder analyserer Ulrich Beck vor tids politiske og økonomiske konsekvenser af globaliseringen. Beck undersøger først magtforholdene i den globaliserede verden, derefter opridser han det kosmopolitiske perspektiv, der er nødvendigt for at kunne håndtere disse nye magtforhold. Afslutningsvis afprøves dette perspektiv gennem konkrete historiske eksempler.
Det er Becks pointe, at globaliseringen ikke er en fastlagt skæbne, der bestemmer vores fremtid. Den kan formes og påvirkes, hvis vi har viljen og formår at gribe det rigtigt an.
Ulrich Beck er professor i sociologi ved universitetet i München og ved London School of Economics. Han er en af de toneangivende stemmer i den internationale samfundsdebat og har skrevet en lang række bøger om det moderne samfund.
Oversat fra tysk efter Macht und Gegenmacht im globalen Zeitalter af Henning Vangsgaard.
november 2006
Samfundets uddannelsessystem
Niklas Luhmann
ISBN: 8741223551
240 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2006
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Samfundets uddannelsessystem
Spørgsmålet om uddannelse er i dag mere aktuelt end nogensinde. Handler skolegang om almen dannelse og opdragelse eller om hård faglig viden? Uddanner vi for at eleverne skal blive frie, dannede individer, der kan begå sig i samfundet, eller for at sortere individer efter faglige evner med henblik på karriere? ”Begge dele,” svarer Niklas Luhmann.
I Samfundets uddannelsessystem gør Luhmann en række usentimentale iagttagelser af den pædagogiske verden, dens selvforståelse og dens funktion i samfundet. Han pointerer, at den traditionelle forestilling om uddannelse som en bevidst aktivitet, hvor læreren udvikler elevens færdigheder og evne til at begå sig i samfundet, bygger på mindst tre usikkerheder: Hvem er de elever, der skal udvikles? Med hvilke redskaber kan man forøge chancerne for udvikling? Og hvordan fastsættes målene for udviklingen?
Niklas Luhmann (1927-1998) var en af det 20. århundredes mest produktive og fornyende sociologiske tænkere. Hans systematiske begrebsapparat og præcise analyser kaster et nyt lys på samfundet og dets forskellige funktionssystemer. Samfundets uddannelsessystem, der udkom fire år efter Luhmanns død, er allerede en uddannelsessociologisk klassiker.
Lars Qvortrup, professor på Syddansk Universitet og leder af Knowledge Lab, giver i sit forord en introduktion til Luhmanns pædagogiske teori.
Bogen er oversat fra tysk efter Das Erziehungssystem der Gesellschaft af Nils Mortensen.
oktober 2006
Pierre Bourdieu - en introduktion
Annick Prieur og Carsten Sestoft
ISBN: 8741203690
246 sider
298 DKK
Udgave: 1.
Udgivelsesår: 2006
Køb bogen direkte hos Hans Reitzels forlag
.
Søg efter bogen i prisdatabasen hos Pensum.dk
Pierre Bourdieu - en introduktion
Den franske filosof, antropolog og sociolog, Pierre Bourdieu (1930-2002) er en af vor tids mest indflydelsesrige samfundstænkere. Han var en usædvanlig mangesidet forsker og, med sit skarpe blik for samfundet ofte skjulte magt- og dominansstrukturer, en vigtig stemme både i den franske og internationale debat.
Pierre Bourdieu. En introduktion er den første af sin art i Danmark. Bogen dækker hele forfatterskbet og giver en loyal fremstilling af Bourdieus hovedværker og af centrale begreber som praksis, distinktion, habitus, felt, socialt rum, økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital.
Bogen henvender sig til studerende og andre, der ønsker en forklarende indføring i Bourdieus tænkemåde, begrebsbrug og resultater.
Annick Prieur er dr.polit. og professor i sociologi ved Aalborg Universitet. Carsten Sestoft er ph.d. i litteraturvidenskab og administrator ved Institut for Filosofi og Idéhisotrie, Aarhus Universitet. Desuden bidrag af Kim Esmark, ph.d. og lektor i historie ved Roskilde Universitetscenter og Lennart Rosenlund, dr.philos. og professor i sociologi ved Universitetet i Stavanger, Norge.
STATISTIK
47 besøgende online
13139 brugere
8416 indlæg i 2071 tråde
MÅNEDENS BOG
se tidligere bøger
© Sociologiskforum.dk 2004 - 2010 •
annoncering
•
kontakt
•
regler, betingelser og politik om personlige oplysninger